Anders Dam bevægede sig ind på uprøvet land, da han lod privatkunder betale for at spare op: “Vi håbede, at det ikke blev nødvendigt at gå længere ned”

Pengene var væltet ind i Silkeborg, og indlånsoverskuddet var vokset til at være “kæmpemæssigt” i Jyske Bank, som er den betegnelse, topchefen i Jyske Bank, Anders Dam, selv bruger om de store indeståender.

Men modsat hvad man umiddelbart kunne tænke sig – at det var positivt at have mange penge stående – så var det ingen fordel for den Silkeborg-baserede bank, at indlånet var svulmet op til 139 mia. kr. i sommeren 2019.

I august 2019 betalte bankerne 0,65 pct. i rente for at sætte penge i Nationalbanken, som de ikke kunne låne ud eller placere i værdipapirer med afkast. På det tidspunkt havde renten i Nationalbanken været negativ siden 2012.

Derfor tog Jyske Bank med Anders Dam i spidsen et drastisk skridt.

“Det kostede os mange penge. Efter syv år med negative renter, hvor vi havde håbet på, at det var et forbigående fænomen, indså vi bl.a. via markedets forventninger til fremtidens renter og nationalbankernes opkøbsprogrammer, at det ville forsætte en rum tid endnu. Derfor gik vi i gang med indførelsen af negative renter for private,” siger Anders Dam i dag.

Kort inden, at Anders Dam trykkede på minusrenteknappen, havde bankerne sendt en prøveballon til vejrs. I et interview med Børsen havde Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, påpeget, atindlånene for bankerne fungerede som et dræn for indtjeningen.

Han vurderede, at det på sigt ville være naturligt, at det “også blev afspejlet i vilkårene for almindelige mennesker”, at renten i Nationalbanken var negativ.

Men at kræve kunderne kontanter for spare op på kontoen var ikke noget, der så godt ud for bankernes i forvejen hårdtprøvede ry og rygte, påpegede direktøren.

Dengang var buddet blandt analytikere og eksperter, at det var bankernes storebror, Danske Bank, der skulle tage det første skridt og udviske barnelærdommen om, at ens opsparing voksede, når den stod i banken.

“Det vil tvinge de andre banker til at gøre det samme, for ellers bliver alle indlånskunderne væltet over i de andre banker, og de omkostninger har de ikke råd til,” sagde Mads Thinggaard, aktieanalytiker hos ABG Sundal Collier.

Men det skridt tog Danske Bank ikke.

For mens snakken gik om negative renter i finanssektoren og medierne, havde Danske Bank også dengang sit at slås med i form af dårlige sager om hvidvask og produkter, som kunderne stod til at tabe penge på.

“Det vil man for alt i verden undgå i øjeblikket, hvor tilliden til Danske Bank er lav. Man vil formentlig forsøge at øge sin troværdighed først,” sagde Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.

Den daværende økonomidirektør i Danske Bank, Christian Baltzer, afviste i august 2019, at privatkunderne skulle til at have negative renter.

Dermed blev Anders Dam den første danske bankdirektør, der bevægede sig ind på det, han selv kalder “uprøvet land”. Derfor blev grænsen sat, så det kun var dem med de allerstørste opsparinger, der blev ramt.

“Vi var nødt til at føle os frem og aflæse kunde- og konkurrentreaktioner, samtidig med at vi håbede, at det ikke blev nødvendigt at gå længere ned,” siger Anders Dam.

Der gik da heller ikke længe, efter at Jyske Bank havde trykket på aftrækkeren, før konkurrenterne kom ud af startblokken.

Ni dage efter gik Aabenraa-baserede Sydbank i samme retning og lancerede en lignende model med en friholdelsesgrænse på 7,5 mio. kr.

Og blot en måned senere klappede minusrentefælden igen for privatkunderne i Jyske Bank, da banken måtte sænke grænsen til 750.000. kr.

“ECB sænkede kort tid efter renten yderligere, hvilket fik håbet om en rentestigning til 0 pct. til at fordampe. Derfor tog vi næste skridt relativt hurtigt herefter til en grænse på 750.000 kr.," siger Anders Dam i dag.

Imens gik konkurrenterne i gang med at indrette sig på den nye virkelighed. Spar Nord, Nykredit, Nordea og flere andre indførte lignende modeller i starten af 2020.

“

Vi var nødt
til at føle os frem og aflæse kunde- og konkurrentreaktioner

Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank

Men i Danske Bank holdt man stadig fast. Og i januar år gentog Chris Vogelzang Danske Banks budskab.

“Vi har hele tiden sagt, at vi ikke vil indføre negative renter for vores almindelige kunder, og det holder vi fast i,” sagde Chris Vogelzang.

En måned senere måtte Danske Bank dog give op og indførte negative renter for privatkunder for dem, der havde over 1,5 mio. kr. sparet op på en konto i banken.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at indlån stadig samlet set er en minusforretning, men vi er en bank, og vi er der for at hjælpe vores kunder med penge, så det vil vi gøre også fremadrettet,” sagde chefen for privatkunderne, Thomas Mitchell, dengang.

Danske Bank henviser i dag til tidligere udtalelser, når Børsen spørger ind til timingen af indførelsen af negative renter.

Lars Krull, der er bankforsker på Aalborg Universitet, var, før de negative renter ramte private i Danmark, selv med til at pege på, at det var Danske Bank, der skulle tage skridtet, fordi “alle kigger jo på førerhunden”, som han siger.

“Men Danske Bank var ikke på samme måde presset af indlånsoverskud som i Jyske Bank og havde ikke på samme måde behov for den indtjening. Så det var også et spørgsmål om, hvad man havde lyst til at være kendt for på det tidspunkt,” vurderer Lars Krull i dag.

Danske Bank oplyste i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, at man ligesom mange andre banker sænker sin grænse til 250.000. kr.

I resten af Europa er det forsvindende få privatkunder, der er blevet ramt af negative renter. Hverken Danske Bank eller Nordea har eksempelvis ladet kunderne betale negative renter andre steder end i Danmark.

Tal fra ECB viser, at privatkunder i eurolandene i øjeblikket får en positiv rente på 0,02 pct.