Engang imellem er det som om, at verden udvikler sig på en måde og i et tempo, hvor sprogets evne til at beskrive ikke rigtigt følger med. Telefonen med trykknapper fra min barndom og iphonen i min lomme er begge telefoner i sproglig forstand. Men udover at kunne fortage telefonopkald, er der ikke mange ligheder.
Lidt samme udvikling er der sket i landbruget, for det at være landmand ændrer sig hele tiden. Slår man op i “Træk af dansk landbrugshistorie”, der er et værk om den danske landbrugshistorie, kan man læse, at “bonden er langsommelig og rolig, nærer en indgroet uvilje mod at lægge dristige planer og holder stædigt fast ved gamle traditioner”.
Sådan var det måske engang, men det er slet ikke et billede, jeg kan genkende. Min far er landmand, og jeg er vokset på en gård. Det var en slægtsgård, og min far gangede den bedrift, han selv havde overtaget, med 10-15, så landbruget voksede enormt under hans ejerskab. Det var en tid, hvor teknologien vandt mere og mere indpas, der blev bygget nyt, og landbruget ændrede generelt struktur mod at blive mere moderne, og den udvikling omfavnede min far.
Som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer ser jeg hver dag, hvordan landmændene på ingen måde er langsommelige og bestemt ikke holder stædigt fast i gamle traditioner.
I frontlinjen
De er direktører i deres egne firmaer, producerer måske energi, er fuldstændig med på beatet, når det kommer til planteforædling, har styr på husdyrenes genetik, er en smule ingeniør, kan lidt jura og meget andet. For i dag kommer man ingen vegne i landbruget, hvis man ikke er med på noderne.
Et af mine yndlingseksempler er Hans Erik på Sydfyn, der er økologisk landmand og har fritgående grise på sine marker. Han bor i et hus, der er så idyllisk, at det helt sikkert kan bruges, hvis der skal laves en genindspilning af “Vagabonderne Paa Bakkegaarden”.
“Vi skal bidrage til at nedbringe udledningerne, og vi skal ruste sektoren til de forhold, fremtiden bringer
Men går man lidt væk fra grisene og over på en af hans kornmarker, ser man noget, der mest af alt ligner en af Nasas Mars-rovere. Det er en robottraktor, der kører af sig selv, er drevet af solceller og dermed tager sig af marken. Den slags eksempler er der overalt i fødevaresektoren og på alle niveauer.
I Brande laver KMC protein af kartofler, der kan bruges i fødevareproduktionen i stedet for animalsk protein. Vestjysk Andel og DLG laver græsprotein, der kan erstatte importeret soja som fremtidens foder. I Tylstrup har landmanden Niels blandet et fodertilsætningsstof i sine køers foder, der får dem til at udlede mindre metan.
Listen med eksempler er lang, og i vores 2030-plan for klimaet dokumenterer Landbrug & Fødevarer, at man med kendte virkemidler og teknologiske løsninger kan indfri de nationale klimamål. Imens vokser jordens befolkning, og behovet for fødevarer stiger. Det gælder animalske og plantebaserede fødevarer. Samtidig mærker vi for alvor konsekvenserne af klimaforandringerne. Om det er tørke eller ekstrem regn, stiller det krav til vores produktion.
Det efterlader fødevaresektoren med en dobbelt opgave. Vi skal bidrage til at nedbringe udledningerne, og vi skal ruste sektoren til de forhold, fremtiden bringer. Og det gør vi hver eneste dag. Men engang imellem er det som om, at lovgivning og regler ikke følger med og står i vejen for udviklingen.
Det sker meget håndgribeligt ude i marken, hvor regimet med efterafgrøder og en senere etablering af for eksempel vårbyg passer dårligt til tørken eller til et tørt forår.
Vårafgrøderne når ganske enkelt ikke at få etableret et ordentligt rodnet til at kunne stå imod tørken. Den slags gør det svært at bedrive godt landmandsskab. Corona-, energi- og inflationskrise. De seneste år har været domineret af kortsigtet krisehåndtering, men hvordan sikrer vi et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt? Det vil en række aktører svare på i denne sommerserie
Det kan være svært at se logikken i, hvorfor en landmand kun må have en slags afgrøder på hver mark, selvom forholdene på den mark kan variere meget. Det samme gælder, når der er regler for, hvornår kartofler skal være taget op inden en specifik skæringsdato. For hvad nu hvis et par dage mere i jorden ville gøre gavn?
Det er frustrerende, og det er det også, når det for eksempel tager mere end et år at få oprettet et korps af konsulenter til at sætte gang i udtagningen af lavbundsjord, selvom det er et af de mest effektive klimatiltag.
Der er allerede kommet versioner af iphones, der er nyere end min. Og næste år er der sikkert lagt et ekstra lag på det at være landmand. Hvordan skal kunstig intelligens for eksempel bruges?
Hvis “Træk af dansk landbrugs historie” skal opdateres, bliver det svært at holde beskrivelsen af bonden så kort som i den gamle udgave. Fødevareerhvervet skal nok absorbere den teknologiske udvikling og bruge det til at lave endnu flere fødevarer endnu mere klimaeffektivt. Jeg håber, at lovgivning og regler også følger med.
