Morten Bødskov udtrykte det ganske rammende i sinkronik her i Børseni sidste uge: Gule “breaking”-bjælker minder os om, at vi lever i en uforudsigelig og udfordrende tid.
Krig har ramt Europa, og vi er blevet vant til daglige nyhedsopdateringer om angreb i Ukraine, om pres på forsyningskæderne, om cybertrusler og klimakrise.
Det er en virkelighed, der kan mærkes i produktionshallerne og på direktionsgangene, skrev erhvervsministeren.
Det er helt rigtigt. Virksomhedsledere må i dag bruge mere tid og flere kræfter på at forholde sig til en verden i forandring end for 10 år siden.
Sådan lyder det fra 946 privatansatte medlemmerne af Lederne, der har deltaget i en helt ny spørgeundersøgelse.
De har alle været ledere i mere end 10 år, og ni ud af 10 af dem svarer, at de oplever lederrollen i dag som bredere og mere favnende end for 10 år siden. Det skyldes blandt andet, at de skal tage politisk stilling og argumentere mere for beslutninger.
Det stiller store krav til ledere, som samtidig skal navigere deres virksomheder sikkert gennem en tid med store forandringer og usikkerhedsmomenter. Ikke alene skal de varetage en bredere palet af opgaver.
De skal også leve med mere opmærksomhed fra offentligheden end tidligere generationer af ledere.
Seks ud af 10 af lederne med over 10 års erfaring svarer, at de i dag er mere udsat for opmærksomhed og kritik fra blandt andre medarbejdere, medier og interesseorganisationer, end de var for 10 år siden.
Færre unge kigger mod ledelsesgangen
“Coronakrisen, Ukraine-krigen og regnbueflag har vist, at en leders image er mere risikoudsat end nogensinde før
Det er et fantastisk job at være leder. Men det kan også være opslidende, når opgaverne er mange og forskelligartede, og når presset fra omverdenen er stort.
Derfor skal vi forstå det krydspres, som i dag er et vilkår for ledere.
Det er bestemt godt med debat om lederes beslutninger, som vi eksempelvis så det omkring de danske virksomheder, der opererede i Rusland, da krigen i Ukraine begyndte.
Men vi skal passe på, at den offentlige debat ikke kammer over, så enhver beslutning, en leder tager, bliver kritiseret uden blik for den sammenhæng, beslutningen blev truffet i.
Hvis vi glemmer, at det er et grundvilkår for vores ledere, at de indimellem må tage det mindst dårlige valg af ganske få mulige valg, risikerer vi at undergrave dygtige lederes muligheder for at agere sikkert gennem uroligt farvand.
Hvis ikke vi sørger for at anerkende den komplekse virkelighed, erhvervslivets lederne agerer i hver dag, risikerer vi for alvor at få svært ved at rekruttere talenter til fremtidens lederposter. I forvejen er der færre og færre unge, som har mod på en karriere som ledere.
Ifølge konsulenthuset Ballisager er andelen af personer, som er motiveret for ledelse, næsten halveret på tre år. Og det er særligt de unges lyst til at blive leder, der styrtdykker.
Af konsulenthusets kandidatanalyse for 2023 fremgår det, at det kun er 15 pct. af de adspurgte danskere, som har lyst til at blive leder i løbet af deres karriere.
I 2020 var det tal 27 pct. I forvejen er andelen af yngre ledere faldet. For 15 år siden var 11,2 pct. af lederne i Danmark mellem 25 og 34 år. I dag er det blot 8,3 pct. Det er stærkt bekymrende. Ikke kun, fordi vi kommer til at mangle dygtige ledere. Også fordi god ledelse er vigtigere end nogensinde.
God ledelse er afgørende i krisetider. Corona-, energi- og inflationskrise. De seneste år har været domineret af kortsigtet krisehåndtering, men hvordan sikrer vi et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt? Det vil en række aktører svare på i denne sommerserie
Hvis vi som en lille, åben økonomi skal navigere gennem voldsom turbulens, er vi ganske enkelt nødt til at have dygtige ledere, der kan træffe de rigtige beslutninger og føre dem ud i livet uden at ryste på hånden. Det kræver, at vi forstår, hvad vores ledere er oppe imod.
Vi må ikke ende et sted, hvor vi ikke har øje for kompleksiteten i det at være leder midt under en stressepidemi eller under en voldsom kulturkamp og geopolitiske spændinger.
Coronakrisen, Ukraine-krigen og regnbueflag har i den senere tid vist, at en leders image er mere risikoudsat end nogensinde før. Det handler ikke længere kun om at tjene penge, men også om at placere sig på den rigtige side af historien.
Vi vil have aktivistiske ledere, der har mod til at træffe svære beslutninger.
Men vi glemmer ofte, at svære beslutninger kommer med en pris, og at opgaven nogle gange handler om at træffe det mindst ringe valg.
I Lederne vil vi ikke være bannerfører for, at vi ledere skal måles og vejes på en vægt, der er indstillet skævt. Vi skal have vores ledelsesrum og -ret til at træffe de beslutninger, der er nødvendige. Ledelse er ikke, og må aldrig blive, en popularitetskonkurrence.
Vi står over for voldsomme udfordringer med globale klimaforandringer og hastig udbredelse af kunstig intelligens. Begge dele kan disrupte den verden, vi kender.
Derfor bør vi respektere, at ledelse er et komplekst fag, hvor tingene sjældent er sort-hvide. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal forholde os kritisk til de beslutninger, vores ledere tager. Det skal blot ske på et oplyst grundlag. Ikke som en automatreaktion.
