Regeringens vision om at indføre en klimaskat på dansk landbrug har efterhånden fået karakter af en gordisk knude.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at opfylde de mål for beskatningen, SVM-regeringen har lagt til grundlag for deres samarbejde: en CO2-afgift, der sikrer opfyldelse af danske klimamål for landbruget, uden at den skader sektorens konkurrenceevne.
Sådan lyder det nu i flere analyser fra toneangivende eksperter som de økonomiske vismænd og Klimarådet. Også landbrugets videnscenter Seges, der i fredags leverede en rapport om afgiftens konsekvenser, har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre.
“Jeg har ikke en kasse stående med penge, der bare vokser og vokser
Claus Fenger, selvstændig landmand
Det samme har Claus Fenger, der er blandt de ca. 7500 selvstændige danske landmænd, der skal få økonomien til at gå op. I 2017 overtog han som fjerde generation familiebedriften Vejlskovgaard ved Odder, hvor han har 550 malkekøer og 400 hektar jord.
Han leverer mælk til mejerikæmpen Arla, og driften af gården går godt, fortæller han. Modsat mange af sine branchekolleger har Claus Fenger nærmest heller ingen gæld til banken efter kun fem år som selvstændig. Men en afgift i størrelsesordenen 750 kr. pr. ton udledt CO2, som industrivirksomheder f.eks. er varslet, vil alligevel være en for stor mundfuld at sluge, lyder det:
“Så vil det være slut. Det er mit bedste bud.”
For nuværende ved landmanden ikke præcis, hvor stort gårdens samlede klimaaftryk er. Men i Arlas klimaberegninger er hans mælk opgjort til at udlede 0,92 kg CO2-ækvivalenter pr. kilo produceret mælk – et udtryk for, hvad drivhusgasser som metan og lattergas svarer til i CO2-målestok.
Med en årlig produktion på lige omkring 6,5 mio. kg mælk og en klimaafgift på 750 kr. pr. ton ville han årligt skulle punge ud med lige under 4,5 mio. kr. i afgift. Det er kun et tænkt eksempel, da der bl.a. står i SVM-regeringens forståelsespapir, at provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget. På den måde kan pengene bruges til at investere i klimaforbedrende tiltag på gårdene, lyder argumentet.
“Men der er jo ikke noget at investere i nu som sådan. Det er ikke et investeringstempo, mælkeproduktionen kan være med i, og jeg har ikke en kasse stående med penge, der bare vokser og vokser,” siger Claus Fenger og fortsætter:
“Det, der vil ske, er, at mælkeproduktionen vil blive urentabel. Mine aktiver vil falde, og så bliver jeg teknisk insolvent.”
I regeringens forståelsespapir står der, at klimaskatten skal sikre opfyldelsen af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030. Men særligt for kvægholdere er det vanskeligt at se, hvordan klimabelastningen skal sænkes så markant, da det er de biologiske processer hos køerne, der står for de største udledninger.
I SVM-regeringens forståelsespapir står der, at afgiften skal indrettes, så landbrugets konkurrenceevne ikke forringes, og danske arbejdspladser rykkes til udlandet. Det fremgår også, at provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget. I samme forståelsespapir står der, at klimaskatten skal sikre opfyldelsen af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030.
Der kan investeres i produktionseffektivitet, og nye fodertyper, der skal mindske koens udledninger, er på vej. Men effekterne her er langtfra i den størrelsesorden, der er behov for, fortæller Claus Fenger.
Den erkendelse bliver bekræftet af bl.a. Klimarådet, der mandag leverede en analyse af CO2-afgiftens effekt på landbruget. Også her lyder det, at sektoren ikke når i mål uden strukturelle ændringer; altså at den samlede animalske produktion må reduceres, hvis klimamålene skal blive en realitet.
“Der er mulighed for tekniske omstillinger, men der er ikke virkemidler nok. En afgift vil påvirke økonomien, og landbruget vil alt andet lige miste noget,” fortæller næstformand i Klimarådet og professor ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen.
En lignende melding kom fra Seges fredag, hvor det lød, at en afgift uden kompensation ville kunne betyde tabt indtjening i landbruget på 7 mia. kr. om året samt et samlet værditab for aktiver som landbrugsjord på op mod 160 mia. kr.
I virkeligheden bliver det økonomiske slag nok mindre på grund af støtte og fradrag, men landbruget er udsat og kan ikke undgå at tage skade, vurderer miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor Lars Gårn Hansen. I vismændenes seneste miljøøkonomiske rapport fra december har eksperterne desuden kaldt på en højere afgift end de 750 kr. pr. ton, som industrien overordnet er varslet – simpelthen fordi klimaeffekten af sådan en afgift ikke vil være stor nok.
“Man kan ikke få det her til at gå op, uden at det belaster produktionen i landbruget,” siger han.
Afgiften vil, som det står nu, i høj grad gå ud over både beskæftigelse og eksport, fortæller erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges Klaus Kaiser.
kr. pr. ton er den CO2-afgift, industrivirksomheder overordnet er varslet
“Det er særligt den animalske produktion, der står for de to led. Så får vi den her diskussion om, hvor produktionen så skal foregå, når det ikke er danske landmænd, der står for den. I et globalt klimaperspektiv vil det være tudetosset at fjerne grundlaget for at producere i Danmark,” siger han.
Hos den grønne tænketank Concito fortæller seniorøkonom Torsten Hasforth, at klimaskatten kommer til at ændre markant på landbruget. Han mener dog i høj grad, at det handler om fortolkning af regeringens mål, hvorvidt opgaven kan lade sig gøre.
“Jeg håber, det bliver opfattet som et mere elastisk mål, end at der ikke er noget hår, der må krummes på én eneste ko. For det er klart, at hvis du har køer, så bliver du hårdt ramt af den her afgift.”
Han mener, at man politisk og i sektoren må acceptere, at Danmark bevæger sig mod fremtidens landbrug. Et landbrug, der vil være domineret af en anden slags landmænd, end dem vi har i dag, og hvor arbejdspladser rykker fra den animalske produktion mod den plantebaserede.
“På langt sigt behøver det ikke betyde, at landbruget bliver fattigere, fordi vi producerer flere planter, og der er andre og måske færre ansatte i sektoren. Det er bare ris til egen røv, at vi ikke har handlet før, for det kommer til at tage tid og gøre ondt på nogle dele af sektoren. Særligt når der ikke er så mange år til at opfylde klimamålene,” siger Torsten Hasforth.
Børsen har spurgt fødevareminister Jacob Jensen (V), om klimamålene eller regeringsgrundlagets principper om ikke at skade landbrugets konkurrenceevne vægter højest – hvis det, som vismændene, Klimarådet og Seges peger på, bliver umuligt at forene de to.
Ministeren forholder sig ikke til det konkrete spørgsmål, da han afventer ekspertgruppens forslag til en afgiftsmodel, men skriver i en overordnet kommentar:
“Klimaafgiften skal være med til at sikre, at vi når det bindende CO2-reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030. Det er samtidig afgørende, at afgiften udformes på en måde, så erhvervet understøttes, og vi fastholder de mange vigtige job på danske hænder. Dansk landbrug skal udvikles – og ikke afvikles.”
