Kommunaldirektørers løn og manglende resultater

Det er blevet offentliggjort, at de danske kommunaldirektører har fået lønstigninger på 34 pct. på fem år. Det kan der være god grund til, eftersom kommunerne er blevet større som følge af kommunalreformen, og derfor vokser kommunaldirektørens ansvar. Det taler for højere løn. Og egentlig bør der ikke være loft over kommunaldirektørernes lønninger, hvis de levere store resultater for kommunen og skatteyderne. Men kigger man på den kommunale økonomi siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, så taler det desværre ikke for en højere løn, snarere tværtimod.


Lad mig bare nævne kommunaldirektørernes manglende evne til at styre de kommunale udgifter. De er år efter år vokset mere end budgetteret. Alene sidste år voksede de 5 mia. kr. mere end budgetteret. Dermed har kommunaldirektørernes manglende økonomistyring bidraget til at øge det langsigtede underskud på de offentlige finanser. Samtidig fører budgetskredet til en stor beskæftigelsesstigning i kommunerne, som skævvrider balancen på arbejdsmarkedet. Den kommunale jobvækst indebærer, at danske virksomheder får sværere ved at vokse, når der kommer gang i den økonomiske aktivitet igen. Fordi så mange medarbejdere er ansat på kommunekontoret.


Kommunaldirektørerne har heller ikke leveret på effektivitet. På trods af de store budgetter og budgetoverskridelser er tilfredsheden med den offentlige service ikke vokset. Tværtimod mener et flertal af befolkningen, at der er skåret ned i den offentlige sektor i 2009, selvom det offentlige forbrug steg ekstraordinært meget i 2009 (og 5 mia. kr. mere end Villy Søvndal og SF lagde op til i deres finanslovsoplæg). Det vidner om, at de ekstra penge til kommunerne ikke effektivt er omsat i bedre, borgernær service.


En indikation på den svage økonomistyring så vi, da 32 kommuner (1/3 del af alle kommuner) for kort siden lagde op til at hæve skatten med i alt 900 mio. kr. i 2011. Det svarer til godt 3 promille af det samlede kommunale budget på ca. 250 mia. kr. Det er at smide det kommunale håndklæde i ringen, når man føler sig nødsaget til at hæve verdens højeste skatter, fordi man ikke kan effektivisere sin kommune med 3 promille. Det taler heller ikke for ekstra løn.


Ser man på et specifikt område som administrationsområdet, så vurderede KL før kommunalreformen, at der kunne spares 1½-3 mia. kr. som følge af reformen. Det har kommunaldirektørerne ikke leveret. Tværtimod er de administrative udgifter uændret i dag selvom, der burde høstes stordriftsfordele bl.a. her. Det taler heller ikke for ekstra løn.


I rækken af dårlige resultater vil jeg også nævne kommunaldirektørernes evne til at kommunikere. På trods af at kommunerne år efter år sætter ny danmarksrekord i udgiftsniveau, så sender landets kommuner systematisk mange signaler om, at der skæres ned i kommunerne. Det bidrager til, at et flertal i befolkningen tror, der er skåret ned i kommunerne.


Kommunaldirektører bør fremover i højere grad aflønnes ud fra resultater, der gavner samfundsøkonomien. Først og fremmest bør lønnen afhænge af kommunens evne til at overholde det årlige budget. Hvis budgettet overholdes, kan det udløse f.eks. 300.000 kr. ekstra i løn. Hvis de 98 øverste kommunaldirektører i 2009 havde overholdt budgettet, ville det koste 30 mio. kr. i bonus til direktørerne, men danske skatteydere havde undgået et budgetskred på 5 mia. kr. Det ville være en god byttehandel. Herudover bør kommunaldirektører have ekstra løn/bonus, hvis de kan dokumentere, at de effektiviserer driften. D.v.s. hvis den kommunale medarbejderstab nedbringes, uden at det forringer den kommunale service. Det ville hurtigt henlede kommunaldirektørernes opmærksomhed på at skære ned i administration, kommunikationsansatte m.v.