Finanssektoren blev ligesom resten af verden vendt på hovedet, efter at coronavirussen spredte sig i løbet af året.
Der var selvfølgelig stadig folk, der blev fyret, mens andre fik nyt job. Og der var virksomheder, der blev solgt, og politikere, der var vrede.
Men den egentlige dagsorden i bankerne var selvfølgelig svøben fra Kina.
Medarbejderne blev sendt hjem i foråret, mens direktørerne lovede, at de ville hjælpe alle de kunder, der havde brug for det. Så længe at kunderne forinden havde det godt og var i stand til at betale det, de skyldte.
Bankerne forberedte sig på milliardtab, men de udeblev. Erhvervskunderne gad som sædvanligt ikke låne penge – nu fordi de kunne hamstre kredit i de offentlige hjælpepakker. Redningskransene er nu igen kastet ud, mens vi står i en ny nedlukning.
Bankerne forsøgte i 2020 at overholde det nu stort set glemte ord “samfundskontrakten”, at vise “samfundssind” og valgtenæsten uden undtagelse at droppe at betale aktionærerne udbytte.Men politikerne var som sædvanligtsure på bankerne.
Så bankerne blev udset til at betale for, at socialdemokraterne havde råd til at lade bryggeriarbejderen Arne trække sig fra arbejdsmarkedet.
En lang række bankdirektører forsøgte at forpurre politikernes planer. Regningen fra skatten ville blive væltet over på bankkunderne, lød parolen. Fra Christiansborg var svaret, at bankerne godt kunne tage og hjælpe til, når de nu gik rundt og havde milliardoverskud.Et overskud der dog siden 2017 er faldet.
Lige lidt hjalp det. Aftalen blev vedtaget, selvom man fik skåret regningen til 1 mia. kr. i 2023. Herefter hæves faktureringen dog. Kort efter viste det sig så også, atman bliver nødt til at fyre medarbejdere.
Da Danske Bank præsenterede sit årsregnskab satte man samtidig nogle flere ord på sin nye strategi, som er døbt Better Bank (bedre bank). Med øget digitalisering ogfærre medarbejdere skal banken igen bringes op blandt de bedste i Norden. Det lød bekendt i manges ører. Og modvinden løjede heller ikke af.
ForTV 2og Berlingske var allerede på det tidspunkt i gang med afsløringer om bankens evner til at drive inkassovirksomhed. De var ikke imponerende, og Danske Bank havde i årtier krævet for meget fra op mod 100.000 kunder. Det måtte banken så beklage og oplyse, atman fremadrettet ville gøre merefor fortælle offentligheden om de dårlige sager, manfandt under hovedrengøringen.
Et af de mestmarkante jobskifte i finanssektoren stod Jacob Aarup-Andersen for. Det var ham, der egentlig skulle have været direktør for Danske Bank, da Thomas F. Borgen trak sig efter hvidvaskskandalen.
Men det blev som bekendt Chris Vogelzang, der overtog den post, og så fik Aarup-Andersen et bedre tilbud fra ISS, hvor han er blevet topchef.
Dermed smuttede endnu engang en kronprins i Danske Bank,uden han var blevet kronet konge.En egentlig kronprinsesse har der aldrig været.
Bankerne kunne sidst på året også hilse på en ny formand, da Michael Rasmussen fra Nykredit sagde farvel efter fem år i spidsen for Finans Danmarks bestyrelse.
Ind fra højre kom Danske Banks risikochef, Carsten Egeriis, der genoprettede den gamle orden med Danske Bank for bordenden.
Også fra Nets lød der velkendte toner.Virksomheden blev solgt for fjerde gang siden 2014.
Denne gang var det italienske Nexi, der hostede op med de ca. 45 mia. kr. Bo Nilsson er dermed snart fortid som Nets-topchef – men kan som han plejer lægge yderligere nogle hundrede millioner til formuen,der er vokset med omkring 1 mia. kr. i hans tid som Nets-chef.
Allerede i 2019 begyndteJyske Bank som den første bank at opkræve negative renter fra privatkunderne, men lidt nyt var der også på den front i 2020.
Ved indgangen til året var alles øjne rettede mod storebror i Danske Bank.
Her holdt man længe fast i, at private ikke skulle betale for at spare op i banken. Men i februar måtte Chris Vogelzang og co. alligevel starte med at opkræve 0,6 pct. i rente for kunder med over 1,5 mio. kr. stående i banken.
Når 2021 begynder rykker den grænse dog til 250.000 kr., som stadig er normalen i sektoren, hvor stort setalle banker har indført negative renter for privatkunderne.
Efter en lettere forsinkelse på tre år kom #metoo også til Danmark, efter at tv-værten Sofie Linde havde holdt en opsigtsvækkende tale på landsdækkende tv.
“TV 2og Berlingske var allerede på det tidspunkt i gang med afsløringer om bankens evner til at drive inkassovirksomhed. De var ikke imponerende
Det fik hovederne til at rulle på Christiansborg, DR og TV 2. Finanssektoren meldte hus forbi, og blandt de ansatte havde kun 2 pct. oplevet sexisme, viste en undersøgelse fra Finansforbundet i 2018. Også her fortsatte tingene altså som sædvanligt.
Men så blev en chef i Nykredit fyret for massage og lumre kommentarer.Sagen ønskede Nykredit-toppen ikke at svare på.
Inden da havde forbundet da også fundet ud af, at det måske var en god idé at lave endnu en undersøgelse. Og hvem ved, måske er der en forandring på vej her?
