Klimakrisen tager til, mistrivslen stiger, og tech-giganterne er de nye supermagter. Vi befinder os midt i flere store samfundsproblemer, som på en gang rammer unge hårdest og samtidig skal løses af ungdommen. Sådan oplever mange af os unge verden og de udfordringer, vi står over for.
Selvom nogle af problemstillingerne er nye, tror jeg, svaret skal findes i noget, vi kender: det demokratiske samfund både i det små og store. Hvis vi ikke formår at finde fælles løsninger og bruge demokratiske værktøjer, risikerer vi at blive passive tilskuere, mens verden bare fortsætter derudaf. Sandheden er, at demokrati ikke er nemt, men det er vores bedste mulighed for at tage magten over, hvordan vores fremtid udvikler sig.
Corona-, energi- og inflationskrise. De seneste år har været domineret af kortsigtet krisehåndtering, men hvordan sikrer vi et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark på lang sigt? Det vil en række aktører svare på i denne sommerserie
Derfor kræver et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark også et stærkt og modstandsdygtigt demokrati. Ikke kun på Christiansborg, men også i nærdemokratiet; i foreningsfællesskaber og lokalsamfund. Vi skal styrke de steder i samfundet, hvor det nære demokrati lever og have ryddet unødvendigt bureaukrati og benspænd af vejen.
Vi kan se unge engagere sig mere end ældre generationer, men samtidig har mange unge lav demokratisk selvtillid. Det er en udfordring, der for alvor lægger til de store problemer, vi står overfor, for hvad hvis vi ikke længere tror på, at vi kan løse dem?
De fleste børn og unge har det heldigvis godt i Danmark, men vi ser en stadig stigende mistrivsel. Et vigtigt, men nogle gange overset element i den forbindelse er indflydelse på egen hverdag. Har børn og unge rigtig indflydelse på eget liv og omverden, bidrager det også til bedre trivsel.
Det er ikke kun hverdagen, der kan være svær – vi unge ser også ind i enorm usikker fremtid, hvis ikke der sker større handling på klimaområdet på verdensplan. Det samme gælder for tech, hvor vores data, opmærksomhed og tid forsvinder i en forretningsmodel, der har fået lov til at udvikle sig uden tilstrækkelig demokratisk kontrol.
Meget handler selvfølgelig om at bruge reguleringsmulighederne nationalt og globalt, men der går en lige linje fra at styrke det nære, lokale demokrati til at tage livtag med store internationale udfordringer. Hvis vi mister tilliden til, at demokratiet kan bruges til at løse de nære udfordringer, risikerer vi også at miste troen på, at det nytter noget at engagere sig i de store spørgsmål.
“Der går en lige linje fra at styrke det nære, lokale demokrati til at tage livtag med store internationale udfordringer
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd er bygget på den grundtanke, at demokratiet skal vindes for hver generation. Vi kan ikke bare læne os tilbage og tage folkestyret for givet. Det skal hele tiden læres og gives videre. Det har været en del af vores opgave i DUF de sidste 80 år, og den er ikke blevet mindre vigtig.
Den demokratiske dannelse halter på flere uddannelsesinstitutioner, hvor der f.eks. er potentiale for at lade elevdemokratiet blomstre langt mere end i dag. Ligesom der stadig er langt til reel indflydelse i mange politiske beslutninger, der påvirker børn og unge nu og i fremtiden.
Vi ved, at en af de bedste veje til demokratisk selvtillid ligger i foreningslivet. Her har børn og unge rettigheder og beslutningskraft, samtidig med at vi indgår i dialog med hinanden og lærer at håndtere de uenigheder, der naturligvis er.
Det er et engagement, der skaber positive forandringer for både den enkelte, fællesskabet og samfundet. Samtidig er det her mange børn og unge lærer at håndtere både op- og nedture, og at de fleste problemer løses bedst i fællesskab.
Jeg tror ikke der i det frivillige foreningsliv findes ét fællesskab, der kan rumme alle, men jeg er helt sikker på, der findes et fællesskab for næsten alle. Derfor har vi også en vigtig opgave i at sørge for at endnu flere børn og unge kommer med og inviteres ind.
Afmagt avler ikke bare større mistrivsel og individuel afkobling, men svækker vores fælles mulighed for at præge samfundsudviklingen i den retning, vi ønsker.
Derfor skal vi ville demokratiet. Det skal plejes og prioriteres på alle niveauer i samfundet. Både når det handler om hverdagen i institutioner, skoler og fritidsliv, men også de politiske beslutninger og reformer, der bestemmer rammerne og retningen.
Danmark bliver stærkere, hvis vi hele tiden sikrer et stærkt demokrati. Hvor det både handler om at gøre en forskel lokalt og påvirke de store nationale og globale beslutninger. Det starter alt sammen med den demokratiske dannelse, der sker hver eneste dag – særligt i foreningslivet – og det er sådan vi sammen kan bestemme retningen for det samfund, vi gerne vil skabe.
