Tæppet bliver hevet væk under dansk landbrug, hvis regeringen indfører den CO2-afgift på sektoren, der er varslet.
Så klar er meldingen fra landbrugets videnscenter Seges. Det fremgår af en ny analyse af effekterne ved at beskatte landbruget med 750 kr. pr. ton udledt CO2.
“Der er risiko for, at hele erhvervet falder sammen
Klaus Kaiser,erhvervsøkonomisk chef, Seges Innovation
Advarslen kommer i slipstrømmen af tidligere udmeldinger fra topchefer i landbrugskæmperneArlaogDanish Crown, samt formand i L & F,Søren Søndergaard.
Nu sættes der for første gang tal på frygten. Landmændene står, ifølge Seges, til at tabe 7 mia. kr. om året i indtjening. Samtidig lander værdifaldet på sektorens aktiver som f.eks. landbrugsjord et sted mellem 100-160 mia. kr., hvis afgiften indføres uden kompensation. Beløbene taler for sig selv, hvis man spørger erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation, Klaus Kaiser.
“Der er risiko for, at hele erhvervet falder sammen. Vi har prøvet at vise, hvor meget der er på spil, og når konsekvenserne er så voldsomme, er det meget vigtigt med en model, hvor pengene bliver ført tilbage til sektoren.”
Intet tyder på, at en CO2-afgift på landbruget bliver indført uden kompensation – tværtimod. I SVM-regeringensforståelsespapirstår der, at afgiften skal indrettes, så landbrugets konkurrenceevne ikke forringes og danske arbejdspladser rykkes til udlandet. Det fremgår også, at provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget.
I samme forståelsespapir står der, at klimaskatten skal sikre opfyldelsen af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030.
Men med de kriterier er opgaven så godt som umulig, vurderer miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor Lars Gårn Hansen, der i vismændenes seneste miljøøkonomiske rapport fra decemberhar kaldt på en højere afgiftend de 750 kr. pr. ton, som industrien overordnet er varslet.
“Man kan ikke få det her til at gå op, uden det belaster produktionen i landbruget,” siger han.
Kort sagt har landbruget ikke nok muligheder for at omstille den animalske produktion til at være mere klimavenlig, lyder det.
Dansk landbruginkl. skove, gartneri mm. udleder ifølge de seneste tal, hvad der svarer til knapt 16 mio. ton CO2 om året. Det erisær metan fra husdyrenes fordøjelse, lattergas fra gødning og ændringer af kulstof i jorden, når den anvendes til landbrug. Drivhusgasserne omregnes til CO2-ækvivalenter, kaldet CO2e.
Et af formålene med klimaskatten er netop, at landmænd skal investere i klimatiltag, der ikke reducerer produktionen. Så længe investeringerne er billigere end afgiften, vil det rent økonomisk være bedre for den enkelte landmand end at betale skatten.
“Men vi har lavet scenarier, hvor tiltagene må koste op til 2000 kr. pr. ton reduceret CO2, og det er stadig langt fra nok. Efter vores skøn er det ikke muligt at nå målene, uden der kommer reduktioner i beskæftigelse og produktion,” fortæller Lars Gårn Hansen.
Når de tekniske muligheder for at sænke klimabelastningen ikke findes, står landmændene de facto ikke med andre muligheder end at hæve priserne eller reducere produktionen, hvis de vil overleve.
I det tilfælde vil den animalske produktion af f.eks. køer og grise få det hårdeste slag, og Seges vurderer, at den isolerede effekt af en CO2-afgift vil betyde op mod 6,75 mio. færre små- og slagtegrise i Danmark samt op mod 137.000 færre køer - fald på hhv. 20 og 24 pct. fra den nuværende bestand.
Det vil i høj grad gå ud over både beskæftigelse og eksport, fortæller Klaus Kaiser fra videnscenteret.
“Det er særligt den animalske produktion, der står for de to led. Så får vi den her diskussion om, hvor produktionen så skal foregå, når det ikke er danske landmænd, der står for den. I et globalt klimaperspektiv vil det være tudetosset at fjerne grundlaget for at producere i Danmark,” siger han.
“Det her handler saftsuseme ikke om et nationalt reduktionsmål. Vi er nogle af de verdensførende indenfor at producere mest klimaeffektivt
Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet
Argumentet om det globale klimaperspektiv bakkes op af klima- og landbrugsekspert samt professor ved Aarhus Universitet Jørgen Ejvind Olesen.
“Det her handler saftsuseme ikke om et nationalt reduktionsmål. Vi er nogle af de verdensførende indenfor at producere mest klimaeffektivt. Hvis vi melder os ud, hvem skal så overtage den her rolle?” siger han.
Hvis produktionsomkostningerne og dermed salgspriserne på landbrugsprodukterne stiger, betyder det ikke, at danske forbrugere eller eksportmarkederne kommer til at købe mere klimavenligt, må man forstå på argumentet. I stedet vil efterspørgslen blive rettet mod de lande, der stadig kan producere til lavere priser.
Derfor vil det være nærliggende at undersøge mulighederne for en forbrugsafgift på de mest klimabelastende fødevarer som f.eks. kød og ost, mener Jørgen Eivind Olesen.Et lignende forslag kom fra Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, i november 2022.
“Man burde kigge på, hvordan vi får klimabelastningen pr. produceret enhed protein og næring ned globalt. Det er det rigtige mål,” mener Jørgen Ejvind Olesen.
Landbrugseksperten er ikke imod en afgift på landbruget, men den skal “indfases gradvist og klogt”, så landmændene har mulighed for at omstille sig, uden store konkursbølger.
“Selvfølgelig er der ikke alle de tekniske muligheder lige her og nu. Det skal der vel heller ikke være. Det, der er brug for, er at få skubbet på den teknologiske udvikling og få lavet de rigtige incitamenter.”
Netop teknologisk udvikling er også et af regeringens fikspunkter i landbrugspolitikken. ILandbrugsaftalenfra 2021 vurderer regeringen atfortsat umodne teknologier som f.eks. pyrolyse og gyllehåndteringkan sænke landbrugets klimabelastning med 5 mio. ton i 2030 – eller mellem 62,3 til 83,3 pct. af det samlede reduktionsmål for landbruget.
Effekterne her er langt fra sikre, men et af hovedbudskaberne fra Seges til regeringen er, at det kan lade sig gøre. Bl.a. ved at føre penge tilbage til landbruget. Det fortæller Lisbeth Henricksen, der er direktør i Seges Innovation. Hun sidder med centerets strategiske overblik for landbrugets udviklingsmuligheder, og ifølge hende kan 200-300 mio. kr. årligt ekstra i forsknings- og udviklingskroner være nok til at opfylde potentialerne.
“Vi har ikke den gyldne model for, hvordan det skal sikres gennem CO2-skatten uden at skade landbruget, men vi arbejder hver dag hårdt på at udvikle virkemidler til at nedbringe CO2-udledningen,” siger hun.
“Man kan ikke få det her til at gå op, uden det belaster produktionen i landbruget
Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand
Børsen har rakt ud til Fødevareminister Jacob Jensen (V) for at få en kommentar på Seges' nye analyse og Klimarådets forslag om at indføre en forbrugsafgift på fødevarer. Børsen har også spurgt ministeren, om klimamålene eller regeringsgrundlagets principper om ikke at skade landbrugets konkurrenceevne vægter højest – hvis det som vismændene siger, bliver umuligt at forene de to.
Ministeren forholder sig ikke til de konkrete spørgsmål, da han afventer ekspertgruppens forslag til en afgiftsmodel, men skriver i en overordnet kommentar:
“Klimaafgiften skal være med til at sikre, at vi når det bindende CO2-reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030. Det er samtidig afgørende, at afgiften udformes på en måde, så erhvervet understøttes, og vi fastholder de mange vigtige job på danske hænder. Dansk landbrug skal udvikles – og ikke afvikles. Jeg ser frem til at læse ekspertgruppens rapport, så vi kan finde frem til en bæredygtig løsning for både klimaet og det danske landbrug”.
