Debat | Klimarådet: Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at udskyde klimahandling

Børsens kronikserie handler om, hvordan man kan skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark, og det er også i klimasammenhæng et relevant spørgsmål. Den grønne omstilling er i gang, men vi er endnu langt fra at nå vores klimamål på både kort og langt sigt.

For mange mennesker kan der være bekymringer forbundet med omstillingen. Kan Danmark f.eks. fastholde den sociale sammenhængskraft i takt med, at omstillingen stiller større og større krav til os?

I Klimarådet tager vi bekymringerne meget alvorligt. F.eks. analyserede vi i februar i år, hvilke konsekvenser en drivhusgasafgift vil få for landbruget, heriblandt kvægbønder. Og vi pegede på forskellige løsninger, som politikerne kan vælge, hvis man vil støtte dem, som kommer i klemme.

Klimaloven siger netop, at man ikke alene bør se på klimaeffekter, når man designer politik. Man bør også tage hensyn til beskæftigelsen, den sociale sammenhængskraft, omkostningseffektivitet, at Danmark ønsker at være et foregangsland og andre forhold.

I klimaloven kaldes disse hensyn for guidende principper. Sagen er dog, at det kan være svært at opfylde alle de guidende principper på samme tid: Bl.a. konkluderede vi i landbrugsanalysen, at klimaindsatsen samlet set bliver dyrere, hvis man vil tage bestemte hensyn til bestemte grupper, f.eks. ved at give fradrag eller tilskud, og at det kan gå ud over de offentlige finanser og omkostningseffektiviteten.

Det kan med andre ord være svært at gøre Danmark stærkere og mere modstandsdygtigt på alle måder på samme tid. Omstillingen rummer dilemmaer og svære politiske valg. Det er en svær opgave, politikerne står med.

“

Hvis ikke der sikres reduktioner af drivhusgasser i landbruget, så skal reduktionerne i stedet findes andre steder

Men den ubarmhjertige sandhed er, at jo længere politikerne venter med at handle, jo mere drastisk handling er der brug for, og jo større bliver dilemmaerne og de nødvendige afvejninger mellem forskellige guidende principper. Så opgaven er ikke blot politisk svær, den haster også.

I sit sidste klimaprogram anerkendte den tidligere regering da også, at politikernes ’beslutningsrum’ bliver mindre og mindre over tid. Problemet ser vi netop nu i forbindelse med opfyldelsen af 2025-målet, hvor tiden er så fremskreden, at der er færre tiltag tilbage at vælge imellem, og afvejningen mellem forskellige hensyn er vanskelig. Hvis man som politiker i den bedste mening venter med at handle, gør man således danskerne en bjørnetjeneste.

Hurtig handling giver de bedste muligheder for en mild omstilling, fordi borgere og virksomheder får tid til at lave ændringer i et mere naturligt tempo. Det gælder også i landbruget, som rummer de måske sværeste dilemmaer og afvejninger i dansk klimapolitik de kommende år.

I Klimarådet har vi længe anbefalet en generel drivhusgasafgift, som derfor også skal omfatte landbruget, fordi den styrker incitamentet til klimahandling og er omkostningseffektiv. Og en sådan afgift på landbruget bør netop udmeldes i god tid og indfases gradvist.

Det vil nemlig give landmændene de bedst mulige betingelser for at forberede sig på nye økonomiske rammer frem for at skulle omstille sig med kort varsel. Vi anerkender, at det kan være fornuftigt at afvente den ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til regeringen i år.

Men når anbefalingerne kommer, bør politikerne handle hurtigt. Og hvis ikke der sikres betydelige reduktioner af drivhusgasser i landbruget, så skal reduktionerne i stedet findes andre steder. Det vil f.eks. være i industrien eller transportsektoren, og så bliver de samlede omkostninger ved at nå vores mål større.

Nogle mener, at teknologisk udvikling mindsker behovet for at handle hurtigt. At det vil være bedre at afvente nye løsninger. Men udviklingen og udbredelsen af nye teknologier kan netop fremmes af en afgift, fordi afgiften er med til at skabe en bedre business case for teknologierne.

Samtidig giver afgiften sikkerhed for, at målet opfyldes, uanset om teknologierne udvikles hurtigt eller langsomt. Hvis teknologierne udvikles langsommere, end vi håber, kan afgiften f.eks. tilskynde til, at der over tid sker flere omlægninger fra kvæg- til plantebrug.

Klimarådet anbefaler hurtig klimahandling. Dermed ignorerer vi ikke de guidende principper. Tværtimod. Vi gør det, fordi jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at få hensynene til at gå hånd i hånd.

For at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt, er vi nødt til at handle på kort sigt. Vi skal undgå, at vi om fem år med 2030-målet står i en situation, der ligner den, vi i dag står i med 2025-målet og kun har få, smertefulde og dyre tiltag at vælge imellem.