ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mangler du arbejdskraft? Her er syv tip til at finde, hyre og fastholde medarbejdere

Fortæl de gode historier om din virksomhed, sats på trivsel og se ud over Danmarks grænser. Sådan lyder et udpluk af de syv tip til at skaffe arbejdskraft, som Børsen Pro Selvstændigs smv-netværk har spillet ind med i en tid, hvor hænder savnes mange steder

Virksomheden Danpal, som Christian Lisberg (t.h.) står i spidsen for, samarbejder med den lokale arbejdsformidling om at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. Danpal ansætter bl.a. voksenlærlinge, tidligere indsatte og mennesker, der ikke har været i arbejde længe. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen
Virksomheden Danpal, som Christian Lisberg (t.h.) står i spidsen for, samarbejder med den lokale arbejdsformidling om at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. Danpal ansætter bl.a. voksenlærlinge, tidligere indsatte og mennesker, der ikke har været i arbejde længe. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen

Mangel på arbejdskraft blev sidste uge sat i toppen af den politiske dagsorden,da statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformer, der skal sikre flere hænder. I Børsen Pro Selvstændigs smv-panel svarer 14 ud af 24 virksomhedsledere, at de oplever udfordringer med at skaffe medarbejdere.

Mens vi venter på at høre, hvad politikerne bliver enige om,har vi bedt vores smv-netværkom at dele deres bedste tip og erfaringer med at rekruttere og fastholde arbejdskraft – de mange gode input er samlet i følgende syv tip:

1. Brug digitale platforme som til at brande din virksomhed

Del f.eks. medarbejderhistorier på Linkedin, på relevante branchesider og via betalt annoncering. Fokuser desuden på at designe din virksomheds hjemmeside, så den virker indbydende for potentielle medarbejdere.

Et eksempel på digital branding kan f.eks. være LinkedIn-opslaget (se indlejret opslag) fra virksomheden BM Silo, da virksomheden blev nomineret til CSR People Prize, hvor medejer Dorte Zacho Martinsen fortæller om virksomhedens tilgang til medarbejdere, og hvor man får et visuelt indblik i de ansattes hverdag.

“Rekruttering skal være integreret som en marketingdisciplin, hvor man fortæller historien om arbejdspladsen. Både de gode og de knap så sjove historier. På den måde får man “varmet sit lead op”, inden man henvender sig eller sender et jobopslag ud. Lidt for mange virksomheder tror, at de sidder med magten i en jobsituation, og det afskærer dem fra at tiltrække den optimale arbejdskraft. Virksomhederne skal gøre mindst lige så meget ud af præsentere sig selv godt som arbejdsplads, som en jobansøger skal gøre ud af at præsentere sig selv,” understreger marketingkonsulent Jimi Hovei en kommentar på Linkedin.

2. Søg uden for Danmark

Spred dine jobopslag til udenlandske Facebook-grupper og gør brug af de tilbud, der er specialiseret i rekruttering i udlandet, f.eks.:

Hos Badmodul i Hvidovre har stifter Mads Andreasen 11 forskellige nationaliteter ansat, og han oplever, at virksomhedens ry er afgørende. Derfor er det helt enkle råd til at få succes med rekruttering i udlandet: behandl dine medarbejdere ordentligt.

Pro selvstændig
Smv-leder vil rokke ved ensidigt billede af håndværkerfaget: “Det er fantastisk at kunne et håndværk, men man er ikke låst i jobbet til evig tid”

“Hvis du først har bygget et ry om, at du behandler folk lige og efter evner og ikke efter nationalitet, så er det lettere at rekruttere udenlands. De snakker sammen og fortæller f.eks.: Herovre forventer de almindelige arbejdstider og følger de danske standarder inden for løn,” fortæller Mads Andreasen, der får sine udenlandske medarbejdere til at invitere Badmodul ind i de Facebook-grupper, hvor håndværkere søger og finder job, f.eks. “Litauer på Sjælland”.

“Så holder vi øje og ser, om der er en håndværker, der skriver: Jeg mangler arbejde,” fortæller Badmodul-stifteren, der også får oversat sine jobopslag til litauisk og andre sprog, så han kan lægge dem ud i de forskellige grupper.

3. Hold på de medarbejdere, du har

Udfordringen med mangel på arbejdskraft bliver ikke mindre, hvis de medarbejdere, du allerede har, forlader arbejdspladsen. Det kan du bl.a. forebygge ved at sikre medarbejdernes trivsel.

En nylig undersøgelse fra konsulenthuset Ballisagerviser, at medarbejdere vægter virksomhedens indsatser for at forebygge stress og tage trivsel alvorligt højest, når de søger job.

Du kan finde inspiration til at skabe et god arbejdsmiljø i følgende artikel og klummer og artikler:

4. Brug Verdensmål til at gøre arbejdspladsen attraktiv

Selvom trivsel vægter højest for mange, så kan du også bruge virksomhedens arbejde med csr og Verdensmål, når I skal “sælge jer” som arbejdsplads.

Ifølgeen rapport, som udkom tidligere på året, modtager nordiske impact startups – iværksættervirksomheder, der arbejder med social ansvarlighed, bæredygtighed m.v. – 25 pct. flere jobansøgninger pr. ledig stilling end konventionelle startups.

