Utilregnelige offentlige investeringer

»Det er ikke noget, der kan bruges som løftestang til konjunkturerne på den korte bane.«. Citatet er fra en afdelingschef i Kommunernes Landsforening (KL) i Børsen i denne uge. Og det udfordrer S og SFs såkaldte vækstplan, der går ud på at løfte de offentlige investeringer i 2011 med 10 mia.kr. KL-chefen siger nemlig, at fremrykkede offentlige investeringer i kommunerne ikke er effektive til at stimulere væksten på kort sigt. Det tager nemlig tid at gennemføre offentlige investeringer. F.eks. skal der revideres lokalplaner, foretages nabohøringer og meget andet, før kommunerne kan gennemføre offentlige investeringer.



Når investeringerne ikke gennemføres nu, så er der risiko for, at de i stedet igangsættes på et tidspunkt, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det var erfaringen fra Nyrups fremrykning af investeringer i 1993 og 1994. De kom først i gang i 1996 og 1997, da der var mangel på arbejdskraft.



Men der er også andre risici ved fremrykning af offentlige investeringer. Når investeringerne i kommunerne ikke gennemføres kan der være risiko for at kommunerne bruger pengene på almindelig drift, fx ansættelse af hjemmehjælpere, folkeskolelærere eller kommunikationsansatte. Det er en risiko som KL og Finansministeriet har været opmærksomme på. Det skete bl.a. i sidste års kommuneaftale, hvor KL og Finansministeriet opfordrede kommunerne til at bruge de mange anlægsmilliarder på investeringer og ikke drift.



I 2009 voksede det offentlige forbrug med 3,4 pct. eller 16 mia.kr. (det er 7 gange så meget som Nyrup lagde op til i hans 2010-plan og 3 gange så meget som regeringen budgetterede med på finansloven ). Derimod voksede de offentlige investeringer 2 mia.kr. mindre end budgetteret af Finansministeriet. Noget kunne tyde på at de ikke brugte investeringsmidler er vandret over på forbrugsrammen. Og det er et problem for finanspolitikken, da investeringer er midlertidige, mens driftsmidler er permanente. Dermed sker en varig forværring af de offentlige finanser. Herudover betyder den forhøjede driftsramme, at den offentlige beskæftigelse vokser og det skader private virksomheders vækstmuligheder på den anden side af krisen. Den offentlige beskæftigelse voksede i 2009 med 17.000 personer.



I 2010 er der risiko for, at historien gentager sig. I 2010 lægger VK-regeringen op til en markant vækst i de offentlige investeringer på 26 pct(!) og nulvækst i det offentlige. De seneste nationalregnskabstal viser, at de offentlige investeringer i første halvår 2010 kun er vokset med 14 pct. sammenlignet med 1. halvår 2009. Derimod er det offentlige forbrug vokset med 2,6 pct. (langt fra nulvækst). Skal man nå en investeringsvækst på 26 pct. i år kræver det, at de offentlige investeringer vokser med 17 pct. i både 3 og 4. kvartal. Det er meget markant og derfor er der risiko for, at kommunerne også i 2010 vil konvertere investeringsmidler til forbrug. Muligvis var det, hvad man allerede så i 1. halvår 2010.



De nye nationalregnskabstal og historikken for 2009 bør få alarmklokkerne til at ringe i regeringen. Min opfordring er, at regeringen med det samme pålægger kommunerne at udarbejde månedsregnskaber til Finansministeriet og hvis driftsbudgetterne afviger fra det aftalte sættes kommunen øjeblikkelig under administration. Hvis regeringen venter med at handle, løber man en alt for stor risiko for yderligere budgetskred. Det nuværende paradigme med systematiske budgetoverskridelser kan ikke fortsætte. Det underminerer den finanspolitiske holdbarhed og velstanden.