Regeringens minimale tryk på bremsen i finanspolitikken for næste år er fint afstemt med økonomien.
Sådan lyder roserne fra de tre økonomiske vismænd til VLAK-regeringen i den nye efterårsrapport.
En stribe danske økonomer fra blandt andet Nykredit og Nordea har ellers vurderet, at der bliver trykket alt for lidt på bremsen, og at dansk økonomi risikerer at ende i en overophedning.
Men vismændene skriver i rapporten, at "den planlagte finanspolitik er passende afstemt med konjunktursituationen", og det er vel at mærke en konjunktur, hvor der ifølge vismændene er udsigt til 2,3 pct. vækst både i år og næste år.
Hold fod på bremse, ikke speeder
Roserne er dog ikke helt uden torne i form af advarsler. Det kræver nemlig, at der ikke bliver givet ved døren i forhandlingerne med Dansk Folkeparti i efteråret. Trykket på bremsen, der er på sølle 0,1 pct. af bnp, må ikke forsvinde, og foden må slet ikke blive flyttet over til speederen.
"Finanspolitikken bør bidrage til at tage presset af økonomien. Økonomien er på vej mod en situation, hvor kapacitetsgrænserne testes. Hvis forhandlingerne om næste års finanslov fører til lempelser i forhold til regeringens finanslovsforslag, øges risikoen for, at situationen udvikler sig til en egentlig overophedning," siger overvismand Michael Svarer.
Da de økonomiske topministre præsenterede finanslovudspillet sidst i august, lød mantraet, at nu er det alvor. Det danske arbejdsmarked løber tør for hænder allerede i år, og derfor er det tid til at stramme op for at undgå overophedning og en vækst, der går op i flammer.
Den mindst stramme finanslov i fire år
Men faktisk er det den mindst stramme finanslov i fire år, regeringen nu lægger op til.
Hvor regeringens samlede finanspolitik trak 0,3 procentpoint ud af væksten i 2015, hele 0,4 pct. i 2016 og 0,2 pct. i 2017, så er der kun udsigt til, at der bliver strammet op med 0,1 pct. af væksten næste år.
Så med andre ord slipper regeringen altså trykket på den finanspolitiske bremse og er så tæt på at køre i frigear, man næsten kan komme. Og det i en tid, hvor væksten ifølge Danmarks Statistik er oppe på 2,7 pct. på det seneste år.
Vismændene anerkender da også, at der er et stigende kapacitetspres, et stigende lønpres og en risiko for overophedning. Vismændene spår 2,25 pct. vækst i økonomien både i år og næste år.
Reformer er ikke løsningen
Så regeringen skal være klar til at hugge bremsen i, hvis det bliver nødvendigt, og det kan den ikke bare gøre det ved at love ekstra arbejdsudbud via skattereformen.
”Reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan bidrage til at øge beskæftigelsen og bnp på længere sigt, men vil som udgangspunkt ikke bidrage nævneværdigt til at modvirke efterspørgselspresset her og nu. På kort sigt er det traditionelle finanspolitiske tiltag, der bør tages i anvendelse, hvis risikoen for overophedning stiger,” siger Michael Svarer.
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, mener, at vismændene er alt for bløde i retorikken.
"Vismændene er den finanspolitiske vagthund, og jeg havde håbet på at de ville vise tænder, og anbefale en yderligere stramning af finanspolitikken for at mindske risikoen for en overophedning. Alternativt kunne vismændene på linje med Nationalbanken, havde anbefalet at regeringen allerede nu forberedte en finanspolitisk nødbremse, der kunne blive udløst hvis dansk økonomi mod forventningen blev ramt af en overophedning. Men det gør de heller ikke," siger Tore Stramer.
Han tilføjer:
"Vi må derfor også konstatere, at når det kommer til finanspolitikken så logrer vismændene med halen i stedet for at knurre og vise tænder."
Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen ærgrer sig over, at vismændene negligerer reformerne.
"Jeg undrer mig over, at vismændene ikke anbefaler nye arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. Det ville øge økonomiens kapacitetsgrænse og vækstpotentiale. Hvis man ikke vil anbefale reformer, så kunne man angive forskellige reform-muligheder, der kunne øge arbejdsudbud og kapacitetsgrænse," siger Mads Lundby Hansen.
Færre ordrer, højere løn
Mekanikken bag en overophedning er groft sagt, at mangel på arbejdskraft dels tvinger virksomhederne til at sige nej tak til nye ordrer, og dels presser lønnen kraftigt i vejret, så virksomhederne mister konkurrenceevne overfor udlandet.
