Myndighederne høster nu gevinsten af at have fået flere ressourcer til at jagte hvidvaskere og forbrydere, der f.eks. finansierer terror.
Det fremgår af Hvidvasksekretariatets årsrapport for 2020.
Kontoret, der modtager alle indberetninger fra banker, spiludbydere, revisorer og andre indberettere, sendte sidste år over 24.000 indberetninger videre til efterforskning hos politi, Skattestyrelsen, PET eller andre myndigheder mod 11.625 i 2019. Og Politiet fik med 10.791 flest.
“Vi kan se, at de sager, vi sender videre, de bliver nyttiggjort. Det kan vi se på den feedback, vi får fra de forskellige myndigheder,” siger Jørgen Andersen, der er chef for Hvidvasksekretariatet.
Afdelingen modtog 73.249 indberetninger på mistanker sidste år mod 53.454 i 2019, og det er fortsat bankerne, der står for langt de fleste af dem med 58.730. Spiludbydere laver med 7625 næstflest indberetninger om mulig hvidvask eller terrorfinansiering.
“Man kan sige det på den måde, at når vi får udstillet oplysninger om hvidvask og anden økonomisk kriminalitet for de kompetente myndigheder, så øger det sandsynligheden for, at der bliver startet undersøgelser og sager, så det skulle også gerne have en præventiv effekt,” siger Jørgen Andersen.
I den anden ende af skalaen over brancher, der er omfattet af hvidvaskloven, kom der præcis nul indberetninger om mistanker om hvidvask eller terrorfinansiering fra fondsmæglerselskaber, investeringsforeninger og udbydere af virtuelle tegnebøger, mens kunsthandlere og auktionshuse, der har været omfattet af loven siden 2019, lavede en enkelt indberetning.
Bankerne har tidligere været meget utilfredse med, at myndighederne ikke samlede nok op på deres overvågning af kunderne og de titusindvis af indberetninger, de laver hvert år, men 2020-tallene viser, at Hvidvasksekretariatet har mere end fordoblet antallet af sager, der bliver sendt videre til efterforskning, mens indberetninger til Hvidvasksekretariatet “kun” steg 30 pct. i 2020.
Ifølge Jørgen Andersen er det blandt andet et resultat af bankernes egen indsats.
“Selvom vi har modtaget mange flere underretninger det seneste år, så er kvaliteten af mistankegrundlaget ikke faldet, og det, vi arbejder på nu, er at styrke det produkt, vi sender videre, så de har lettere ved at føre en administrativ sag eller en straffesag,” siger kontorchefen.
Hvidvasksekretariatet fører ikke sager, men skal sørge for, at de rigtige informationer lander hos den rigtige myndighed, inklusive de 14 danske politikredse.
“Vi skal arbejde langt mere datadrevet og blive bedre til at analysere på data,” siger chefen for Hvidvasksekretariatet, der forventer, at bedre it og de tiltag, der blev vedtaget med politiaftalen i vinter, vil gøre Hvidvasksekretariatet endnu bedre til at bruge de indberetninger, man modtager.
“Det, vi arbejder på nu, er at styrke det produkt, vi sender videre, så de har lettere ved at føre en administrativ sag eller en straffesag,” siger Jørgen Andersen.
“Det er derfor, vi forsøger at gå en anden vej og prøver at samkøre med andre offentlige registre, for på den måde kan vi be- eller afkræfte en mistanke alene på grundlag af en enkelt underretning.”
“Der er øget fokus på, at vi skal beslaglægge flere penge hos de kriminelle, og Hvidvasksekretariatet har fået flere ressourcer til at arbejde datadrevet. Så den måde vi analyserer de mange underretninger – det fundament vi laver analyser på – bliver forstærket. For vi arbejder også på at få adgang til data fra andre offentlige myndigheder,” siger Jørgen Andersen.
