I Hirtshals trækker sorte skyer ind over et dansk lakseeventyr i milliardvækst:
“Vi ser kraftig fremgang. Danske virksomheder er gode til at udnytte mulighederne. Men med det norske forbud mod direkte lakseeksport til Danmark fra de norske fjorde er der meget på spil,” siger Jens Kirketerp Jensen, direktør for Hirtshals Havn.
Statistikken giver ham ret: Danmarks totalimport af fisk og skaldyr var i 2019 20,9 mia. kr. Laks var med 4,2 mia. kr. den største enkeltgruppe. Heraf 3,8 mia. kr. fra Norge.
Hav Line, som nu bekæmpes af den norske stat, har landet laks i Hirtshals for 1,2 mia. kr. fra januar 2019 til marts 2020. At Hav Line er eneårsag til, at Danmark sidste år overhalede Frankrig, og at nu kun Polen er større aftagerland af norske laks til forarbejdning end Danmark, er en nærliggende konklusion.
Mens Polens forarbejdningsindustri er arbejdskraftintensiv, er Hav Lines sorteringscentral i Hirtshals verdens største og suverænt mest automatiserede. På de 11.000 kvm. arbejder blot ti mand med robotovervågning. Selv læssetrucks er robotdrevne. Den øvrige danske lakseforarbejdningsindustri er i vidt omfang højteknologisk og med betydelig værditilvækst.
Nu kræver Norge kontrol af fiskenes udseende på norsk jord. Et reelt forbud mod Hav Line, som svarer til, at Danmark forbyder slagtning af svin i udlandet, fordi man ikke vil eksportere en gris med en plet på trynen. Dansk fiskeindustri råber "protektionisme" og efterlyser en dansk reaktion, men fiskeriminister Mogens Jensen (S) tøver.
Taber Hav Line en retssag, er det kun norske politikere, der kan ændre Hav Lines lukning i Hirtshals til juli. Danish Seafood Association fik sidste år afvist en klage hos Efta over Norges regler.
"Vi mener, at Norge bryder EØS-reglerne om fri bevægelighed. Men Efta ser sagen som fiskeripolitik, som Norge er undtaget af i EØS. Ærgerligt og absurd," siger Peter Bamberger, fmd. for Danish Seafood Association.
