Der er ikke den store forskel på, hvad man kan med bankkonti fra forskellige EU-lande. Man kan ikke få dankort til en svensk konto, men man kan godt betale med den, med et Visa, Mastercard eller overførsel, når man er hjemme i Danmark, og det er netop det, flere hvidvaskere vil gøre, efter at politiet har fået adgang til danske bankkonti uden om domstolene i potentielle hvidvasksager, lyder meldingen fra to hvidvaskeksperter.
“Jo mere effektive efterforskningsskridt man har, jo mere skal de kriminelle tænke sig om. De mindre begavede bliver nok fanget alligevel, og så er der de professionelle, som nok opretter en konto i en tysk bank i stedet for, hvis de har en mindre effektiv tilgang til de her konti, og man stadig kræver en retskendelse i Tyskland,” siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.
“Det er et lille skridt blandt mange skridt, hvor man presser kriminelle for at gøre det sværere for dem. Det er et våbenkapløb,” fortsætter Bernhoft, der umiddelbart mener, at loven faktisk styrker jagten på hvidvaskforbrydere, fordi data kommer hurtigere rundt mellem banker og myndigheder.
Siden 1. februar har Politiet kunnet afkræve bankerne oplysninger om fortrolige kontoforhold i sager, hvor der var mistanke om hvidvask, uden at skulle bede en dommer om en retskendelse.
Loven har mødt voldsom kritik fra danske forsvarsadvokater og en samlet dansk dommerstand med Dommerforeningen i spidsen, fordi Politiet fremover skal kontrollere sig selv, uden at offentligheden har nogen mulighed for at få indblik i, om loven misbruges.
Ifølge regeringen er der ingen grund til bekymring, da man har “fuld tillid” til, at Politiet vil følge reglerne “med den påkrævede ansvarlighed,” som justitsminister Nick Hækkerup skriver i et debatindlæg i Børsen onsdag.
Imidlertid er forbrydernes logik ifølge eksperterne, at de må antage, at de kan og vil blive overvåget, når der ikke er kontrol med overvågningen af bankdata, og dermed bliver de tilskyndet til at flytte deres transaktioner til konti og platforme, hvor det danske politi ikke kan følge med.
Samtidig er loven formuleret så vagt, at Politiet i praksis kan anvende den som undskyldning for at kigge mistænkte i stort set alle berigelsesforbrydelser efter i kortene, påpeger britiske Richard Grint, som leder konsulenthuset PA Consultings afdeling, der rådgiver om bekæmpelse af finansielle forbrydelser fra kontoret i København.
“I stort set alle berigelsesforbrydelser er der et potentielt hvidvaskelement. En narkohandler på gaden i København eller ethvert tyveri giver Politiet mulighed for at argumentere for, at sagen handler om hvidvask, og at de har brug for adgang til bankoplysninger,” siger Grint.
Grint vurderer ligesom Jakob Dedenroth Bernhoft også, at flere forbrydere vil flytte deres bankkonti til andre lande, og i særdeleshed Danmarks nabolande, når det bliver sværere at flytte sorte penge gennem danske banker, så de bliver hvide.
Til gengæld, påpeger han, bliver det i det mindste sværere for hvidvaskforbrydere at få profitten fra deres forbrydelser sat ind på en bankkonto, hvis de skal til udlandet for at sætte kontanter i banken.
“Jeg mener, at det her element er et positivt første skridt for Danmark, men det er nødvendigt at tage diskussionen om, hvor Danmark trækker linjen mellem at beskytte borgernes rettigheder og bekæmpelsen af finansiel kriminalitet,” siger Richard Grint, der har stået i spidsen for over 300 konsulentopgaver vedrørende finansielle forbrydelser.
