Nu bliver det sværere og dyrere for boligejere i København og andre dyre områder at overtage nøglerne til et hus.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er klar med nye regler, der strammer op på, hvor meget en boligejer egentlig må låne, hvis han eller hun samtidig går efter de billige, korte lån.
Og reglerne er, at hvis en familie optager en høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomsten - og kommer over 60 pct. i belåningsgrad - så bliver der skåret gevaldigt ned på den vifte af lån, familien kan vælge imellem.
Ingen lån med rentebinding i under fem år
Så vil familien nemlig skulle vinke farvel til alle lån med variabel rente, hvor renten er bundet i mindre end fem år - og det gælder både med og uden afdrag. Det betyder i praksis, at blandt andre F1 og F3-lån er udenfor rækkevidde.
Samtidig kan familien heller ikke få adgang til andre lån med variabel rente, hvis de er afdragsfri, selv om bindingen er på fem år eller derover.
Med andre ord: Farvel til de afdragsfri F5'ere.
Reglerne lander dog lidt mildere end det såkaldte styresignal, som regeringen tidligere på året flirtede med efter anbefaling fra sin vagthund Det Systemiske Risikoråd - men som aldrig nåede at blive indført.
I det oprindelige styresignal, der skulle være søsat i oktober, men blev droppet i sidste øjeblik, var der lukket land for alle andre lån end fastforrentede lån med afdrag, hvis boligkøberen havde en gældsfaktor på over fire.
"Begrænser udbredelsen af de mest risikobetonede lån"
"Med de nye retningslinjer ønsker vi at skabe et mere robust og balanceret boligmarked. Det gør vi ved at begrænse udbredelsen af de mest risikobetonede lån for husstande med høj gæld," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
"Samtidig sikrer vi med de nye retningslinjer, at man fortsat kan optage lån til køb af bolig, selvom man har høj gæld. Det skal bare ske med større forsigtighed i forhold til valg af lånetype."
Ellers frit valg på alle hylder
Alle andre typer lån er ikke omfattet af de nye lånebegrænsninger. Så hvis belåningsgraden for eksempel er under 60 pct., er der frit valg på alle hylder. Det er især relevant i forhold til nedsparingslån.
Reglerne piller ikke ved måden, boligejerne skal kreditvurderes på, og der kan stadig ske låneomlægninger.
Regeringens nye regler kommer efter lang tids bekymring om boligpriserne i især København, der er steget så voldsomt, at mange økonomer begynder at frygte optakten til en ny prisboble.
Eksplosive stigninger næret af ultralav rente
Blandt andet fordi de eksplosive prisstigninger er næret af en rente, der formentlig ikke bliver ved med at være så ultralav i fremtiden, som den er netop nu.
"Regeringen vil med de nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld beskytte husstande med en høj belåningsgrad, så de kan stå imod rentestigninger uden at komme i økonomiske vanskeligheder," skriver regeringen i pressemeddelelsen.
Reglerne skal ikke igennem lovmøllen i Folketinget. De bliver derimod gennemført ved at ændre bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Træder i kraft efter nytår
Dermed er det sikkert, at de kommer. I første omgang får realkreditinstitutterne tid til at indrette deres systemer frem til nytår.
Reglerne træder så i kraft fra 1. januar 2018, og i juli næste år afrapporterer institutterne så for første gang til Finanstilsynet om, hvordan långivningen har udviklet sig
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er klar med nye regler, der strammer op på, hvor meget en boligejer egentlig må låne, hvis han eller hun samtidig går efter de billige, korte lån.
Og reglerne er, at hvis en familie optager en høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomsten - og kommer over 60 pct. i belåningsgrad - så bliver der skåret gevaldigt ned på den vifte af lån, familien kan vælge imellem.
Ingen lån med rentebinding i under fem år
Så vil familien nemlig skulle vinke farvel til alle lån med variabel rente, hvor renten er bundet i mindre end fem år - og det gælder både med og uden afdrag. Det betyder i praksis, at blandt andre F1 og F3-lån er udenfor rækkevidde.
Samtidig kan familien heller ikke få adgang til andre lån med variabel rente, hvis de er afdragsfri, selv om bindingen er på fem år eller derover.
Med andre ord: Farvel til de afdragsfri F5'ere.
Reglerne lander dog lidt mildere end det såkaldte styresignal, som regeringen tidligere på året flirtede med efter anbefaling fra sin vagthund Det Systemiske Risikoråd - men som aldrig nåede at blive indført.
I det oprindelige styresignal, der skulle være søsat i oktober, men blev droppet i sidste øjeblik, var der lukket land for alle andre lån end fastforrentede lån med afdrag, hvis boligkøberen havde en gældsfaktor på over fire.
"Begrænser udbredelsen af de mest risikobetonede lån"
"Med de nye retningslinjer ønsker vi at skabe et mere robust og balanceret boligmarked. Det gør vi ved at begrænse udbredelsen af de mest risikobetonede lån for husstande med høj gæld," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
"Samtidig sikrer vi med de nye retningslinjer, at man fortsat kan optage lån til køb af bolig, selvom man har høj gæld. Det skal bare ske med større forsigtighed i forhold til valg af lånetype."
Ellers frit valg på alle hylder
Alle andre typer lån er ikke omfattet af de nye lånebegrænsninger. Så hvis belåningsgraden for eksempel er under 60 pct., er der frit valg på alle hylder. Det er især relevant i forhold til nedsparingslån.
Reglerne piller ikke ved måden, boligejerne skal kreditvurderes på, og der kan stadig ske låneomlægninger.
Regeringens nye regler kommer efter lang tids bekymring om boligpriserne i især København, der er steget så voldsomt, at mange økonomer begynder at frygte optakten til en ny prisboble.
Eksplosive stigninger næret af ultralav rente
Blandt andet fordi de eksplosive prisstigninger er næret af en rente, der formentlig ikke bliver ved med at være så ultralav i fremtiden, som den er netop nu.
"Regeringen vil med de nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld beskytte husstande med en høj belåningsgrad, så de kan stå imod rentestigninger uden at komme i økonomiske vanskeligheder," skriver regeringen i pressemeddelelsen.
Reglerne skal ikke igennem lovmøllen i Folketinget. De bliver derimod gennemført ved at ændre bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Træder i kraft efter nytår
Dermed er det sikkert, at de kommer. I første omgang får realkreditinstitutterne tid til at indrette deres systemer frem til nytår.
Reglerne træder så i kraft fra 1. januar 2018, og i juli næste år afrapporterer institutterne så for første gang til Finanstilsynet om, hvordan långivningen har udviklet sig
