Rigspolitiet skal forklare, hvorfor man nu henter fortrolige oplysninger om markant flere bankkunder end før 1. februar, hvor efterforskerne skulle have en dommerkendelse i alle sager.
Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup til Børsen, efter at bankerne siden 1. februar har oplevet, at Politiet “markant” oftere laver såkaldte editionskendelser, hvor de beder banker udlevere fortrolige oplysninger som en del af efterforskningen i hvidvasksager.
“Der er sket en markant stigning i antallet af editionskendelser, der i visse tilfælde er blevet fordoblet de seneste måneder,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark, bankernes brancheforening, som modtager Politiets begæringer om udlevering af bankoplysninger, inden de bliver sendt videre til den enkelte bank.
Stigningen i Politiets nysgerrighed er kommet, efter at Folketingets partier minus Venstre og LA vedtog en ny politiaftale i januar.
Aftalen gav Politiet lov til at hente bankoplysninger i hvidvasksager uden af spørge en dommer – noget, som Politiet stadig skal i sager om andre typer økonomisk kriminalitet, og når man ransager en arbejdsplads eller et privat hjem.
Formålet var at spare et mindre millionbeløb, fordi man nu kan droppe retsmøder med dommere, og at give politiet mulighed for at handle hurtigere.
Formålet var bare ikke, at Politiet oftere skulle se på borgernes bankoplysninger, og den stigende interesse for at kigge bankkunderne over skulderen får nu justitsminister Nick Hækkerup til at kræve en forklaring fra Politiet.“Jeg har tillid til, at Politiet forvalter deres kompetence i forhold til afgørelser om edition med den påkrævede ansvarlighed. Det er vigtigt at understrege, at betingelserne for edition er de samme som tidligere, og at Politiet derfor kun må indhente oplysninger fra bankerne, hvis Politiet har begrundet mistanke om et kriminelt forhold,” udtaler justitsminister Nick Hækkerup i en skriftlig kommentar.
Pengeinstitutterne har stadig mulighed for at indklage editionssager for retten efterfølgende, men ministeren vil have Politiet til at forklare stigningen nu:
“Når det er sagt, så lyder en fordobling af antallet af afgørelser naturligvis højt, og derfor har jeg også bedt Politiet om en forklaring på, hvorfor antallet af afgørelser om edition antageligt har ligget væsentligt højere end normalt i denne periode.”
Så sent som i sidste måned vidste Rigspolitiet imidlertid ikke selv, hvor ofte efterforskere i landets 14 politikredse benyttede sig af muligheden for at trække fortrolige bankoplysninger.
Ifølge afvisningen af en begæring om aktindsigt, som Børsen havde sendt til Rigspolitiet, var det ikke muligt at lave en it-søgning, der kortlagde, hvor ofte muligheden for edition i hvidvasksager bliver taget i brug, og at en manuel kortlægning ville være for ressourcekrævende, da det krævede en manuel optælling i hver politikreds.
“Det er meget ejendommeligt, at man ikke følger lovændringen og er i stand til at redegøre for, hvad der skete, da man gik fra dommerkendelser til Politiets egne beslutninger. Det er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem, at man ikke har styr på sin butik,” siger Henrik Rothe, der er leder af et projekt om retssikkerhed for erhvervslivet hos tænketanken Justitia og tidligere har været præsident for Sø- og Handelsretten.
“Hvis praksis bliver bestemt ude i de enkelte politikredse, og Rigspolitiet ikke fører nogen form for tilsyn, risikerer man, at reglerne bliver brugt forskelligt i de forskellige politikredse,” siger Rothe, der fortsætter: “Det går ikke. Vi er et lille land, og der skal være retsenhed og retssikkerhed.”
