Ny minister “tør slet ikke gætte” på tidsplan for CO2-afgift

Det må ikke koste arbejdspladser, det må ikke skade konkurrenceevnen, og alle penge, der kommer ind, skal tilbage til landbruget igen.

Danmarks nye fødevareminister, Jacob Jensen (V), har tydeligvis principperne på rygraden, når han skal beskrive det, der ser ud til at blive en af hans vigtigste opgaver: at indføre en afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser. Principper, han betegner som “hegnspæle”.

“Det står meget præcist beskrevet i regeringsprogrammet, hvilke hegnspæle der gælder. Bl.a. at en sådan afgift ikke samlet må forringe vores konkurrenceevne i Danmark, at det ikke må sende job og produktion til udlandet. Og at de midler, som en sådan afgift henter ind, skal blive i erhvervet,” siger Jacob Jensen, da Børsen møder ham til et interview i anledning af hans tiltrædelse.

En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger er særdeles omstridt. Udledningerne kommer bl.a. fra køers fordøjelse og fra jorden, når den pløjes. Det er svært for landmændene at ændre på, og “man kan jo ikke elektrificere en ko”, som et argument lyder. Alligevel åbenbarede der sig i valgkampen en enighed mellem Socialdemokratiet og Venstre: Der skal lægges en afgift også på landbrugets udledninger. Og den enighed fandt vej til det regeringsprogram, Jacob Jensen nu skal være med til at føre ud i livet.

Først afventer regeringen dog en ekspertgruppe, anført af økonomiprofessor Michael Svarer, der skal komme med anbefalinger til forskellige modeller.

“Det bliver ikke nemt. Det medgiver jeg. Det bliver en meget vanskelig opgave. Men hvordan den konkrete model ser ud, kommer først og fremmest an på, hvad anbefalingerne viser af muligheder og politiske manøvremuligheder,” siger Jacob Jensen.

Afgiften på landbruget anses for at være af central betydning, hvis landbruget skal nå det bindende mål, politikerne har stillet op: Udledningerne af drivhusgasser skal ned med 6-8 mio. ton inden 2030.

Ministeren forventer, at eksperterne kommer med deres anbefalinger i løbet af foråret, og at regeringen kan tage stilling til dem efter sommer.

Hvornår tror du så, at der realistisk set kommer en CO2-afgift på landbruget?

“Det tør jeg ikke gætte på. Altså, det tør jeg slet ikke gætte på. Det afhænger også af omfanget, og hvilke andre virkemidler der er i kataloget,” siger ministeren.

Han fortæller også, at regeringen har bedt eksperterne undersøge muligheden for at lægge afgiften “på køledisken”. Altså direkte på de varer, forbrugerne køber. Hidtil har fokus ellers været på, at afgiften skulle lægges på landbrugets produktion, altså f.eks. udledninger fra dyr og jord. Men Jacob Jensen understreger også, at man ikke skal tolke ud af det, at regeringen hælder til en afgift på varerne i køledisken.

“Vi har ikke åbnet for noget som helst, ud over at vi har bedt nogle eksperter komme med nogle anbefalinger inden for nogle hegnspæle,” fastslår han.

Under valgkampen sagde Lars Løkke Rasmussen, at en CO2-afgift på landbruget vil betyde højere fødevarepriser. Er du enig i det?

“Det ved jeg såmænd ikke. Det kan jeg ikke rigtig forholde mig til, al den stund, vi jo ikke ved, hvordan modellen kommer til at se ud. Det kommer helt an på, hvordan man lægger de afgifter. Så det vil jeg slet ikke forholde mig til, andet end at sige, at vi har ikke taget stilling til i regeringen overhovedet, hvordan sådan en model kommer til at se ud.

Venstre har haft som et princip, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Gælder det stadig, eller kan man godt risikere, at det bliver det?

“Altså, vores principper om, hvad der gælder og ikke gælder – det her er et regeringsprogram, som vi står fuldstændig bag. Det er også derfor, vi har været meget præcise, lige hvad det her angår, at hegne det ind.”