Vedvarende energi, grønne obligationer og virksomheder, der minimerer klimabelastningen.
Det bliver omdrejningspunktet i en ny klimastrategi, landets største pengetank, ATP, annoncerede torsdag. Pensionsselskabet sætter mål om at have grønne investeringer for 100 mia. kr. inden 2025 og 200 mia. inden 2030. Til den tid skal CO2-belastningen fra de samlede investeringer barberes ned med 70 pct. og pensionsselskabet endeligt være klimaneutral i 2050.
“Det nemme ville være at frasælge de – undskyld mig – mere svinende selskaber
Bo Foged, adm. direktør, ATP
Det betyder imidlertid ikke, at ATP skal i gang med at luge yderligere ud i den nuværende portefølje. Det påbegyndte man for år tilbage, lyder det. Pengetanken vil i stedet fortsætte med at udføre aktivt ejerskab i investeringerne for at få dem til at reducere deres klimabelastning.
“Det nemme ville være at frasælge de – undskyld mig – mere svinende selskaber. Men vores analyser viser, at vi både får den største klimaeffekt og det bedste afkast ved at skubbe vores virksomheder i en grøn retning. Ellers ville vi i sagens natur kunne frasælge både dem og ansvaret,” lyder det fra Bo Foged, adm. direktør i ATP, der tilføjer, at nye investeringer også skal ske ud fra samme tanke.
“Vi skal turde investere i virksomheder, som vil de grønne løsninger – selv om de ikke er der endnu, ligesom vi var med til at transformere Dong til det Ørsted, vi kender i dag.”
Når ATP kalder det “grønne investeringer”, bliver det indtil videre op til pengetanken selv at definere. Indtil EU får vedtaget den såkaldte taksonomi, der bl.a. skal fungere som et opslagsværk for grønne investeringer, findes der ingen gældende definition på begrebet.
pct. af ATP’s formue skal være sat i grønne investeringer i 2025 målt mod den nuværende formue
“Vi har ikke råd til at vente på, at vi får at vide, hvordan vi skal gøre det. Vi vil tælle alt fra grønne statsobligationer til virksomheder med. Det er investeringer i geotermi eller elbatterier og selskaber som brintvirksomheden Green Hydrogen Systems eller solceller i Københavns Lufthavn. Og vi kommer til at være åbne om, hvad vi tæller med, og hvor langt vi er,” siger Bo Foged.
Milliardmålsætningerne lyder måske som voldsomme tal; målt mod den eksisterende formue under forvaltning på 925 mia. kr. vil de 100 mia. i 2025 udgøre ca. 10,8 pct. af den samlede formue. Da ATP ifølge selskabet allerede har sat omkring 50 mia. kr. i grønne investeringer, vil det svare til, at pengetanken hvert år frem mod 2025 skal rykke under 2 pct. af formuen til grønne aktiver.
Hvis man medregner et årligt investeringsafkast i formuen på eksempelvis 5 pct., vil målet om 200 mia. kr. i 2030 udgøre ca. 12,9 pct. af den samlede formue på det tidspunkt.
De mange milliarder, der skal placeres af ATP og andre i grønne investeringer, kan dog også give nye risici.
“Vi kan være bekymrede for, om der kan komme en grøn boble. Hvis vi ikke ved, hvad der fungerer i forhold til grøn omstilling på virksomhedsniveau, så kan der blive skuffelser, og det kan påvirke prisen på aktiverne,” sagde Agustin Carstens, direktør for Bank for International Settlements, også kendt som “centralbankernes centralbank” på en konference i Paris i tirsdags.
Hvorvidt, der er nok attraktive grønne investeringer at kaste penge efter, bliver ifølge Bo Foged den største udfordring for at nå i mål med ATP’s ambitioner.
“Men det er ikke en ny problematik, når vi taler om at skulle sikre afkastet. Det har vi lang erfaring med, og jeg tror på, at forretningsmulighederne ved den grønne omstilling kommer til at vokse dramatisk og hurtigt,” siger topchefen.
De grønne målsætninger kommer på et tidspunkt, hvor store dele af de kommercielle pensionsselskaber og en række kapitalforvaltere har fastlagt mål for både grønne investeringer og klimabelastning.
Hvorfor kommer jeres udmelding først nu?
“Man kan gå to veje i det her. Vi er gået i gang med analysearbejdet og handlingsplanen, fordi vi ikke har været i tvivl om, hvilken vej pilen pegede – man kan også gøre det omvendt,” fortæller ATP-direktøren.
