Spanisun

Målsætning

Spanisun havde igangsat et større luksusboligprojekt i Spanien og ville ideelt set gerne informere en velhavende målgruppe om, at en feriebolig kunne vise sig at være en attraktiv investering – foruden bare det at eje et lækkert designerhus sydpå. Det var hensigten både at fortælle historien bag byggeriet og de rene, skandinaviske linjer, som er unikke og usædvanlige i den del af verden, for derefter at forklare om det tekniske bag investeringen i en sådan bolig, hvem det kan være attraktivt for at erhverve sig sådan et aktiv, og hvordan man kan generere et afkast af det. Altså en drømmeferiebolig og en lukrativ investering i én samlet pakke.

Løsning

En native-artikel på Børsen, der kom rundt om samtlige aspekter i forhold til ferieboligerne i Spanien. Artiklen lagde ud med at gå i dybden med selve byggeprojektet og de designmæssige overvejelser bag samt materialevalget og det energimæssige, som begge er usædvanlige for huse i Spanien. Herefter gik artiklen tættere på de økonomiske fordele ved husene, hvor den primære kilde, som var hjernen bag, blev bakket op af en økonom hos Nykredit for at styrke boligerne som investeringscase. Det endte med en helstøbt og informativ artikel, som præsenterede ferieboligerne som et fuldendt produkt med flere fordele, men uden at blive en salgstale.

Resultat

Artiklen overperformede på adskillige parametre – klik på artiklen fra forsiden nåede op over 13.500, mens klik på exitlinket videre ind til annoncørens site ramte hele 14,29 pct. (knap 2000 klik) – og dette til trods for, at den blev publiceret i en sommerferieperiode, der almindeligvis er forbundet med lavere trafik på borsen.dk end normalt.

Det beviste, at indhold kan skræddersys til perioder på en sådan måde, at det sætter optimale rammer op for, at det kan performe på højeste niveau

 

  • CTR til artikel: 13.500 klik
  • CTR til annoncør: 14,29 pct.

Eksempel

Gunstig rente gør eksklusive ferieboliger til attraktiv investering

Danskerne er igen blevet mere aktive på ferieboligmarkedet, og timingen for at købe drømmeboligen i udlandet er god.

Klik her for at læse artiklen 

Skal vi samarbejde?

Kontakt os på 72 42 33 20 eller brands@borsen.dk,
og få en uforpligtende snak om, hvad et samarbejde med Børsen Creative kan tilbyde din virksomhed.