Som en pensel på et søkort malede slagteskibet Norwegian Gannet i sidste uge en poetisk hilsen i Nordsøen ud for Sydvestnorge. På skibsradarer kunne man følge skibet sejle et stort hjerte. I et øjeblik, inden bølgerne viskede kølvandet ud, og gps-punkterne blev forældede i gps-trackeren, stod hjertet som en taknemmelig jubel.
Efter to år i modvind havde skibets ejer, Hav Line, to grunde til glæden: Den ene var sejren over den norske stat, hvor rederiet fik dommerens ord for, at staten har handlet “groft urimeligt” overfor selskabet ved først at give en tilladelse og derefter ændre reglerne og de facto forbyde fortsat aktivitet. Den anden grund til glæde var en midlertidig dispensation til fortsat at lande laks for milliarder i Hirtshals direkte fra opdrætterne i Norge.
Men jublen kan blive lige så kortvarig som kølvandshjertet i Golfstrømmen.
“Vi er glade for en stund. Men truslen mod vores forretning er ikke væk. Tværtimod,” siger Carl-Erik Arnesen, bestyrelsesformand for Hav Line.
“Efter nederlaget i retten skal den norske regering behandle sagen i et statsråd. Indtil regeringen har besluttet sig, gælder den midlertidige dispensation. En naturlig deadline for stillingtagen er formentlig 31. august, hvor regeringens ankefrist fra retssagen udløber. Men regeringens kurs er klar ifølge Norges fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen:Det er soleklar protektionisme, og det nedbryder de regler, vi alle sammen spiller efter
Poul Melgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association
“Vi ønsker en restriktiv linje,” siger han til dn.no.
Danmark har strategiske interesser i klemme på flere niveauer. Fastholder Norge en restriktiv linje overfor Hav Line, mister Hirtshals og dansk fiskeindustri lakselandinger for milliarder. Samtidig får Danmark et problem i brexit-forhandlingerne om fiskeriet.
Skiftende norske regeringer har i årevis støttet Hav Line med millioner og politisk goodwill i udviklingen af det koncept, der siden 1. januar 2019 har udfordret den norske forarbejdningsindustri og de såkaldte brøndbåde, der henter laks til forarbejdning på norsk fastland.
Men da Harald Tom Nesvik (FrP) i 2018 blev hyret som Norges fiskeriminister fra en stilling som direktør i verdens største brøndbådrederi, Sølv Trans, indførte han et fænomen, der siden har været kernen i striden: Produktionsfisk.
Nesvik er for længst ude af politik og returnerede til Sølv Trans efter Fremskrittspartiets exit fra Solberg-regeringen. Men FrP efterlod en restriktiv linje i sagen som en forudsætning for parlamentarisk støtte til Høyre-regeringen. Nesvik har tidligere afvist inhabilitet overfor Børsen.
Produktionsfisk bliver til glimrende laksebøffer, men de hele produktionsfisk har småfejl, eksempelvis skader på skindet. De skal ifølge Nesvik-bestemmelsen forarbejdes på norsk jord inden eksport. Det officielle formål med “Lex Nesvik” er at beskytte omdømmet for norsk laks. Ifølge kritikere helt ind i Norges regeringsparti Høyre er reglen en politisk og protektionistisk torpedo mod Norwegian Gannet og al den førende innovation, skibet står for.
Hav Line sejler laksene direkte ud af Norge og bryder dermed “Lex Nesviks” krav om sortering på norsk fastland inden eksport. Ifølge den norske regering duer det ikke, at Hav Line fra lakseterminalen i Hirtshals sender produktionslaksene retur til forarbejdning i Norge inden videre eksport.
Danmarks regering har tidligere tilbudt et kontrolsamarbejde. Det blev afvist af Norge.
Ifølge den danske fiskeindustri Danish Seafood Association (DSA) praktiserer Norge “protektionisme på flere niveauer.”
“Man beskytter åbenlyst den norske forarbejdningsindustri ved at ramme Hav Line. Samtidig sikrer bestemmelsen den norske forarbejdningsindustri kunstigt lave råvarer. Produktionsfisk kan jo afsættes til andre markeder,” siger Poul Melgaard Jensen, direktør i DSA, der anser Norges bestemmelser som et brud på EØS-reglerne.
I oktober 2018 klagede DSA til Efta-domstolen. I juli 2019 svarede Efta-domstolens overvågningsenhed, at fisk ikke er omfattet af EØS-aftalen. En egentlig afgørelse er der ikke truffet.
“Vi har rykket flere gange. Hver gang er svaret, at de overvejer næste skridt,” forklarer Poul Melgaard Jensen, der opfordrer Danmark til at indbringe sagen overfor Efta:
“Det er soleklar protektionisme, og det nedbryder de regler, vi alle sammen spiller efter. Lykkes det ikke regeringen at få en ordning med Norge, må Danmark rejse sagen ved Efta, for det her er så åbenlyst et brud, at ingen kan leve med det,” siger DSA-direktøren.
Mens DSA er i brechen for Hav Line, er den norske søsterorganisation Sjømat Norge underdrejet.
“I denne sag har vi medlemmer med modstridende interesser, og vi har haft vanskeligt ved at finde et klart standpunkt,” siger Trond Davidsen, vicedirektør i Sjømat Norge.
