Det er blevet en parole: Det er bankkunderne, der i sidste ende kommer til at betale for den såkaldte Arne-skat, der bliver pålagt finanssektoren fra 2023.
Men nu viser det sig, at medarbejderne i de danske banker, forsikrings- og pensionsselskaber, kommer til at betale en høj pris.
I hvert fald svarer 24 pct. af finansvirksomhederne, at de forventer at reducere deres lønomkostninger og dermed afskedige medarbejdere som konsekvens af den nye særskat til finanssektoren i en måling foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
“Det vil jeg mene, sagtens kan blive en konsekvens af særskatten,” siger Claus E. Petersen, adm. direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter.
“Det her vil formentlig accelerere, når særskatten skal betales, for man fyrer jo ikke på forhånd
Mariane Dissing, adm. direktør i FA
Som direktør i en af landets mellemstore banker, peger han på, at institutterne i øjeblikket er under det, han er “nærved at kalde et ulideligt pres,” når det kommer til at få nogle penge i kassen.
“Det har vi blikket stift rettet imod, og det er klart, at vi hele tænker i, hvordan vi kan øge sparekassens indtjening. Der er vi nogle gange afhængige af omverdenen, men vi kigger selvfølgelig også på vores udgifter, for det har vi lidt mere selv snor i. Der indgår det naturligvis som et af de håndtag, vi overvejer meget kraftigt,” siger Claus E. Petersen.
For tiden har flere banker gang i sparetiltag. I Jyske Bank skal man reducere antallet af medarbejdere med op mod 200, mens man også vil lukke filialer.
I landets største bank, Danske Bank, har man annonceret, at man skal nedlægge 1600 stillinger, fordi banken og sektoren står over for strukturelle udfordringer, forklarer Danske Banks risikochef, Carsten Egeriis:
“Vi kan selvsagt ikke udelukke, at en ekstra omkostning i form af en højere skat vil have konsekvenser, men vi kender ikke alle detaljer i den nye skat, og vi ønsker ikke at spekulere i potentielle konsekvenser af den fremtidige skat,” skriver han i en e-mail.
pct. af virksomhederne svarer, at de bliver nødt til at afskedige medarbejdere for at betale særskat
Men tager bankerne ikke bare sorgerne på forskud, kunne man spørge.
“Det her er uafhængigt af de tilpasninger, vi ser i øjeblikket. Det her vil formentlig accelerere, når særskatten skal betales, for man fyrer jo ikke på forhånd,” siger Mariane Dissing, der er direktør i FA.
Hun fortæller, at det aldrig er et sjovt scenarie at have udsigt til og påpeger, at det ikke gør noget godt for arbejdsklimaet. Udgifter til henholdsvis løn og it bærer de tungeste udgiftsposter i sektoren, og at det derfor er et naturligt sted at spare, påpeger hun dog.
I Spar Nord forklarer topchef Lasse Nyby, at udgifterne til at skulle medfinansiere den tidlige tilbagetrækning, først rammer banken i 2023.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
“Hvad angår den konkrete omkostning til særskatten i Spar Nord, så kan pengene som udgangspunkt findes på to områder, nemlig i form af omkostningsbesparelser eller højere priser. Jeg gætter på, at det i Spar Nord vil materialisere sig i en blanding af de to områder,” skriver Lasse Nyby.
De 82 medlemsvirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen beskæftiger samlet 46.500 medarbejdere. Af undersøgelsen fremgår det, at en tredjedel af virksomhederne endnu ikke har taget stilling til, hvordan de vil indrette sig, når skatten skal betales.
41 pct. vil forsøge at finansiere den på anden vis end at fyre.
“Det kan eksempelvis være ved at hæve priserne eller betale mindre i udbytte,” vurderer Mariane Dissing fra FA.
To ting som bankernes lobbyorganisation Finans Danmark også har advaret mod igennem længere tid.