25

pct. flere jobansøgninger får startups, der arbejder med bæredygtighed og socialt ansvar, ift. konventionelle startups

Smv-virksomheden Procon Wind Energy i Aalborg, der er underleverandør til vindmølleindustrien, arbejder p.t. på at blive certificeret inden for FN's Verdensmål, hvilket kræver, at man som virksomhed forholder sig til samtlige 17 Verdensmål og deres 169 delmål.

Som led i processen forpligter Procon sig bl.a. på at tilbyde opkvalificering, uddannelse og træning til sine medarbejdere, ligesom firmaet får et kvalitetsstempel på det bæredygtighedsarbejde, som allerede er en del af dna'et. Det fortæller adm. direktør Claus Søgaard Poulsen.

Vi vil bruge det til at skabe en attraktiv arbejdsplads, specielt for fremtidige generationer med deres krav og fokus på bæredygtighed

Thomas Padfield, Procon Wind Energy

Ud over, at certificeringen skal give virksomheden en konkurrencefordel samt hjælpe til at leve op til krav fra storkunder som Ørsted om at dokumentere bæredygtighed, skal certificeringen også virke som en magnet for dygtige medarbejdere.

“Vi vil bruge det til at skabe en attraktiv arbejdsplads, specielt for fremtidige generationer med deres krav og fokus på bæredygtighed,” siger Thomas Padfield, strategisk business og brand udvikler. Når certificeringen er i hus senere på måneden, vil han udbrede nyheden i brancheorganisationer, netværk og på diverse markedsføringskanaler, så Procon Wind Energy bliver kendt som en bæredygtig arbejdsplads.

ProCon Wind Energy benytter Bureau Veritas til certificeringen. Bureau Veritas rådgiver virksomheder inden for bl.a. arbejdsmiljø, miljø, social ansvarlighed og kvalitet.

5. Led efter hænder på kanten af arbejdsmarkedet

Mange mennesker kan af forskellige årsager ikke honorere en normal 37 timers arbejdsuge, men besidder ikke desto mindre et hav af kompetencer og en stor motivation for at bidrage med arbejdskraft. Når du ansætter f.eks. fleksjobbere eller mennesker, der har haft svært ved at få arbejde, vil du ofte opnå en høj grad af loyalitet, og din virksomhed er samtidig med til at tage et samfundsansvar.

Du kan f.eks. henvende dig tilit lokale jobcenter, tilFlexfabrikken, der kobler fleksjobbere med virksomheder, eller finde inspiration hosDanpal, der samarbejder med lokale jobcentre og bl.a. ansætter tidligere indsatte.

6. Stir dig ikke blind på eksamensbeviser og cv

Flere virksomheder, som Børsen Pro Selvstændig har talt med, råder til, at man fokuserer på kompetencer og personlighed frem for at stirre sig blind på formelle kvalifikationer som uddannelse, titel eller cv.

Pro selvstændig
Chef i værktøjsfirma elsker at samarbejde med studerende: “Det er jo unge mennesker, der skal være med til at berige det, som vi gamle fjolser render rundt og laver”

“Vi har valgt at se bort fra cv'er i næsten alle stillinger og beder i stedet kandidater bruge den tid, som de ville bruge på en jobansøgning, til at løse en lille case. Det er casen, som er deres billet til et interview. Vi mener, at et cv siger noget om, hvad du har lavet, men intet om hvad du faktisk kan. Og manglende erfaring bør aldrig udelukke dig fra en stilling, hvis du har det rigtige drive og de rigtige kompetencer,” skriver marketingvirksomheden Bonzer i et mailsvar til Børsen.

Heller ikke hos Mads Andreasen i Badmodul er det primære fokus på svendebreve og beskyttede titler, hverken når det gælder danske eller udenlandske medarbejdere.

“Selvfølgelig tror jeg også meget på uddannelse, men hvis du har en mand, der har arbejdet i 20 år med at lægge fliser, så tror også meget på, at man bliver formet af det, man er i,” fortæller stifteren, der screener kandidater ved at se billeder af, hvad de har lavet, samt indhente referencer fra kolleger eller tidligere arbejdsgivere.

Hos Nordic Screen, der arbejder med digitale skærmløsninger, fokuserer adm. direktør Peter Adamsen på bredere kompetencer, f.eks. præcision, vedholdenhed, agilitet og viljen til at lære og komme i mål, frem for snævre fagspecifikke kompetencer eller titler.

“I en tid med corona er enkelte brancher meget hård ramt, f.eks. inden for event, hotel og oplevelsesøkonomien. I alle disse brancher er der utrolig mange dygtige folk at hente til en vækstvirksomhed som os,” skriver han i et mailsvar.

7. Brug vikarbureauer

“Jeg kender flere smv'er, som er begyndt at bruge vikarbureauer til kortsigtede løsninger med mulighed for fastansættelse efterfølgende,” fortæller Claus Damsgaard, partner i rådgivningsfirmaet Indkom.

Du kan finde et overblik over danske vikarbureauerher.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis