Der ligger en lækker julegave under træet til de danske boligejere.
Det fastforrentede 30-årige 2 pct.-lån med afdrag, som de fleste økonomer stempler som et rent drømmelån for boligejerne, er nemlig lige nu helt oppe i kurs 99,6. Og det er den bedste kurs i næsten tre år.
Ikke siden februar 2015 har kursen været så højt oppe, og det forgylder både konverteringssultne boligejere og nye boligkøbere, der kan vinke farvel til et kurstab og højere restgæld.
Hovedstol er 40.000 kr lavere
"En høj kurs er ensbetydende med et begrænset kurstab på et fastforrentet lån. Alene det seneste år er kursen steget med knap 4 kurspoint. Sammenligner vi kursniveauet med for et år siden, er hovedstolen omkring 40.000 kr. lavere i dag per million, når man optager et fastforrentet 2 pct.-lån," siger Jeppe Borre, chefanalytiker i Totalkredit.
Derudover er den månedlige ydelse efter skat 150 kr. lavere for hver lånt million.
Jeppe Borre understreger, at 2 pct.-lånet nu har været over kurs 99 i hele 13 bankdage i træk, og det er den længste periode nogensinde med en kurs på plussiden af 99.
Både faste og variable lån ekstremt billige
"Renterne og kursniveauerne er generelt meget gunstige i øjeblikket. Det ser man ikke kun på det høje kursniveau på de fastforrentede lån, men også ved de igangværende auktioner på rentetilpasningslån," siger Jeppe Borre.
I går kom det frem, at boligejere med F1- og F3-lån har udsigt til minusrenter fra årsskiftet, mens en F5'er lander omkring 0,2 pct.
Men ydelserne lander dog i solide plusser, når bidrag og alle de andre omkostninger til realkreditinstitutterne bliver lagt oveni.
Appetit fra udlandet
Det er blandt andet en stor udenlandsk efterspørgsel efter danske realkreditobligationer, der trækker kursen op.
Samtidig har ECB forlænget sit kunstige åndedræt til europæisk økonomi og sørget for forlænget spilletid til de lave renter.