Det er svært at tænde for sit tv uden at støde på arbejdsgivere, som klager over manglen på arbejdskraft. Og hvem ærgrer sig ikke, når en dansk virksomhed bliver nødt til at sige nej til en ordre, fordi den mangler folk? Jeg gør i hvert fald.
Samtidig drømmer jeg om en tid, hvor klagesangen ikke bliver fulgt af de slidte, dovne “løsningsforslag” om lavere topskat, højere arbejdstid og flere år på arbejdsmarkedet til de mest trætte. En tid, hvor vi i stedet fokuserer på, hvordan erhvervsliv, uddannelsessteder og vores samfund i det hele taget kan give mange flere lysten og chancen for at bidrage med alt det, de kan.
En start kunne være, at man som arbejdsgiver løfter blikket lidt fra den faste støbeform og de traditionelle syn på opgaveløsning og “den perfekte medarbejder”. For det er altså de færreste, der reelt passer ned i støbeformen.
Corona-, energi- og inflationskrise. De seneste år har været domineret af kortsigtet krisehåndtering, men hvordan sikrer vi et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt? Det vil en række aktører svare på i denne sommerserie
Ikke mange har den helt rigtige alder, er færdig med at få børn (dem skal vi da have flere af, børnene altså) og har 20 års erfaring med tilsvarende opgaver.
Tænk nu lidt nyt. Måske er der allerede kollegaer på arbejdspladsen, der kan løftes til også at kunne varetage 30 pct. af de nye opgaver. Og den nye ansatte besidder de sidste 70 pct., men er til gengæld topmotiveret, bundsolid og klar til at blive den helt rigtige gennem arbejdet.
For vejen til et stærkere og endnu mere modstandsdygtigt Danmark går gennem investeringer i uddannelse og mennesker. Lad mig give et eksempel:
I dag har vi 43.000 unge, som hverken er i job eller uddannelse. 43.000! Tallet er både vanvittigt skræmmende – og perspektivrigt. Skræmmende, fordi risikoen for, at du aldrig får en ungdomsuddannelse, er 20 gange højere for unge i den gruppe. Men også perspektivrigt, hvis vi som samfund kan løfte de unge og gøre dem til aktive, kvalificerede borgere, som deltager fuldt ud i løsningen af vores fælles opgaver med f.eks. at gøre Danmark klimaneutralt.
De 43.000 unge har måske ikke 12-taller hele vejen rundt og nogle har måske en bogstavrække med fra lægen. Men når arbejdsgiverne lægger kræsenheden til side, så sker der alligevel noget godt.
Det ser vi med den forberedende grunduddannelse (FGU), som for mig er en del af løsningen for at få flere unge med. Tre ud af fire, der fuldfører FGU, kommer i uddannelse eller job. Så en prioritering af FGU og et bredere blik på potentialerne hos ansøgere, kan rykke noget.
“Også ledige med kort eller mellemlang videregående uddannelse bør have ret til uddannelse på 110 pct. dagpenge
En anden opgave, vi skal have løst, er opgøret med gymnasiet som “det eneste rigtige” og manglen på faglært arbejdskraft, som følger i kølvandet på den fejlslutning. Også her sidder politikere og arbejdsgivere med en del af løsningen.
Flere faglærte kræver både økonomi til at sikre de rette lærerkompetencer på erhvervsskolerne, og at arbejdsgiverne skaber arbejdspladser, som unge finder meningsfulde og attraktive. Den tid, hvor der blev hundset med lærlingen, og kontoreleven måtte finde sig i dumsmart sexisme skal være helt forbi!
Lad os da starte i folkeskolen, hvor det skal være mere tydeligt for eleverne, hvad alt det i bøgerne kan bruges til i virkeligheden. For mig personligt blev det et job som bartender på Strøget, der førte til min uddannelse som hotelreceptionist, og på receptionistuddannelsen var motoren netop samspillet mellem teori og praksis. En praktisk folkeskole kan åbne øjnene for andre valg end gymnasiet. Og husk endelig, at faglærte ikke kun er murere og vvs’ere. Danmark er en handelsnation. Hvad med et merkantilt fag på skoleskemaet?
Endelig og allermest afgørende er det, at vi ikke tænker uddannelse som noget, der hører ungdommen til. I dag sker ændringerne så hurtigt, at alle løbende må uddanne sig. Det kræver investeringer i efter- og videreuddannelse og løbende opkvalificering. Også ledige med kort eller mellemlang videregående uddannelse bør have ret til uddannelse på 110 pct. dagpenge. Det har virket positivt for faglærte og ufaglærte. Både produktivitet, mobilitet på arbejdsmarkedet og arbejdsudbud øges.
Danmark er blevet et stærkt samfund, bl.a. fordi vi har satset bredt på uddannelse. Lad os gå videre ad den vej.
