Danske Bank går nu drastisk til værk og sænker grænsen for, hvornår man som privatkunde skal betale minusrente for at have sin opsparing stående i banken.
For privatkunder i landets største bank skal i 2021 til at betale 0,6 pct. for beløb over 250.000 kr., mens den tidligere grænse lå på 1,5 mio. kr. Det var med afstand den højeste friholdelsesgrænse blandt de danske banker.
”Vi befinder os fortsat i den helt ekstraordinære situation, at de negative renter efterhånden har udviklet sig til at være af nærmest permanent karakter, og i hvert fald ser ud til at vare ved længere. Det er ikke holdbart, at situationen ikke afspejler sig i vores rentevilkår, og derfor sænker vi grænsen for, hvornår der skal betales negative renter af store indlån,” siger Stephan Engels, der er økonomidirektør i Danske Bank i meddelelsen.
Danske Banks regnskab afslører da også, at flere kunder har sat penge ind i banken. Danske Banks markedsandel for indlån er steget til 30,2 pct. fa 28,9 pct. ifølge banken selv.
Banken forklarer, at indlånet i banken fortsat er stigende, og derfor bliver man nødt til at tilpasse sin prissætning, så den passer til det generelle niveau i markedet. Derfor skal bankes nemkonttokunder fra første januar 2021 altså betale minusrente.
Banken forventer, at det nuværende negative rentemiljø vil fortsætte i en længere periode, og derfor ser man sig nødsaget til at sænke grænsen med 1,25 mio. kr.
Regnskabet viser også, at mens indlånet er stigende, så har markedsandelen for indlån siden 2019 faldet til 25,5 pct. fra 26,2 pct.
Aktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen, har tidligere vurderet, at en minusrentegrænse på 250.000 kr. i Danske Bank vil løfte de vigtige nettorenteindtægter med 500 mio kr. årligt.
Med en grænse på 250.000 kr. lægger Danske Bank sig nu ned i samme form, som i lang tid har æret den mest almindelige i bankerne. I sidste uge gikKaren Frøsig, adm. direktør i Sydbank, dog først og sænkede til 100.000 kr.
Topchefen i Spar Nord, Lasse Nyby, sagdei sidste uge, at man indenfor en måned ville tage en beslutning om, om man skulle samme vej.
En del af spændingen omkring Danske Banks finansielle formåen havde banken allerede fjernet, da Danske Bank for en uge siden løftede sine forventninger med mellem 1-1,5 mia. kr. til niveauet 4-4,5 mia. kr efter skat i 2020.
Her kunne man også fortælle, at bankens resultat efter skat landede på 2,1 mia. kr. i tredje kvartal.
”Trods udfordrende vilkår har vi gjort solide fremskridt på flere områder i årets første ni måneder, og vi har for nyligt kunnet opjustere vores forventninger til årets resultat. Den underliggende forretning er fortsat stabil, og der var god kundeaktivitet, hvilket resulterede i stabile indtægter drevet af de fleste af vores nordiske markeder samt de store erhvervskunder," siger adm. direktør i banken, Chris Vogelzang i en meddelelse i forbindelse med regnskabet.
Samtidigt fortalte banken i sidse uge, at man i tredje kvartal af 2020 havde indtægter for 10,5 mia. kr., hvoraf 1,5 mia. kr. kom fra handlen med værdipapirer.
Banken oplyste også, at omkostningerne i år lander på 28 mia. kr. mod de tidligere forventede mellem 28-29 mia. kr.
Ifølge Stephan Engels, økonomidirektøren, er banken også på vej med at levere på posten for omkostninger. Man regner fortsat med, at man næste år vil kunne holde omkostningerne på 26 mia. kr. Det sker blandt andet ved at vinke farvel til 1600 Danske Bank-medarbejdere.
”Bankens omkostningsniveau er imidlertid væsentligt højere end hos mange af vores konkurrenter og skal bringes ned, hvis vi fortsat skal være en konkurrencedygtig bank til gavn for vores kunder og kunne tilbyde dem den bedste rådgivning og produkter i et marked, der er præget af intens konkurrence med lave marginer og omfattende strukturelle forandringer,” siger Stephan Engels
Før opjusteringen, der blandt andet skyldtes medvind på de finansielle markeder, forventede banken et resultat i 2020 på “mindst 3" mia. kr.
