Danmark skyder stadig under målet om at reducere sin klimabelastning med 70 pct. i 2030. Det er hovedkonklusionen fra Klimarådet, regeringens grønne vagthund, der netop har leveret sin statusrapport for klimapolitikken 2022.
“Der udestår stadig et reduktionsbehov på 10 mio. ton drivhusgasser, der ikke er tilstrækkeligt konkretiserede strategier, udspil eller virkemidler for. Og vi har lagt vægt på, at nogle af de ting, der er vedtaget, indgår der høj eller moderat risiko for,” siger Peter Møllgaard, Klimarådets formand og opsummerer:
“Så selvom regeringen er kommet langt, er det ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan vi når 2030-målet.”
Det var omtrent de samme toner, der lød fra rådet for et år siden, hvor statusrapporten 2021 landede.
Ifølge Peter Møllgaard er der ikke tale om en decideret dumpekarakter til regeringen – Klimarådet opfører sig i højere grad som en vejleder, der skal hjælpe med at løse en opgave.
Men så er det altså en opgave, der stadig ikke er løst?
“Det kan man godt sige. Men mere konstruktivt er vi godt på vej, men der skal stadig ske nogle ting, og måske nogle flere ting af samme karakter, som dem vi har set det seneste år. Og det bør man gøre hurtigst muligt.”
Hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er direktør Claus Ekman ikke i tvivl om rapportens grund-essens.
“Det er jo på ingen måde overraskende, at Klimarådet igen i år dumper regeringens klimapolitik. Det står helt klart, at den overordnede pointe er, at vi ikke når i mål til 2030, som tingene ser ud nu,” siger han.
Mere positiv er Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito. Han kalder Klimarådets rapport for en kvalificering af arbejdet. Men der er stadig for mange risici ved det, vi har vedtaget, og der mangler at blive vedtaget mere endnu, slår han fast.
"Den her gang løfter Klimarådet også blikket og kigger frem mod nettonulsamfundet i 2050. De siger f.eks., at der skal meget mere strøm til – også allerede før 2030. Og at vi skal prioritere skarpt i forhold til biomasse og power-to-x. Der sætter Klimarådet virkelig fingeren ned, og det er rigtig godt at se," siger han og fortsætter:
"Hvis det skal lade sig gøre, skal der meget mere til i de aftaler, der ligger på bordet nu. Der sætter Klimarådet virkelig fingeren på pulsen, og det er rigtig godt at se."
Børsen forsøger at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S), der ventes at kommentere Klimarådets statusrapport senere fredag.
mio. ton klimareduktioner mangler stadig at blive konkretiseret, mener Klimarådet
Sidste år afviste han, at regeringen blev dumpet af Klimarådet. Vejen til 70 pct.-målet var “anskueliggjort”, men ministeriet ville stadig tage anbefalingerne til sig, lød det.
Syv måneder senere blev et nyt klimaprogram præsenteret.
Analysegrundlaget var væsentligt forbedret, var der bred enighed om blandt eksperter. Forskellige scenarier til opfyldelsen af Danmarks klimamålsætninger blev stillet op, og en klar køreplan med genbesøg af politiske aftaler og nye strategier var fremlagt.
Med andre ord var opgaven med at vise ruten til et indfriet klimamål i 2030 løst, forsikrede regeringen.
Men vejen er skrøbelig og fyldt med huller og hårnålesving, mens tågen ligger tæt forude. Det står klart i Klimarådets 200-sider lange, dugfriske analyse.
Både Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling, lægger især vægt på, at regeringens klimakøreplan frem mod 2030 langt fra er et færdigtegnet kort. Risikoen, for at regeringens ambitioner for klimapolitiske virkemidler og nye teknologier falder til jorden, er for stor.
Konklusionen hænger sammen med, atregeringen i efteråret hævede tilliden til relativt nye og uprøvede teknologierbehæftet med usikkerhed.
De risici har regeringen de facto undladt at tage højde for i sit Klimaprogram fra september 2021, lyder kritikken.
“Usikkerhed og risiko er meget fraværende i deres planlægning af deres egen klimapolitik. Hvis du er en privat virksomhed og laver investeringsplaner i en milliardstrategi, så kan jeg love dig for, at du tænker risiko med. Det har regeringen ikke kigget nok på,” mener Claus Ekman.
“Det er jo på ingen måde overraskende, at Klimarådet igen i år dumper regeringens klimapolitik
Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling
I andet halvår 2021 løb regeringen ellers en heftig slutspurt, hvor store strategier blev leveret for bl.a. CO2-fangst og -lagring samt power-to-x (ptx). Sidstnævnte er teknologier, der laver grønne brændstoffer ud af elektricitet og er af regeringen blevet udpeget somen kerneløsning til opfyldelsen af 2030-målet.
En samlet klimaaftale for landbruget med et samlet reduktionsmål blev også vedtaget efter maratonlange forhandlinger og flere forsinkelser.
Men regeringen har ikke fremlagt specifikke virkemidler eller konkret politik, der skaber tryghed om de forventede reduktioner.En kritik, Peter Møllgaard tidligere har fremlagt, og som nu resulterer i, at Klimarådet betegner det politiske arbejde med ptx og landbrugsaftalen som analyser og tekniske potentialer.
De to laveste trin på kontrolorganets vurdering af, hvor konkrete og sikre, de klimapolitiske målsætninger er.
I afskriver i bund og grund ptx-strategien og Landbrugsaftalen som værende strategier?
“Ja, tiltagene er ikke konkrete nok og får f.eks. ikke vist, hvordan man vil sikre anvendelse af ptx-produkter i Danmark, og det er for ukonkret og usikkert. Udfordringen bliver at få det konkretiseret, og det skal gå hurtigt. Vi skal arbejde med helt konkrete bevillinger på finansloven eller aftaler i Folketinget, før vi kan betegne det på den måde,” lyder det fra Peter Møllgaard.
