Boligpriserne er banket så stejlt i vejret i København, at nye boligkøbere i hovedstaden forgælder sig stort set lige så voldsomt, som det var tilfældet i årene lige før kollapset i det københavnske boligmarked.
Det viser nye tal fra Nationalbanken i analysen Finansiel Stabilitet.
Andelen af nye låntagere, der ender med en tårnhøj gæld på mere end fire gange deres indkomst, er steget kraftigt fra 28 til 43 pct. på bare tre år.
Lige så sårbare som i 2005
Vi skal helt tilbage til 2005 for at finde et tilsvarende gældsboom blandt de københavnske boligejere. Dengang toppede boligpriserne i 2006, og under finanskrisen styrtdykkede priserne i København de følgende år.
Efterfølgende har økonomerne stemplet det københavnske boligmarked i de år som én stor boble.
"Der er indikationer på, at kreditgivning til en gruppe af sårbare boligejere er taget til de seneste år," skriver Nationalbanken.
Den fortsætter:
"Det er især udbredt i områderne, hvor boligpriserne er steget meget, såsom København. Samme udvikling gjorde sig også gældende frem mod den finansielle krise"
Strammet op - men nok?
Nationalbanken anerkender, at der er strammet lidt op på realkredittens långivning til de mest forgældede boligejere - men stiller samtidig kraftigt spørgsmålstegn ved, om det er nok.
De boligejere, hvor gælden er mere end fire gange så høj som indkomsten, og hvor belåningsgraden er over 60 pct. af boligens værdi, får fremover en mindre palette af lån, som de kan vælge.
Væk er de helt korte variabelt forrentede lån såsom F1 og F3. Men de må stadig gerne vælge F5'ere.
Har glemt de afdragsfri lån
Men erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) burde også have sat en rød bom op foran de afdragsfri lån, mener Nationalbanken.
"Det er uhensigtsmæssigt, at boligejere med høj gæld fortsat vil kunne finansiere boligkøb uden at betale afdrag. Brugen af afdragsfrie låntyper er med til at gøre det muligt at finansiere en høj gældsbyrde i forhold til indkomst," skriver Nationalbanken.
De afdragsfrie lån giver nemlig en meget lavere ydelse i realkreditlånets første år, og det er netop det, der gør det muligt at klare en højere gældsætning - og især med de nuværende ekstremt lave renter. Og mange af de københavnske boligejere tager da også netop de afdragsfrie lån, understreger Nationalbanken.
Kunne fjerne fartblindhed
"En begrænsning i muligheden for afdragsfrihed vil kunne mindske boligejernes sårbarhed over for negative økonomiske stød, som for eksempel faldende boligpriser og arbejdsløshed. Derudover vil en højere terminsydelse kunne mindske risikoen for 'fartblindhed' som følge af lave renter," skriver Nationalbanken.
Nationalbanken anerkender, at der gradvist er strammet op på reglerne siden 2014.
Alt andet lige gør både boligejere og realkreditinstitutter mere robuste overfor lavere boligpriser og højere renter.
Men er det nok?
"Det er imidlertid svært at vurdere, hvor stor effekt det enkelte tiltag har haft, og om tiltagene samlet set er tilstrækkelige," skriver Nationalbanken.
Kilde: Nationalbanken
Det viser nye tal fra Nationalbanken i analysen Finansiel Stabilitet.
Andelen af nye låntagere, der ender med en tårnhøj gæld på mere end fire gange deres indkomst, er steget kraftigt fra 28 til 43 pct. på bare tre år.
Lige så sårbare som i 2005
Vi skal helt tilbage til 2005 for at finde et tilsvarende gældsboom blandt de københavnske boligejere. Dengang toppede boligpriserne i 2006, og under finanskrisen styrtdykkede priserne i København de følgende år.
Efterfølgende har økonomerne stemplet det københavnske boligmarked i de år som én stor boble.
"Der er indikationer på, at kreditgivning til en gruppe af sårbare boligejere er taget til de seneste år," skriver Nationalbanken.
Den fortsætter:
"Det er især udbredt i områderne, hvor boligpriserne er steget meget, såsom København. Samme udvikling gjorde sig også gældende frem mod den finansielle krise"
Strammet op - men nok?
Nationalbanken anerkender, at der er strammet lidt op på realkredittens långivning til de mest forgældede boligejere - men stiller samtidig kraftigt spørgsmålstegn ved, om det er nok.
De boligejere, hvor gælden er mere end fire gange så høj som indkomsten, og hvor belåningsgraden er over 60 pct. af boligens værdi, får fremover en mindre palette af lån, som de kan vælge.
Væk er de helt korte variabelt forrentede lån såsom F1 og F3. Men de må stadig gerne vælge F5'ere.
Har glemt de afdragsfri lån
Men erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) burde også have sat en rød bom op foran de afdragsfri lån, mener Nationalbanken.
"Det er uhensigtsmæssigt, at boligejere med høj gæld fortsat vil kunne finansiere boligkøb uden at betale afdrag. Brugen af afdragsfrie låntyper er med til at gøre det muligt at finansiere en høj gældsbyrde i forhold til indkomst," skriver Nationalbanken.
De afdragsfrie lån giver nemlig en meget lavere ydelse i realkreditlånets første år, og det er netop det, der gør det muligt at klare en højere gældsætning - og især med de nuværende ekstremt lave renter. Og mange af de københavnske boligejere tager da også netop de afdragsfrie lån, understreger Nationalbanken.
Kunne fjerne fartblindhed
"En begrænsning i muligheden for afdragsfrihed vil kunne mindske boligejernes sårbarhed over for negative økonomiske stød, som for eksempel faldende boligpriser og arbejdsløshed. Derudover vil en højere terminsydelse kunne mindske risikoen for 'fartblindhed' som følge af lave renter," skriver Nationalbanken.
Nationalbanken anerkender, at der gradvist er strammet op på reglerne siden 2014.
Alt andet lige gør både boligejere og realkreditinstitutter mere robuste overfor lavere boligpriser og højere renter.
Men er det nok?
"Det er imidlertid svært at vurdere, hvor stor effekt det enkelte tiltag har haft, og om tiltagene samlet set er tilstrækkelige," skriver Nationalbanken.
Kilde: Nationalbanken
