I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal oplyste Danmarks største bank, Danske Bank, onsdag, at alle private indlånere med mere end 250.000 kr. på kontoen fra det nye år skal betale 0,6 pct. i årlig rente for at have deres penge stående i banken.
Dermed blev grænsen for negativt indlån reduceret fra 1,5 mio. kr., og banken skønner, at det betyder, at hver tiende bankkunde i fremtiden skal betale for indlån.
“Man må sige, at Danmark i dag har meget lave grænser for, hvornår der bliver opkrævet negative indlånsrenter
Chris Vogelzang, adm. direktør, Danske Bank
“Vi er grundlæggende tilbageholdende med at opkræve negative indlånsrenter, selvom det koster os penge, når vi ikke gør det. Men vi må sige, at markedsudvikling, en manglende tro på at negative renter forsvinder og det faktum, at hele bankmarkedet i Danmark er flyttet mod meget aggressive grænser for, hvornår man opkræver negative renter fra privatkunder, betyder, at vi nu har sænket vores egen grænse,” siger Danske Banks adm. direktør, Chris Vogelzang.
Han hæfter sig ved, at de danske banker har valgt at skille sig ud fra de tusinder af banker i Europa, der er ramt af negative centralbankrenter.
“Man må sige, at Danmark i dag har meget lave grænser for, hvornår der bliver opkrævet negative indlånsrenter, når vi sammenligner med andre lande i Europa,” siger Chris Vogelzang.
Det bekræftes af data fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der selv har haft negative indlånsrenter for bankerne i eurozonen siden 2014.
“Data fra omfanget af korte indlån fra husholdninger i eurozonen bekræfter, at der stort set ikke er gennemslag af de negative pengepolitiske renter til bankernes indlånsrenter for privatkunder,” konstaterede Isabel Schnabel, der er en af ECB’s seks centralbankdirektører, i en tale i slutningen af august.
I sin tale tilføjede hun, at det heller ikke er særligt udbredt blandt bankerne i eurozonen at lade erhvervskunder betale negative indlånsrenter. Noget, som nu er standard for alle indlån i danske banker.
I Jyske Bank forklarer aktieanalytiker Anders Vollesen, at når de danske banker er gået forrest med de negative renter i Europa, så er det ganske naturligt. Minusrentemiljøet fra Nationalbanken i Danmark har varet længst tid blandt de europæiske lande.
“Bankerne er blevet tvunget derned, og det giver jo fin mening, at de følger Nationalbanken,” siger Anders Vollesen.
Når det alligevel har taget noget tid, før danske privatkunder skulle begynde at betale penge for at spare op i banken, så skyldtes det, at man har været vant til at tjene på at spare penge op frem for at betale for det, vurderer han.
“Det har en psykologisk effekt, når det pludselig ændrer sig. Det har kunderne skullet vende sig til, og derfor har bankdirektørerne ventet med at indføre dem, selvom det er helt naturligt,” siger Anders Vollesen.
Herhjemme var det de jyske storbanker, der gik forrest med at lade privatkunderne betale minusrenter. Først indførte topchef i Jyske Bank, Anders Dam, en friholdelsesgrænse på 7,5 mio. kr. Kort tid efter fulgte Sydbank trop med samme model, og siden har de to sænket grænsen til 250.000 kr. Det er den model, der nu bliver kaldt for markedskonform.
Men i sidste uge sænkede Sydbank-direktøren Karen Frøsig så grænsen til 100.000 kr., før man skal betale for at have private penge i banken.
Over for Børsen forklarede Spar Nords Lasse Nyby, at det var “overvejende sandsynligt”, at man også ville sænke grænsen til 100.000 kr. Han oplyste, at man ville tage beslutningen inden for en måned.
