Somsædvanlig er det en hård dom, der lander med Klimarådets årlige statusrapport. Men i år er tonen fra regeringens vagthund for klimapolitikken ekstra tydelig.
Politikerne har stadig ikke vist med tilstrækkelig sikkerhed, hvordan landet skal leve op til klimalovens ambition om 70 pct. lavere CO2-aftryk i 2030, der rykker nærmere med “hastige skridt”.
Og selv hvis det lykkes, er der overhængende fare for, at Danmark ikke lever op til sine klimaforpligtelser i EU, lyder det nu.
“Man troede for et par år siden, at vi ville leve op til kravene i EU, hvis vi opfyldte de nationale mål. Nu er det nærmest vendt på hovedet,” lyder det fra Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
Den dugfriske rapport bygger videre pårådets advarsel fra september 2022om, at Danmark risikerer at komme bagud ift. EU’s klimalovgivning. Her har parlamentet det seneste år vedtaget skærpede klimamål og konkret politik i sin “Fit for 55”-pakke, der skal sikre, at EU’s medlemslande samlet skærer 55 pct. af klimabelastningen i 2030.
Hvordan kan det så være, at et dansk klimamål på 70 pct. til samme tid ikke lever op til EU?
Udfordringen ligger særligt i transportsektoren, landbruget og resten af de brancher, der ikke er en del af EU’s CO2-kvotesystem. Det er bl.a. de sektorer, der endnu ikke er varslet en dansk CO2-afgift.
“Vi skal stramme os an for at følge med de krav, vi har fra EU– særligt på den førte politik
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Her mangler Danmark stadig at finde samlet 18 mio. ton klimareduktioner i perioden 2021-2030 for at leve op til EU-forpligtelserne, vurderer Klimarådet. Et markant tal.
“Vi skal stramme os an for at følge med de krav, vi har fra EU – særligt på den førte politik,” siger Peter Møllgaard.
Som situationen er nu, står Danmark ikke engang til at levere på sine egne forpligtelser, hvis man spørger Møllgaard. Regeringen har dog fremlagt en plan, der skitserer mulige veje til 2030-målsætningen, og det får ros.
Men selvom “hullerne” i planen er lukket ift. tidligere år, så er vejen dertil fortsat for risikabel, står der i den nye rapport. Politikerne sætter f.eks. for stor lid til relativt usikre teknologier som CO2-fangst og -lagring, der skal suge industriens drivhusgasser ud af luften og gemme dem under jorden.
Desuden virker regeringens planer om en klimaafgift på landbruget, der ikke skader sektorens konkurrenceevne, somen uløselig opgave,og der er for stor usikkerhed om den reelle effekt af CO2-afgiften, som industrisektoren er varslet fra 2025.
Klimarådet foreslår derfor endnu engang,ligesom de økonomiske vismænd også har gjort, at Christiansborg hæver afgiftssatsen, der indtil videre er 750 kr. pr. ton CO2 for de fleste virksomheder. Men flere selskaber – heriblandt Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland – får en markant skatterabat, så der kun skal betales 125 kr. pr. ton. Det er særligt uhensigtsmæssigt, lyder det.
mio. ton mangler Danmark samlet i årene 2021-2030
Klimarådet anbefaler oveni, at afgiften bør indføres tidligere end i 2025.
“På den måde har afgiften også en mulighed for at bidrage til 2025-målet,” siger Møllgaard om endnu en af knasterne i dansk klimapolitik:
I 2025 skal Danmarks samlede udledninger skæres med 50-54 pct., og ifølge politikerne mangler der at blive fundet klimabesparelser på 0,4 mio. ton. Ifølge Klimarådet mangler der 0,9 mio. ton.
“Det bliver ikke nemmere af at vente
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Til den postsagde regeringen allerede i september, at man vil vente med at træffe beslutninger om ny politik, der skal bidrage til det kortsigtede mål. De lander ikke, før Energistyrelsen har leveret en ny klimafremskrivning i april, hvor energikrisen har skabt stor usikkerhed om, hvordan tallene lander, og hvor langt Danmark har igen mod målet.
“Jeg kan godt forstå, at man afventer fremskrivningen, men det bliver ikke nemmere af at vente,” siger Peter Møllgaard og tilføjer, at regeringen kun har vist ambitioner om at nå målets laveste skæringsgrænse.
“Det vil være godt at arbejde for at komme over med en sikkerhedsmargin. Jo højere man kommer op, des nemmere bliver det også at nå de øvrige mål, bl.a. fra EU.”
I store træk tegner Klimarådet altså et billede af et Danmark, der er i gang med at sakke bagud ift. egne mål og fælleseuropæisk politik.
Og Peter Møllgaard bekræfter, at rådet i princippet hiver Danmark ud af “den grønne førertrøje”, regeringen og tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) ellers tidligere har iført landet ved adskillige lejligheder.
“Ja, i hvert fald når man kigger på det over en bred kam,” lyder det fra formanden.
Modsat mener nuværende klimaminister Lars Aagaard (M), at regeringen har “bestået eksamen”.
“Jeg tror, at Klimarådet vil sige, at man ikke har anskueliggjort målet, så længe der er usikkerhed om det. Vi er i 2023, og vi har på et overordnet plan skitseret, hvordan vi når i mål. Men jeg vedkender mig jo også, at vi ikke er færdige med at føre klimapolitik. Ellers kunne jeg jo gå hjem og lægge mig på sofaen,” siger han.
