Som landets største pengetank annoncerede ATP i efteråret, at selskabet vil have såkaldt bæredygtige eller grønne investeringer for 200 mia. kr. i 2030.
Men det er ikke ligetil at kontrollere, hvem der faktisk arbejder bæredygtigt. Det har Ole Buhl, vicedirektør med ansvar for esg, og selskabets komité for samfundsansvar måtte sande flere gange. Bl.a. i 2021, hvor pengetanken ekskluderede det amerikanske krydstogtselskab Carnival.
“Når man investerer i fonde, kan vi kun tale med de mennesker i jakkesæt, der gerne vil sælge fondene
Ole Buhl, vicedirektør
og esg-chef, ATP
I 2018 begyndte historierne at florere om, at krydstogtkæmpen havde etableret “magic pipes” på sine skibe. Rør, som leder affald og olieholdigt vand direkte i havet, med store miljøskader til følge. Da ATP gik i dialog med Carnival, lagde virksomheden sig angiveligt fladt ned og lovede at indføre et kontrolprogram.
“Vi har så ført kontrol med selskabet to gange årligt. Der står det klart, at vi er blevet holdt for nar, så vi ender med at ekskludere dem fra vores portefølje. Processen kalder vi fact finding, men den slags undersøgelser er ikke bare noget, vi kan sætte op i en tabel – det kræver mange timers arbejde og grundige undersøgelser,” siger Ole Buhl.
Læs også:
Et eksempel på en af de udfordringer, pensionssektoren står med i dag.
Tusindvis af aktier. Tusindvis af virksomheder, der ikke er børsnoterede. Danske pensionsselskaber har nærmest over hele linjen proklameret sig som de pengestærke frelsere, der med 350 mia. kr. vil være en af erhvervslivets helt store motorer i den grønne omstilling mod 2030.
Men det seneste år er kritik af danske pensionsselskabers investeringer fortsat. Pengene støtter stadig fossil energi og andre aktiviteter, der langt fra kan betegnes som bæredygtige.
Pensionskassen skriveri sin esg-rapportering, at “ATP opfatter esg-risici på linje med andre investeringsrisici og ser samfundsansvar som en forudsætning for en varig, god indtjening”. Arbejdet medat sikre forholdene indebærer i store træk, at ATP screener investeringer, der muligvis overtræder selskabets politik for samfundsansvar. Derefter undersøgerselskabet de virksomheder, der scorer lavt på kravene. Hvis der virker til at være hold i anklagerne, sætter selskabet gang i sin fact finding-proces.
Og der er stor forskel på mulighederne for at garantere, at eksisterende og nye investeringer lever op til de stigende krav.
“Når vi investerer i børsnoterede selskaber, bliver de mødt af nye krav til at rapportere om deres klimapåvirkning og fremlægge esg-data for investorerne. Når vi overvejer at gå ind i unoterede virksomheder, har vi typisk en langvarig dialog, hvor vi også har udviklet en ny proces til at sikre, at de enten lever op til vores krav, er på rette vej eller kan gå i gang, så snart vi har købt dem,” siger Ole Buhl.
ATP har i 2021 ekskluderet 15 selskaber fra sin portefølje, der består af flere tusind virksomheder, og gennemført analyser af mere end 160 konkrete anklager mod virksomheder, der har ledt til over 20 fact finding-forløb.
Det er ikke et mål for pensionskassen at ekskludere, og ATP har selv meldt ud, at den største bæredygtighedsgevinst ligger i at hjælpe virksomheder på vej mod grønnere drift, der hvor det er muligt.
Læs også:
“Det er lettest, når vi investerer direkte i selskaber. Når man investerer i fonde, kan vi kun tale med de mennesker i jakkesæt, der gerne vil sælge fondene til os – der har vi vanskeligere ved at komme bag materien.”
Mens det ikke er nyt, at pensionsselskaber undersøger deres investeringer, er fokus på esg, miljø og klima eksploderet de seneste år, lyder det fra ATP's vicedirektør.
Særligt EU er i gang med at tegne en ny rute. I 2019 vedtog unionen sin disclosure-forordning, der kræver, at investorer skal lægge deres arbejde med at undersøge investeringer frit frem.
selskaber har ATP
ekskluderet i 2021
Den stiller også krav til, at investorer tager højde for nye begreber som bæredygtighedsrisici og negative bæredygtighedspåvirkninger – med det sagt tales der bæredygtighed i en bred forstand, og det er altså ikke nok at sikre, at en potentiel investering alene gør noget positivt for klimaet.
Ole Buhl fremhæver et eksempel i Norge, hvor landets højesteret i juni dømte to færdigbyggede vindparker med 151 vindmøller ulovlige – de skal ifølge dommerens vurdering pilles ned, fordi de skræmmer og skader de rensdyrhold, som holder til i naturområdet omkring vindmølleparkerne.
“Det er en ny virkelighed, og den kræver noget nyt af os, ligesom den gør for både små og store virksomheder.”
