Det kan godt være, at regeringen kalder den nye særskat til finanssektoren til finansiering af en tilbagetrækningsreform på arbejdsmarkedet for et “samfundsbidrag”. Ordvalg, som George Orwell ville kunne genkende fra “nysprog” i den dystopiske roman “1984".
Men uanset hvad man kalder det, så skal banker sammen med pensions- og forsikringsselskaber fra 2023 betale 2 mia. kr. årligt i en ny særskat. Ud over de skatter de allerede i dag betaler på ca. 15 mia. kr.
I forløbet op til vedtagelsen af regeringens Arne-reform lød det fra især bankerne, at kunderne kom til at betale regningen gennem højere priser. Omvendt mente regeringen, at sektoren blot kunne reducere udbytterne.
En undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser nu, at omkostningsbesparelser blandt andet i form af færre lønudgifter – og dermed fyringer – er det mest realistiske for mange finansvirksomheder.
Der er flere grunde til, at besparelser virker mest realistisk til at finansiere regeringens særskat. Ganske vist har bankerne, og realkreditten, været meget dygtige til at hæve priserne over for kunderne. Eksempelvis er bankernes nettogebyrindtægter mellem 2009 og 2019 steget med godt 40 pct. til 25,1 mia. kr. Men samtidig er bankernes renteindtægter faldet med 56 pct. til 30,8 mia. kr.
Medmindre der skrues markant på gebyrer, som eksempelvis mærkbart højere bidragssatser på realkreditlån, er det svært at se, hvilken bank der tør gå forrest med at hæve priserne markant. Tilsvarende er bankerne under massivt pres for i det mindste at opretholde indtjeningen i en tid, hvor indtægterne i bedste fald stagnerer. Langt de fleste danske banker har en værdi, som er klart under den bogførte værdi, og den tendens vil alt andet lige forværres, hvis udbytterne skæres mærkbart.
Til sammenligning udgør 2 mia. kr. knap 23 pct. af bankernes basisindtjening sidste år.
Så tilbage står omkostningerne, der alene for bankerne sidste år var på knap 45 mia. kr. Heraf er ca. 70 pct. lønudgifter, så det bør egentlig hverken komme bag på politikerne eller andre, at Arne-regningen i høj grad vil blive båret af menige finansansatte.
