Særligt to nye teknologier er spået til at blive fuldstændigt afgørende i Danmarks arbejde med at nå sine klimamål, og de kræver begge massive investeringer.
Men de pengestærke pensionsselskaber undviger for en stor del at sætte penge i CO2-fangst og -lagring (ccs) samt power-to-x (ptx), som regeringen vurderer har potentiale til at sænke danske udledninger med samlet 15,5 mio. ton CO2 i 2030. Tallet svarer til 35 pct. af Danmarks samlede klimabelastning i 2021.
“Virkeligheden er, at vi ikke kommer ind i dele af de her teknologier uden større sikkerhed
Torsten Fels,
adm. direktør,
Pensam
Ccs går ud på at fange store virksomheders CO2 direkte fra skorstenene og gemme den langt under jorden, mens ptx er samlebetegnelse for at fremstille brint og flydende brændstoffer ved hjælp af vedvarende energi som solceller og vindmøller. Problemet er, at ingen af teknologierne fungerer i storskala endnu.
Af samme grund er de oftest for risikable til, at pensionssektoren tør satse de nødvendige milliarder på dem.
Nu kommer pensionskassen Pensam med et forslag, der skal bidrage til at indfri en del af potentialet, og som vinder genlyd i en stor del af sektoren og blandt danske politikere.
“Vi står med et enormt investeringsbehov i den grønne omstilling, men virkeligheden er, at vi ikke kommer ind i dele af de her teknologier uden større sikkerhed. Den kan staten være med til skabe og samtidig tjene penge på det,” fortæller Torsten Fels, adm. direktør i Pensam.
“Det er synd,
da teknologierne er meget spændende og kan spille
en stor rolle
i klimakampenChristoph Junge,
chef for alternative investeringer, Velliv
Pensam foreslår at regeringen laver en såkaldt ordning til hybridfinansiering af grønne infrastrukturprojekter i f.eks. ccs og ptx, der ofte koster flere milliarder kroner at løbe i gang. Konkret bør staten i samarbejde med private investorer gå ind og finansiere en mindre del af projekterne og tage den største risiko, lyder forslaget.
Det vil sige, at staten er den første, der taber penge, hvis projektet falder til jorden eller ikke giver forventet afkast. Til gengæld skal det offentlige også have en tilsvarende større del af overskuddet, hvis investeringen giver afkast.
“Det vil give større sikkerhed og være en multiplikatoreffekt for de grønne midler, fordi staten kan nøjes med at finansiere en mindre del for at gøre det attraktivt for pensionssektoren at investere større beløb,” fortæller Torsten Fels. Han tilføjer, at modellen allerede fungerer i praksis i den danske sdg-fond, der investerer i udviklingslande.
I en rundspørge, Børsen har foretaget blandt de seks største pensionsselskaber i Danmark, svarer fem, at de kan se fornuft i Pensams forslag, men flere af dem har samtidig forbehold. Ingen af selskaberne har investeret direkte i ccs- eller ptx-projekter, men Pensiondanmark, PFA og AP Pension har nogle få afledte investeringer i teknologierne gennem eksterne fonde.
Danmarks seksstørste pensionsselskaber er PFA, Danica Pension, Velliv, AP Pension og Pension Danmark, samt ATP. Regeringenvurderer, at ccs har teknisk potentiale til at spare 8,3 mio. ton CO2 i 2030. Der er sat knap 40 mia. kr. af til at støtte og udvikle teknologien. Ptx ervurderet til at have et teknisk potentiale på 7,2 mio. ton CO2 i 2030. Her har staten indtil videre sat 1,25 mia. kr. af i støtte.
Velliv bakker helt op om forslaget og vurderer også, at den foreslåede ordning vil give en multiplikatoreffekt på de grønne midler. Selskabet har ligesom Pensam ingen investeringer i de to teknologier på grund af risikoen.
“Det er synd, da teknologierne er meget spændende og kan spille en stor rolle i klimakampen,” skriver Christoph Junge, chef for alternative investeringer, til Børsen.
Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA, er “på ingen måde afvisende”, men pointerer, at der er gode erfaringer med, at staten definerer udbudskrav på store infrastrukturprojekter, hvorefter private investorer selv byder ind med finansiering.
“Vi foretrækker derfor, at staten er fokuseret omkring transparente og stabile rammebetingelser,” skriver Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer i PFA.
Også AP Pension har forbehold og lægger særligt vægt på, at der skal være “attraktiv sammenhæng mellem risikoen og det forventede afkast”, samt at “investeringerne skal kunne tælle med som bæredygtige i forhold til EU’s taksonomi”, der bliver et samlet europæisk opslagsværk for grønne investeringer.
