Nye teknologier er på regeringens radar, når det kommer til at nå i mål med de politiske ambitioner for at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. inden udgangen af 2030.
Da regeringen og fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) 28. april leverede sit længe ventede landbrugsudspil, blev netop teknologier som pyrolyse tildelt et potentiale for at fjerne 5 mio. ud af de samlede 7,1 mio. ton CO2, landbruget skal af med inden 2030.
Satset på uprøvede teknologier blev kritiseret af støttepartierne, mens flere eksperter imidlertid giver medvind til ambitionen for pyrolyseteknologi, om end den skal bevise sit værd i storskala.
Dansk biomasse, der indeholder store mængder fosfor, men indtil videre har været vanskelige at udnytte på kommercielt niveau, kan spille en stor rolle i indfrielsen af klimamålene, lyder det. En række forskere fra DTU vurderede i en rapport fra 2019, at en udbygget pyrolysesektor kan kompensere for ca. halvdelen af hele landbrugets klimaaftryk, hvis man bruger teknologien på al halm og gylle i sektoren.
“Hvis vi får udnyttet ressourcerne i biomasse som gylle og halm, vil potentialet være langt større
Per Halkjær Nielsen, professor,Aalborg Universitet
Spørger man den grønne tænketank Concito, der samler den nyeste forskning på klimaområdet, ser regnestykket reelt ud, men det er ikke realistisk at få al biomassen til at indgå i sektoren. Det vurderer videnskabelig rådgiver i tænketanken, Torben Chrintz.
“Der er meget langt fra en teknologisk mulighed til virkelighedens verden. Mit umiddelbare bud vil være, at det måske er realistisk at få anvendt halvdelen af biomassen til pyrolyse,” siger han og understreger, at der under alle omstændigheder er tale om en teknologi med stort potentiale.
“Det er meget positivt, hvis man kan få omdannet den våde biomasse til tørstof, der kan lagres i kul, hvor det ikke udleder gasser. Samtidig sikrer det, at man kan recirkulere fosfor, der er en kritisk ressource på verdensplan.”
Hvis danske virksomheder kan bidrage til at udvinde og recirkulere fosfor fra husdyrs gylle, tjener det også et økonomisk formål.
Det fortæller Per Halkjær Nielsen, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i grundstoffet.
“I dag importerer vi vores fosfor fra udlandet. For det første er det dyrt, og da fosfor er en knap ressource, er det ikke sikkert, at vi kan blive ved med at importere det i en uendelighed.”
“Alene det fosfor, vi har i vores spildevand, kan dække 20 pct. af det fosfor, vi importerer. Hvis vi får udnyttet ressourcerne i biomasse som gylle og halm, vil potentialet være langt større,” tilføjer han.
