ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert: Vi er nødt til at tale om, hvorvidt Politiet skal have adgang til alle bankernes kundedata

Justitsminister Nick Hækkerup indgik i december den politiaftale, der bl.a. afskaffede domstolsprøvelsen, når Politiet vil indhente fortrolige bankoplysninger i hvidvasksager. Arkivfoto; Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup indgik i december den politiaftale, der bl.a. afskaffede domstolsprøvelsen, når Politiet vil indhente fortrolige bankoplysninger i hvidvasksager. Arkivfoto; Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Justitsminister Nick Hækkerup skrev onsdag på Børsens debatsider, at danske bankkunder ikke skal være bekymrede for deres retssikkerhed, efter at Politiet har fået lov til at droppe domstolsprøvelse, når de skal indhente fortrolige bankoplysninger i hvidvasksager.

Regeringen og alle andre partier end Venstre og Liberal Alliance bakkede i december op om beslutningen, der var en del af den seneste politiaftale, men ifølge ekspert i bekæmpelse af finansielle forbrydelser Richard Grint fra PA Consulting har det slet ikke været nødvendigt at fjerne domstolene fra ligningen.

Det er afgørende, at man deler data i kampen mod hvidvask

Richard Grint, PA Consulting

“Det er afgørende, at man deler data i kampen mod hvidvask, og ændringen af retsplejeloven faciliterer informationsudveksling mellem myndigheder og banker. Imidlertid er det strengt taget ikke nødvendigt at lade Politiet gå uden om domstolene for at få adgang til private bankdata, og hvis den adgang automatiseres, er det nødvendigt, at den kontrolleres stramt,” siger Grint. Han peger på, at flere store lande, der har langt større erfaring med økonomisk og organiseret kriminalitet, har formået at fastholde domstolsprøvelsen, der skal trykprøve, om Politiet har en tilstrækkelig god sag, før det får udleveret bankkundernes oplysninger – for eksempel i Storbritannien, hvor man lader en central politienhed anmode en bestemt retsinstans om kendelserne.

Samtidig er bankdata ikke bare kontooversigter og transaktionsdata. Det kan i teorien også være geo-data på, hvor kunden har brugt sine kort, data på den forretning, kortet er blevet brugt i, eller oplysninger om den konto, man har overført penge til, påpeger Grint, der efterlyser en bredere diskussion af, hvilke sager der bør give adgang til hvilke oplysninger, ud over diskussionen om hvorvidt Politiets adgang til bankdata i det hele taget er berettiget.

“Det her er en lille del af en meget bredere debat, som vi er nødt til at tage, om hvornår politi og anklagemyndighed skal have adgang til bankkunders data og under hvilke omstændigheder,” siger den britiske ekspert.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis