En boble? Nej. Selv om priserne på de københavnske ejerlejligheder er hamret i vejret med 10 pct. om året i de seneste fem år, så stopper festen ikke her.
Det spår landets største realkreditinstitut, Nykredit, der netop har sendt en ny prognose på gaden.
Priserne på ejerlejligheder i København kommer til at stige 9,3 pct. i år, yderligere 6,3 pct. næste år og 4 pct. i 2019, lyder vurderingen fra Nykredits krystalkugle.
"Ser ikke en boble"
"Vi ser ikke en boble i den forstand, at der bliver spekuleret i boligkøb. De lave renter, højkonjunkturen, tilflytning, stigende lønninger og nye og mere velbeliggende lejligheder driver priserne opad," siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.
Hun understreger dog, at de eksplosive stigninger efterhånden dør ud i det næste årti, for i sidste ende vil der mangle købere, der har pengene.
"En lang periode, hvor priserne stiger mere end indkomsterne, gør det mere sandsynligt, at vi løber ind i en periode, hvor priserne ikke vil stige nær så meget, flade ud eller ligefrem falde. Færre vil og kan simpelthen betale de højere priser," siger Mira Lie Nielsen.
Lodder på begge sider af vægten
Hun understreger, at der er lodder på begge sider af prisvægten.
Det taler for en bremse på priserne, at regeringen er klar med et nyt såkaldt styresignal til realkreditinstitutterne fra nytår. Her får boligejere med meget gæld fremover færre - og dyrere - realkreditlån at vælge imellem.
Men det taler for en speeder på priserne, at den nye boligskatteaftale, der træder i kraft i 2021, kan give en slags hamstringseffekt i årene før.
"Prisfald er ikke vores hovedscenarie, men det er vigtigt at være opmærksom på, at priserne også kan falde, uden at der af den grund er tale om en bristet boligprisboble," siger Mira Lie Nielsen.
Gode vejrudsigter for boligejere over hele landet
Det er ikke bare i København, men også i resten af landet, at der er klar himmel og solskin for boligejerne.
På landsplan regner Nykredit med, at huse stiger med 4,2 pct. i år og yderligere omkring 2,5 pct. de næste par år.
Det kommer til at gå stærkest i og udenfor København, hvor Vest- og Sydsjælland stiger med 8,2 pct., Nordsjælland med 6,3 pct. og selve byen København, hvor husene skal 6,2 pct. op i år.
Men alle landsdele vil opleve stigende priser på huse. Bundskraberne i år bliver Bornholm, der stiger med 1,8 pct. og Syd-, Øst-, og Nordjylland, der stiger med omkring 2,6 pct.
Stiger alle steder frem til 2019
"Hele Danmark er med på opsvinget – og det kan mærkes på den pris, som husene handles for. I områder, hvor det for nogle år siden var svært at få arbejde, har virksomhederne vokseværk, og det spreder positive bevægelser på boligmarkedet rigtig mange steder," siger Mira Lie Nielsen.
Ifølge Nykredits prognose kommer huspriserne i alle landsdele til at stige helt frem til prognosens horisont, der er 2019.
"Dermed har der været stigninger på landsplan fra starten af 2016 til slutningen af 2019. Vi skal helt tilbage til starten af 2003 til slutningen af 2007 for at finde en længere periode med stabilt stigende huspriser på tværs af landet," siger Mira Lie Nielsen.