Pengene fosser ud af de offentlige kasser i en sådan grad, at regeringen med sit udspil til næste års finanslov står til at sprænge budgetlovens loft.
Det vurderer de økonomiske vismænd i deres nye efterårsanalyse af dansk økonomi.
Ifølge budgetloven må der højst være et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af bnp, men i 2018 står regeringen til at dumpe ned på et minus på 0,6 pct.
Men det gør faktisk ikke så meget, lyder den lidt overraskende konklusion fra de økonomiske vismænd. De offentlige finanser har det nemlig overordnet meget godt. Underskuddet bliver i vismændenes spåkugle vendt til et overskud fra 2020.
I 2025 er overskuddet oppe på 0,8 pct. af bnp, og finanspolitikken er på langt sigt mere end holdbar i Danmark.
Sunde finanser
"Selvom der er udsigt til, at budgetlovens underskudsgrænse brydes, så vurderer vi, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde," siger overvismand Michael Svarer.
Han tilføjer:
"Når det strukturelle underskud overskrider budgetlovens grænse, hænger det sammen med den metode, som er foreskrevet i budgetloven. Forringelsen af den strukturelle saldo siden vores vurdering i foråret, er således mere udtryk for teknik, end for en reel svækkelse."
Regeringens tal er halvt så stort
I VLAK-regeringens nye prognose, der kom sammen med finansloven, er der ingen brud på budgetloven. Regeringen forventer nemlig, at næste års strukturelle underskud kun er på 0,3 pct. - altså kun halvt så stort, som vismændene kan se i deres spåkugle.
Og det er dybt utilfredsstillende, at der kan være så stor forskel på prognoserne for et så centralt pejlemærke i dansk politik, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
"Det er bekymrende, at der er så stor usikkerhed om et så centralt måltal. Forskellen mellem vismændenes og Finansministeriets vurderinger viser med al tydelighed, at den strukturelle saldo er baseret på regnestykker, hvor man kan ikke sætte to streger under facit," Per Kongshøj Madsen, professor og formand for AE
Han tilføjer, at tallet er med til at definere, hvor stort det økonomiske råderum er.
Det vurderer de økonomiske vismænd i deres nye efterårsanalyse af dansk økonomi.
Ifølge budgetloven må der højst være et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af bnp, men i 2018 står regeringen til at dumpe ned på et minus på 0,6 pct.
Men det gør faktisk ikke så meget, lyder den lidt overraskende konklusion fra de økonomiske vismænd. De offentlige finanser har det nemlig overordnet meget godt. Underskuddet bliver i vismændenes spåkugle vendt til et overskud fra 2020.
I 2025 er overskuddet oppe på 0,8 pct. af bnp, og finanspolitikken er på langt sigt mere end holdbar i Danmark.
Sunde finanser
"Selvom der er udsigt til, at budgetlovens underskudsgrænse brydes, så vurderer vi, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde," siger overvismand Michael Svarer.
Han tilføjer:
"Når det strukturelle underskud overskrider budgetlovens grænse, hænger det sammen med den metode, som er foreskrevet i budgetloven. Forringelsen af den strukturelle saldo siden vores vurdering i foråret, er således mere udtryk for teknik, end for en reel svækkelse."
Regeringens tal er halvt så stort
I VLAK-regeringens nye prognose, der kom sammen med finansloven, er der ingen brud på budgetloven. Regeringen forventer nemlig, at næste års strukturelle underskud kun er på 0,3 pct. - altså kun halvt så stort, som vismændene kan se i deres spåkugle.
Og det er dybt utilfredsstillende, at der kan være så stor forskel på prognoserne for et så centralt pejlemærke i dansk politik, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
"Det er bekymrende, at der er så stor usikkerhed om et så centralt måltal. Forskellen mellem vismændenes og Finansministeriets vurderinger viser med al tydelighed, at den strukturelle saldo er baseret på regnestykker, hvor man kan ikke sætte to streger under facit," Per Kongshøj Madsen, professor og formand for AE
Han tilføjer, at tallet er med til at definere, hvor stort det økonomiske råderum er.
