Meget tyder på, at de danske boligejere betaler for meget i gebyrer til realkreditten på grund af slatten konkurrence, og hvis regeringen vil stramme mere op, så bør den overveje at lægge realkreditinstitutterne i håndjern på gebyrsiden.
Sådan lyder det opsigtsvækkende forslag fra de økonomiske vismænd, der netop har sendt deres efterårsrapport på gaden.
Man bør simpelthen overveje at indføre prislofter over alle andre gebyrer end selve bidragssatsen - og det vil for eksempel betyde prislofter over kursskæring, lånoptagelsesgebyrer og omlægningsgebyrer.
Fyrtårnet, der står og blinker
På den måde vil selve bidragssatsen være fyrtårnet, der står og blinker, så det bliver krystalklart for boligejerne, hvor det er billigst at hente deres boliglån.
Vismændene har nemlig noteret sig, realkreditinstitutterne har "hævet såvel bidragssatser samt gebyrer markant", og at Konkurrencerådets rapport fra august stempler konkurrencen på realkreditmarkedet som begrænset.
"Det kan have givet realkreditinstitutterne mulighed for at øge bidragssatserne. Konkurrencerådet giver en række anbefalinger, der kan skærpe konkurrencen. Effekten af de foreslåede tiltag er vanskelige at vurdere," starter vismændene forsigtigt.
Men så kommer det:
"Det kan ikke udelukkes, at der opstår behov for at overveje yderligere tiltag, der styrker konkurrencen, herunder en mere direkte indgriben i prisdannelsen. En mulighed, der i givet fald kunne overvejes, kunne være at lægge et loft over alle gebyrer med videre bortset fra bidragssatsen. Det ville øge fokus på én central parameter, nemlig bidragssatsen, som realkreditinstitutterne ville få et øget incitament til at konkurrere om," skriver vismændene.
Gebyrer er fordoblet
Bidragssatserne er næsten fordoblet siden 2011, så de i dag ligger på omkring 0,9 pct. i snit . Det er en ekstra årlig udgift for boligejerne på 4000 kr. for hver lånt million.
Men som Konkurrencerådet skriver i sin rapport i august:
"Siden 2012 er der desuden indført kursskæring ved refinansiering, og satserne er siden løbende hævet. Stigningen i bidragssatserne og gebyrer kan ikke tilskrives stigende driftsomkostninger"
Realkreditten har traditionelt forklaret de voldsomt stigende gebyrer med, at kapitalkravene i sektoren er blevet højere.
Og Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant kræver også, at realkreditinstitutterne begrænser de helt korte, variabelt forrentede boliglån – såsom F1. Derfor er det også i særlig grad den slags lån, der er blevet dyrere i bidragssatser.
Også de sikre lån er blevet dyre
Men også de sikre, fastforrentede 30-årige lån har fået et ordentligt hak opad på gebyrsiden. De er blevet 30 pct. dyrere i bidragssats på bare syv år.
I dag er der kun fire store aktører på realkreditmarkedet. De står dermed for alle 1,7 mio. danske realkreditlån, der samlet løber op i 1450 mia. kr.
Sådan lyder det opsigtsvækkende forslag fra de økonomiske vismænd, der netop har sendt deres efterårsrapport på gaden.
Man bør simpelthen overveje at indføre prislofter over alle andre gebyrer end selve bidragssatsen - og det vil for eksempel betyde prislofter over kursskæring, lånoptagelsesgebyrer og omlægningsgebyrer.
Fyrtårnet, der står og blinker
På den måde vil selve bidragssatsen være fyrtårnet, der står og blinker, så det bliver krystalklart for boligejerne, hvor det er billigst at hente deres boliglån.
Vismændene har nemlig noteret sig, realkreditinstitutterne har "hævet såvel bidragssatser samt gebyrer markant", og at Konkurrencerådets rapport fra august stempler konkurrencen på realkreditmarkedet som begrænset.
"Det kan have givet realkreditinstitutterne mulighed for at øge bidragssatserne. Konkurrencerådet giver en række anbefalinger, der kan skærpe konkurrencen. Effekten af de foreslåede tiltag er vanskelige at vurdere," starter vismændene forsigtigt.
Men så kommer det:
"Det kan ikke udelukkes, at der opstår behov for at overveje yderligere tiltag, der styrker konkurrencen, herunder en mere direkte indgriben i prisdannelsen. En mulighed, der i givet fald kunne overvejes, kunne være at lægge et loft over alle gebyrer med videre bortset fra bidragssatsen. Det ville øge fokus på én central parameter, nemlig bidragssatsen, som realkreditinstitutterne ville få et øget incitament til at konkurrere om," skriver vismændene.
Gebyrer er fordoblet
Bidragssatserne er næsten fordoblet siden 2011, så de i dag ligger på omkring 0,9 pct. i snit . Det er en ekstra årlig udgift for boligejerne på 4000 kr. for hver lånt million.
Men som Konkurrencerådet skriver i sin rapport i august:
"Siden 2012 er der desuden indført kursskæring ved refinansiering, og satserne er siden løbende hævet. Stigningen i bidragssatserne og gebyrer kan ikke tilskrives stigende driftsomkostninger"
Realkreditten har traditionelt forklaret de voldsomt stigende gebyrer med, at kapitalkravene i sektoren er blevet højere.
Og Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant kræver også, at realkreditinstitutterne begrænser de helt korte, variabelt forrentede boliglån – såsom F1. Derfor er det også i særlig grad den slags lån, der er blevet dyrere i bidragssatser.
Også de sikre lån er blevet dyre
Men også de sikre, fastforrentede 30-årige lån har fået et ordentligt hak opad på gebyrsiden. De er blevet 30 pct. dyrere i bidragssats på bare syv år.
I dag er der kun fire store aktører på realkreditmarkedet. De står dermed for alle 1,7 mio. danske realkreditlån, der samlet løber op i 1450 mia. kr.
