Store støvsugerlignende apparater, der fanger sort røg direkte fra industriens skorstene for at isolere CO2'en. Den afkølede og nu flydende gas suser derefter gennem et virvar af rørsystemer for at ende i et kæmpemæssigt lager 1-3 km under jorden.
Sådan skal virkeligheden se ud allerede fra 2025 ifølge regeringen og et bredt flertal i Folketinget, der tirsdag præsenterer anden del af sin strategi for CO2-fangst og -lagring – såkaldt CCS (Carbon Capture and Storage).
Virksomheder kan fra 2022 søge støtte fra en pulje på 16 mia. kr., der blev annonceret med første del af strategien i juni. I aftalen lyder det, at pengene i første omgang bliver givet til operatører af CO2-fangst, der selv køber sig til transport og lagring af gassen.
Udviklingen af markedet er afgørende for at komme af med klimabelastning, der er vanskelig at reducere på andre måder.
“For eksempel i forhold til affaldsforbrænding og cementproduktion. Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu,” udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
“Vi har ventet længe på de her rammer, og det væsentlige for os er, at aftalen beskriver, at man vil støtte ved udledninger, der er svære at gøre noget ved
Thomas Uhd, chef for bæredygtighed, Aalborg Portland
Hos landets største CO2-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland, arbejder selskabet allerede med at undersøge mulighederne for CO2-fangst.
“Vi har ventet længe på de her rammer, og det væsentlige for os er, at aftalen beskriver, at man vil støtte ved udledninger, der er svære at gøre noget ved. Det er de procesudledningerne fra vores produktion netop,” siger Thomas Uhd, chef for bæredygtighed i Aalborg Portland. Han vil dog ikke endeligt bekræfte, at cementproducenten vil søge støtten fra puljen i første omgang.
Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet og fører kontrol med klimapolitikken, slår fast, at regeringen har travlt med at sikre udmøntning af støttemidlerne, hvis ambitionerne for CCS-aftalen skal indfries.
"Der er store teknologiske og lovgivningsmæssige udfordringer, der skal løses før de endnu uprøvede teknologier kan bidrage til vores klimamål. Bl.a. skal fangstanlæggene fungere, og der skal etableres en transportinfrastruktur," skriver han til Børsen og fortsætter:
"Skal regeringen nå noget i 2025, så skal det gå hurtigt. Vi ser nu nærmere på, om CCS-aftalen sikrer reduktioner i tilstrækkelig grad i form af økonomi, rammebetingelser og udbud. Nu ser vi frem til de konkrete udbudsbetingelser."
Karsten Capion, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito, roser, at den nye aftale sætter rammerne for et essentielt vigtigt led i den danske klimaindsats.
“Men vi havde gerne set, at aftaleparterne også havde vist, hvad de langsigtede mål er for CCS som sektor. Det er rigtig godt, at der bliver sparket gang i det nu,” siger han og tilføjer, at man også burde fokusere på at udvikle CO2-lagring andre steder end Nordsøen.
mia. kr. er yderligere afsat på finansloven til at støtte CO2-fangst fra biogene kilder
“Der kan være en fordel i at sætte flere penge af til etablering af CO2-lagre på land eller i kystnære områder, da de er billigere – både ift. selve lageret, men også når CO2'en skal transporteres til lageret.”
I juni fortalte Dan Jørgensen til Børsen, at regeringen i første omgang har valgt Nordsøen, fordi lagerkapaciteten her er langt størst. Kapaciteten for den samlede danske undergrund er vurderet til 400-700 gange Danmarks årlige udledninger.
Etableringen af de underjordiske lagre i Nordsøen begynder allerede til næste år, hvor de to danske projekter Bifrost og Greensand nu har modtaget hhv. 75 og 197 mio. kr. i støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Greensand, der bliver ført af selskabet Ineos Energy, er dermed det beløbsmæssigt største EUDP-projekt til dato, hvilket Mads Gade, landechef, kalder en klar blåstempling af potentialerne ved CO2-lagring.
“Vi skal have mobiliseret det her demonstrationsprojekt, og hvis det lykkes, som vi har set i de første studier, skal vi udbygge det til et fuldskalaprojekt. Alle dele hver for sig er ikke ny teknologi, men vi har brug for at vise, at fangst, transport og lagring fungerer sammen. Vi skal også se, hvordan undergrunden tager imod det, når vi hælder store mængder CO2 derned,” siger Mads Gade, der forventer, at Greensand kan lagre op mod 8 mio. ton CO2 årligt fra 2030.
Hvor sikkert er det, at anlægget er oppe og køre i 2025?
“Jeg tror det er realistisk, men det er vigtigt, at vi får alle rammerne på plads. Der er brug for smidig og hurtig sagsbehandling, som heldigvis også er en del af strategien.
