Det her er virkelig alvor, og nu strammer vi op. Sådan lød meldingen i går fra regeringens økonomiske topministre, da finansloven blev fremlagt.
Både finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) varslede, at det danske arbejdsmarked løber tør for hænder allerede i år, og at det er nødvendigt at trykke på den finanspolitiske bremse for at undgå en overophedning, hvor opsvinget brænder sammen.
Mindst stramme finanslov i fire år
Men nu viser nye tal i regeringens egen Økonomisk Redegørelse, at regeringen faktisk lægger op til den mindst stramme finanspolitik i fire år.
Hvor regeringens samlede finanspolitik trak 0,3 procentpoint ud af væksten i 2015, hele 0,4 pct. i 2016 og 0,2 pct. i 2017, så er der kun udsigt til, at der bliver strammet op med 0,1 pct. af væksten næste år.
Med andre ord: Regeringen slipper trykket på den finanspolitiske bremse og er så tæt på at køre i frigear, man næsten kan komme, mens opsvinget bliver mere og mere rødglødende. Danmarks Statistik meldte så sent som i går om en eksplosiv vækst på 2,7 pct. over det seneste år.
"Forkert at lette presset på bremsen"
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, undrer sig over både retning og niveau.
"Man strammer ikke nok - og det er forkert at lette presset på den finanspolitiske bremse. Det burde jo være omvendt, så man trykker hårdere på bremsen, når outputgabet er lukket, og regeringen fremover forventer, at der er mangel på ressourcer i dansk økonomi," siger Tore Stramer.
Han understreger, at den såkaldte finanseffekt bør være klart strammere end de minus 0,1 pct., der er lagt op til næste år, når man sætter det op mod dansk økonomi, som den ser ud lige nu.
I Nordea peger cheføkonom Helge Pedersen på, at der er behov for en stramning på minus 0,2-0,3 procentpoint.
"Jeg synes, at det er for lidt. Med den vækst, der er lige nu på omkring 2 pct., vil presset på arbejdsmarkedet fortsætte. Og der vil være en stigende risiko for overophedning," siger Helge Pedersen.
Væksten rammer muren
Christian Bjørnskov, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderede i dagens Børsen, at den overhængende risiko for overophedning viser, at "politikerne har svigtet opsvinget, før det kom i gang."
Mekanikken bag en overophedning er groft sagt, at mangel på arbejdskraft dels tvinger virksomhederne til at sige nej tak til nye ordrer, og dels presser lønnen kraftigt i vejret, så virksomhederne mister konkurrenceevne overfor udlandet. Og så tørrer ordrebogen ind, medarbejdere må fyres, og den danske vækst rammer muren.
Børsen arbejder på at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).
Både finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) varslede, at det danske arbejdsmarked løber tør for hænder allerede i år, og at det er nødvendigt at trykke på den finanspolitiske bremse for at undgå en overophedning, hvor opsvinget brænder sammen.
Mindst stramme finanslov i fire år
Men nu viser nye tal i regeringens egen Økonomisk Redegørelse, at regeringen faktisk lægger op til den mindst stramme finanspolitik i fire år.
Hvor regeringens samlede finanspolitik trak 0,3 procentpoint ud af væksten i 2015, hele 0,4 pct. i 2016 og 0,2 pct. i 2017, så er der kun udsigt til, at der bliver strammet op med 0,1 pct. af væksten næste år.
Med andre ord: Regeringen slipper trykket på den finanspolitiske bremse og er så tæt på at køre i frigear, man næsten kan komme, mens opsvinget bliver mere og mere rødglødende. Danmarks Statistik meldte så sent som i går om en eksplosiv vækst på 2,7 pct. over det seneste år.
"Forkert at lette presset på bremsen"
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, undrer sig over både retning og niveau.
"Man strammer ikke nok - og det er forkert at lette presset på den finanspolitiske bremse. Det burde jo være omvendt, så man trykker hårdere på bremsen, når outputgabet er lukket, og regeringen fremover forventer, at der er mangel på ressourcer i dansk økonomi," siger Tore Stramer.
Han understreger, at den såkaldte finanseffekt bør være klart strammere end de minus 0,1 pct., der er lagt op til næste år, når man sætter det op mod dansk økonomi, som den ser ud lige nu.
I Nordea peger cheføkonom Helge Pedersen på, at der er behov for en stramning på minus 0,2-0,3 procentpoint.
"Jeg synes, at det er for lidt. Med den vækst, der er lige nu på omkring 2 pct., vil presset på arbejdsmarkedet fortsætte. Og der vil være en stigende risiko for overophedning," siger Helge Pedersen.
Væksten rammer muren
Christian Bjørnskov, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderede i dagens Børsen, at den overhængende risiko for overophedning viser, at "politikerne har svigtet opsvinget, før det kom i gang."
Mekanikken bag en overophedning er groft sagt, at mangel på arbejdskraft dels tvinger virksomhederne til at sige nej tak til nye ordrer, og dels presser lønnen kraftigt i vejret, så virksomhederne mister konkurrenceevne overfor udlandet. Og så tørrer ordrebogen ind, medarbejdere må fyres, og den danske vækst rammer muren.
Børsen arbejder på at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).