Og så tørrer ordrebogen ind, medarbejdere må fyres, og den danske vækst rammer muren.
Sådan lyder roserne fra de tre økonomiske vismænd til VLAK-regeringen i den nye efterårsrapport.
En stribe danske økonomer fra blandt andet Nykredit og Nordea har ellers vurderet, at der bliver trykket alt for lidt på bremsen, og at dansk økonomi risikerer at ende i en overophedning.
Men vismændene skriver i rapporten, at "den planlagte finanspolitik er passende afstemt med konjunktursituationen", og det er vel at mærke en konjunktur, hvor der ifølge vismændene er udsigt til 2,3 pct. vækst både i år og næste år.
Hold fod på bremse, ikke speeder
Roserne er dog ikke helt uden torne i form af advarsler. Det kræver nemlig, at der ikke bliver givet ved døren i forhandlingerne med Dansk Folkeparti i efteråret. Trykket på bremsen, der er på sølle 0,1 pct. af bnp, må ikke forsvinde, og foden må slet ikke blive flyttet over til speederen.
"Finanspolitikken bør bidrage til at tage presset af økonomien. Økonomien er på vej mod en situation, hvor kapacitetsgrænserne testes. Hvis forhandlingerne om næste års finanslov fører til lempelser i forhold til regeringens finanslovsforslag, øges risikoen for, at situationen udvikler sig til en egentlig overophedning," siger overvismand Michael Svarer.
Da de økonomiske topministre præsenterede finanslovudspillet sidst i august, lød mantraet, at nu er det alvor. Det danske arbejdsmarked løber tør for hænder allerede i år, og derfor er det tid til at stramme op for at undgå overophedning og en vækst, der går op i flammer.
Den mindst stramme finanslov i fire år
Men faktisk er det den mindst stramme finanslov i fire år, regeringen nu lægger op til.
Hvor regeringens samlede finanspolitik trak 0,3 procentpoint ud af væksten i 2015, hele 0,4 pct. i 2016 og 0,2 pct. i 2017, så er der kun udsigt til, at der bliver strammet op med 0,1 pct. af væksten næste år.
Så med andre ord slipper regeringen altså trykket på den finanspolitiske bremse og er så tæt på at køre i frigear, man næsten kan komme. Og det i en tid, hvor væksten ifølge Danmarks Statistik er oppe på 2,7 pct. på det seneste år.
Vismændene anerkender da også, at der er et stigende kapacitetspres, et stigende lønpres og en risiko for overophedning. Vismændene spår 2,25 pct. vækst i økonomien både i år og næste år.
Reformer er ikke løsningen
Så regeringen skal være klar til at hugge bremsen i, hvis det bliver nødvendigt, og det kan den ikke bare gøre det ved at love ekstra arbejdsudbud via skattereformen.
”Reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan bidrage til at øge beskæftigelsen og bnp på længere sigt, men vil som udgangspunkt ikke bidrage nævneværdigt til at modvirke efterspørgselspresset her og nu. På kort sigt er det traditionelle finanspolitiske tiltag, der bør tages i anvendelse, hvis risikoen for overophedning stiger,” siger Michael Svarer.
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, mener, at vismændene er alt for bløde i retorikken.
"Vismændene er den finanspolitiske vagthund, og jeg havde håbet på at de ville vise tænder, og anbefale en yderligere stramning af finanspolitikken for at mindske risikoen for en overophedning. Alternativt kunne vismændene på linje med Nationalbanken, havde anbefalet at regeringen allerede nu forberedte en finanspolitisk nødbremse, der kunne blive udløst hvis dansk økonomi mod forventningen blev ramt af en overophedning. Men det gør de heller ikke," siger Tore Stramer.
Han tilføjer:
"Vi må derfor også konstatere, at når det kommer til finanspolitikken så logrer vismændene med halen i stedet for at knurre og vise tænder."
Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen ærgrer sig over, at vismændene negligerer reformerne.
"Jeg undrer mig over, at vismændene ikke anbefaler nye arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. Det ville øge økonomiens kapacitetsgrænse og vækstpotentiale. Hvis man ikke vil anbefale reformer, så kunne man angive forskellige reform-muligheder, der kunne øge arbejdsudbud og kapacitetsgrænse," siger Mads Lundby Hansen.
Færre ordrer, højere løn
Mekanikken bag en overophedning er groft sagt, at mangel på arbejdskraft dels tvinger virksomhederne til at sige nej tak til nye ordrer, og dels presser lønnen kraftigt i vejret, så virksomhederne mister konkurrenceevne overfor udlandet.
Og så tørrer ordrebogen ind, medarbejdere må fyres, og den danske vækst rammer muren.
