Thornings skatteforhøjelse på 33 mia. kr.

I gårsdagens duel med statsministeren afviste Helle Thorning-Schmidt, at hun vil hæve skatterne med 30 mia. kr. Det undrer mig. For sammen med Villy Søvndal har hun for nogle uger siden fremlagt en plan, som lægger op til markante skatteforhøjelser på 33 mia. kr. i perioden 2011-2013. Ved at hæve skatterne med 33 mia. kr. søger S og SF at håndtere EU´s budgetforbedringskrav på 24 mia. kr. samtidig med, at de øger verdens højeste offentlige forbrug yderligere.

Skattestigningen på 33 mia. kr. svarer til, at skattetrykket vokser med knap 2 pct. af BNP. Og det vil konsolidere Danmarks position som det land i verden med højest skattetryk. Hvor den svenske borgerlige regering ønsker at sænke skattetrykket med ½ pct. af BNP i de kommende fire år, vil Thorning og Søvndal altså hæve vores skattetryk markant. Undersøgelser fra OECD har fundet, at højere skattetryk reducerer velstanden markant. For højere skat svækker tilskyndelsen til at arbejde, producere eller investere. Skattestigningerne vil også modarbejde et spirende opsving, fordi det trækker købekraft væk fra den private sektor.

Dansk erhvervsliv kommer til at betale en stor del af S og SF’s skatteforhøjelserne på 33 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om en aktieomsætningsafgift, der vil gøre det dyrere for dansk erhvervsliv at tiltrække ny aktiekapital. Hertil kommer en lønsumsafgift og mange øvrige erhvervsskatter. I den forbindelse har S og SF tidligere opereret med en forhøjelse af selskabsskatten på 3 pct. Det vil være meget skadeligt for det danske erhvervsliv og den generelle velstand i samfundet. OECD har fundet, at selskabsskatten er en af de mest skadelige skatter. Det skyldes, at højere selskabsskat medfører færre investeringer i ny teknologi, innovation og forskning . Hertil kommer det fænomen, som S kalder millionærskat, som er en ekstraskat på personer, der er så flittige eller produktive, at de tjener 1 million kr. om året. Denne kompetenceskat vil dæmpe virkelysten hos de mest produktive medarbejdere i virksomhederne, og derudover vil det blive endnu sværere at tiltrække dygtige udlændinge til danske virksomheder.

Skattestigningerne på 33 mia. kr. medfinansierer, at verdens største offentlige sektor skal vokse med 1,4 pct. om året i perioden 2011-2013 eller ca. 20 mia. kr. i alt. Det vil øge den offentlige beskæftigelse, og det betyder, at det bliver sværere for danske virksomheder at vokse, når der igen kommer gang i dansk økonomi. Fordi så mange er ansat på det lokale kommunekontor og i resten af den offentlige sektor. Det er i øvrigt tvivlsomt, om de ekstra udgifter giver bedre oplevet velfærd. Erfaringen under VK-regeringen har været, at selvom der er tilført over 70 mia. kr. til det offentlige siden 2001, så mener et flertal af danskerne, at der er skåret ned. Vejen til bedre offentlig velfærd skal i stedet søges ved at effektivisere den offentlige sektor og ad den vej få mere offentlig service for verdens højeste offentlige udgifter. Det kan ske ved at udlicitere flere opgaver til private virksomheder, skære ned på administration og i øvrigt høste stordriftsfordele ved den gennemførte kommunalreform. Det er der langt mere perspektiv i end at øge verdens højeste skatter.