Som en sand tsunami er løsninger, der benytter sig af kunstig intelligens, skyllet hen over os de seneste måneder. En teknologisk bølge, der har delt vandene. De tech-begejstrede har ikke kunnet få armene ned over AI’ens mange muligheder. Fra præcise scanninger af kræftknuder og effektiv journalisering til at kunne skabe helt nye billeder og diskutere filosofiske emner.
Omvendt har andre beskrevet det ene dommedagsscenarie efter det andet. Nogle har ligefrem forudsagt, AI-tsunamien er starten på menneskehedens endeligt.
Uanset om man hælder mest til de lyse muligheder eller de sorte profetier, så er alle dog enige om, at kunstig intelligens om noget vil forandre vores samfund. Jeg mener, at forandringen bliver langt voldsommere, end de fleste eksperter forudser. Vi må erkende, at vi ikke længere er de klogeste på Jorden. Selv kreativitet begynder AI at kunne levere.
Menneskets helt store evne er nu at være følende og empatiske. For en AI kan måske nok beskrive en følelse, men aldrig mærke den og bruge den oplevelse til at forandre verden.
“Danmarks fremtidige vækst handler om vores evne til at lægge det indsigtsfulde oven i det, AI’erne leverer til os
Vi må ikke frygte forandringen. Vi har været der før og håndteret de store samfundsændringer. I 1930’erne overtog industrisamfundet landbruget i Danmark, og i slut 60’erne blev det så overtaget af videnssamfundet, hvor viden blev den vigtigste ressource og stærkeste vækstmotor. Vores position som vidensnation bliver nu massivt udfordret af nye AI-teknologier. For intet menneske kan vinde over den viden, en AI kan indsamle, bearbejde og fremvise.
Fra i tidernes morgen at kunne se mulighederne i ilden har mennesket evolutionært altid været foran pga. vores evne til at tilpasse os og bruge værktøj og information. En evne, som AI’en nu kan overtage.
Modsat har mennesket et svagt punkt. Af natur handler vi impulsivt og kortsigtet på akutte kriser. Vi vil altid prioritere at løse de problemer, vi føler vil ramme netop os her og nu. Det er klimakrisen desværre et alt for godt eksempel på.
Men nu har vi fået et nyt værktøj. AI-teknologien har flere gange vist, den kan analysere rationelt, kan programmeres fri for bestemte bias og er bedre til at finde og sortere information end noget menneske. Derfor supplerer AI’s rationalitet den menneskelige erfaring og indsigt på en helt unik måde.
Corona-, energi- og inflationskrise. De seneste år har været domineret af kortsigtet krisehåndtering, men hvordan sikrer vi et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt? Det vil en række aktører svare på i denne sommerserie
For eksempel vil en AI kunne analysere og prioritere, hvilke kriser vi i fremtiden bør handle på. Men AI’en har ikke det særligt menneskelige drive til at innovere og løse krisen. På samme måde kan en AI heller ikke rumme og forstå de personer, der rammes. Her vil man altid have brug for den særligt menneskelige empati og erfaring.
Jeg tror, at vores videnssamfund bliver erstattet af et samfund, hvor det specifikt menneskelige bliver det værdiskabende og eftertragtede.
Med det geopolitiske spil vi ser mellem USA og Kina, er der ingen tvivl om, at kampen om det globale tech-herredømme allerede er i gang. Heldigvis er deres kamp i høj grad stadig fokuseret på den gamle industritilgang (produktion af mikrochip) og viden (dataoutput fra en AI). Det giver Danmark en unik mulighed for at få en stærk position i fremtiden.
Danmarks fremtidige vækst handler ikke om mikrochip eller store datamaskiner, men om vores evne til at lægge det menneskelige og indsigtsfulde oven i det, AI leverer til os. Det er de mest raffinerede af vores menneskelige egenskaber, der bliver centrale: nemlig følelser, empati, indlevelse, medmenneskelighed, lysten til at innovere og passionen for at skabe kunst.
Fremover bliver det vidensarbejderen, som kan undværes. Den uundværlige person – vær det en ekspedient, kunstner, akademiker eller læge – er derimod den, som formår på et splitsekund og helt intuitivt at afkode og aflæse mennesker og situationer. Og efterfølgende ikke mindst reagere medfølende med passion. Alle de kvaliteter er de drivkræfter, der reelt skaber forandring, ændrer verden til det bedre og efterlader et blivende aftryk.
Derfor mener jeg, at hvis vi lykkes med at udnytte makkerskabet mellem AI’ens rationalitet og menneskets følelsesliv, så vil vi fortsat forblive et land i front.
