Teknologier, der endnu ikke er implementeret i storskala, skal føre Danmark i mål med at sænke klimabelastningen 70 pct. i 2030. Det står klart i Klimaprogrammet 2021, som regeringen har præsenteret onsdag, hvor bl.a. power-to-x (ptx), der dækker over at omdanne elektricitet til brint og forarbejde det til andre grønne brændstoffer, er udset til at spille en større rolle end hidtil.
Stigningen i de tekniske potentialer er kommet ved at inkludere flere teknologier på listen, mens potentialer for eksisterende områder også er hævet.
Ved ptx vurderer regeringen nu, at potentialet er 9 mio. ton CO2-reduktion i 2030. Sidste år lød skønnet på 3,5 mio. ton.
“Det skyldes, at den teknologiske udvikling er gået utrolig stærkt, og at investeringerne allerede er der,” siger Dan Jørgensen og henviser til, at der i løbet af det seneste år er gennemført flere private beslutninger om at udbygge ptx-industrien i Danmark.
Regeringen vurderer i år, at kendte klimateknologier indeholder teknisk potentiale til at opnå CO2-reduktioner for 24-32 mio. ton i 2030, sammenlignet med et potentiale på omtrent det halve sidste år.
Ifølge regeringen mangler der aftaler, som reducerer Danmarks klimabelastning med samlet 10 mio. ton i 2030. Derfor er der nu, med de tekniske potentialer, flere veje til at nå målet, argumenterer klimaminister Dan Jørgensen (S). Klimaprogrammet har f.eks. opsat fire scenarier, der ifølge regeringen kan opfylde 2030-målsætningen.
Men de tekniske potentialer er fortsat langt fra at være realiseret, argumenterer Peter Møllgaard, formand i Klimarådet, der er kontrolorgan for klimapolitikken og rådgiver regeringen.
“Det er jo fint nok, at man har nogle ambitioner på de her områder. Men fra et videnskabeligt synspunkt kan man sige, at det ikke virker særlig realistisk
Torben Chrintz,videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito
“Det er ikke sådan, at bare fordi man ønsker, noget skal skaleres, så sker det også. Der ligger en hel del processer bag at få bragt de her nye teknologier op i storskala. Derfor kræver det også et grundigt analysearbejde at finde ud af, om det er realistiske mål, der er sat for de enkelte teknologier og sektorer,” lyder det fra Klimarådets formand.
Til februar vurderede Klimarådet bl.a., at potentialet for carbon capture and storage (ccs), der er fangst og lagring af CO2, havde et potentiale på 4,5 mio. ton CO2-reduktion i 2030. Regeringen fastholder i år stort set sit skøn på potentialet ved ccs-teknologi og vurderer det til 8 mio. ton CO2 i 2030.
Samtidig vurderer Klimaministeriet nu, at direct air capture, der kort sagt er at fange CO2 ud af den blå luft, har et potentiale til at reducere CO2-udledninger med 4 mio. ton i 2030. Teknologien blev ikke nævnt i sidste år.
“Det springer i øjnene, at regeringen f.eks. tilegner direct air capture et så stort teknisk potentiale i 2030. Teknologien er ikke udbygget i storskala. Det samme gør sig gældende for de høje potentialer ved ptx og ccs. Man kan i forvejen være bekymret for, om det går hurtigt nok med at udbygge mængden af vedvarende energi, der skal understøtte omstillingen,” siger Peter Møllgaard.
Der er generelt mangel på realisme i det nye klimaprograms tekniske potentialer, hvis man spørger Torben Chrintz. Han er videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito.
Ifølge ham virker regeringen til at have for stor tiltro til en lang række af teknologierne. Det gælder de helt store satsninger som ptx og ccs, men også områder som direct air capture og pyrolyse, der er forkulning af gylle og spildevand.
“Det er jo fint nok, at man har nogle ambitioner på de her områder. Men fra et videnskabeligt synspunkt kan man sige, at det ikke virker særlig realistisk,” siger Torben Chrintz og fortsætter:
“Man skal have for øje, at der er et teknisk potentiale og et realistisk potentiale. Når vi taler om teknologier, der ikke fungerer i storskala endnu, er det meget svært at forestille sig, de får så stor effekt inden 2030.”
