De danske boligejere står til ekstra milliardsmæk på boligskatten næste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Grundskylden, der har været frosset fast de seneste to år som led i VLAK-regeringens finanslove, får nemlig frie hænder til at banke i vejret igen.
Det betyder, at boligejerne skal af med 1,3 mia. kr. ekstra, så selve grundskyldsregningen løber op i hele 26,5 mia. kr. i 2018.
Ekstraregning på 14 mia kr
Derudover kommer selvfølgelig ejendomsværdiskatten, der ikke hører til under paraplyen af ejendomsskatter, men som lægger en ekstraregning på 14 mia. kr. i boligejernes postkasser.
Ifølge Danmarks Statistik kommer grundværdierne, der skal betales grundskyld af, til at stige med 4,8 pct. næste år.
Stigningerne skyldes ikke kun, at boligejernes haver bag ligusterhækkene pludselig er blevet meget mere værd, men også at der er et efterslæb i forhold til ejendomsvurderingerne i mange kommuner.
Loft over stigninger
Siden 2003 har der været et loft over stigningerne i grundskylden, så regningen højst måtte stige med omkring 5-7 pct. om året. I 2018 er det loft sat til 6,5 pct.
Sjovt nok er det især grundværdierne, der har fået kraftige løft i vurderingerne i løbet af de seneste 15 år - altså selve den mekanisme, der kan give højere skatter til boligejerne og flere indtægter til stat og kommuner, selv om der officielt har været en slags skattestop på boligskatterne det meste af perioden.
Ejendomsværdiskatten har været frosset fast på kronebeløbet siden 2003.
Over 3 pct. for første gang nogensinde
Næste år når de samlede ejendomsskatter for første gang nogensinde op over 3 pct. af danskernes samlede skattebetalinger.
Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, maner til forsigtighed.
"Beskatning af fast ejendom kan være et godt alternativ til beskatning af eksempelvis lønindkomst, ejendomsskatter forvrider trods alt de økonomiske beslutninger mindre," siger han.
Men han fortsætter:
"Når det er sagt, så må det ikke blive en stilleskrue, som blot trækker den samlede skattebetaling op. Det samlede skattetryk er højt – og modsat hvad mange tror, så er det ikke faldet over de seneste årtier. Da vores skattetryk ligger helt i top globalt, så er der bestemt grund til reformer, som mindsker den samlede skattebetaling."
Grundskylden, der har været frosset fast de seneste to år som led i VLAK-regeringens finanslove, får nemlig frie hænder til at banke i vejret igen.
Det betyder, at boligejerne skal af med 1,3 mia. kr. ekstra, så selve grundskyldsregningen løber op i hele 26,5 mia. kr. i 2018.
Ekstraregning på 14 mia kr
Derudover kommer selvfølgelig ejendomsværdiskatten, der ikke hører til under paraplyen af ejendomsskatter, men som lægger en ekstraregning på 14 mia. kr. i boligejernes postkasser.
Ifølge Danmarks Statistik kommer grundværdierne, der skal betales grundskyld af, til at stige med 4,8 pct. næste år.
Stigningerne skyldes ikke kun, at boligejernes haver bag ligusterhækkene pludselig er blevet meget mere værd, men også at der er et efterslæb i forhold til ejendomsvurderingerne i mange kommuner.
Loft over stigninger
Siden 2003 har der været et loft over stigningerne i grundskylden, så regningen højst måtte stige med omkring 5-7 pct. om året. I 2018 er det loft sat til 6,5 pct.
Sjovt nok er det især grundværdierne, der har fået kraftige løft i vurderingerne i løbet af de seneste 15 år - altså selve den mekanisme, der kan give højere skatter til boligejerne og flere indtægter til stat og kommuner, selv om der officielt har været en slags skattestop på boligskatterne det meste af perioden.
Ejendomsværdiskatten har været frosset fast på kronebeløbet siden 2003.
Over 3 pct. for første gang nogensinde
Næste år når de samlede ejendomsskatter for første gang nogensinde op over 3 pct. af danskernes samlede skattebetalinger.
Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, maner til forsigtighed.
"Beskatning af fast ejendom kan være et godt alternativ til beskatning af eksempelvis lønindkomst, ejendomsskatter forvrider trods alt de økonomiske beslutninger mindre," siger han.
Men han fortsætter:
"Når det er sagt, så må det ikke blive en stilleskrue, som blot trækker den samlede skattebetaling op. Det samlede skattetryk er højt – og modsat hvad mange tror, så er det ikke faldet over de seneste årtier. Da vores skattetryk ligger helt i top globalt, så er der bestemt grund til reformer, som mindsker den samlede skattebetaling."
