Inflationen har gjort markant indhug i danskerne køb af økologiske fødevarer som f.eks. mælk, og mejerivirksomheden Arla har nu taget konsekvensen af dalende forbrug og overproduktion. Økologiske landmænd er blevet tilbudt at kunne træde hurtigt ud af ordningen, hvis de vil forlade økologien og gå tilbage til at producere konventionelt.
“Justeringen skal sikre, at der bliver en bedre balance mellem indvejningen og efterspørgslen, og det betyder formentlig, at de økologer, der bliver tilbage, kan se frem til en bedre afregning,” siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh, til Økologisk Landsforenings netmedie Økologisk Nu.
Selv om Tuborgh fremhæver, at økologi fortsat spiller en vigtig rolle i den langsigtede strategi, og at Arla “aldrig har brugt flere penge på at markedsføre økologien, end vi har gjort i de seneste år”, er justeringen alligevel et vidnesbyrd om, at grønne hensyn i disse år er under pres.
“Værre er det, at man får en snigende fornemmelse
Det er omdiskuteret, hvorvidt økologisk produceret mælk overhovedet kan siges at være mindre klimabelastende end anden komælk. Men det står klart, at flere politiske aftaler gennem de senere år har fremhævet netop omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug som led i mål om bedre klima, renere miljø og større biodiversitet.
Med finanslovsaftalen for 2020 understregede daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S), at der blev sat “yderligere turbo på dansk økologi. Til fordel for klima, miljø og vores stadig sundere og mere klimavenlige kostvaner. Danmark er allerede verdensmestre i økologi. Nu kommer der yderligere fart over feltet,” lød hans optimistiske vurdering.
Og med den brede aftale om landbruget i 2021 fremhævede partierne tilsvarende, at fordobling af det økologiske areal skulle bidrage til produktion med “færre sprøjtemidler og færre udledninger pr. hektar til gavn for klima, miljø, drikkevand og natur”.
Selve målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 står og falder næppe med, om der i de kommende år bliver lidt færre økologiske landmænd. De kan dårligt forventes at fortsætte ufortrødent, hvis forbrugerne ikke vil betale for økomælken.
Værre er det, at man får en snigende fornemmelse af, at den nye SVM-regering absolut ikke har travlt med at få indført den CO2-afgift, som skal være den bærende motor i omstillingen af landbruget.
Ifølge S-regeringens “Køreplan for et grønt Danmark 2030" fra 2021, der skulle “sætte fart på den grønne omstilling”, skulle regeringen inden udgangen af 2022 have præsenteret bud på en ensartet CO2-afgift. Landbrugets udledninger er “en af de allerstørste udfordringer”, som det hed i planen, og senest i valgkampen blev vigtigheden af at få indført en CO2-afgift understreget.
Nu afleverer ekspertudvalget først sine analyser til efteråret, fordi SVM også ønsker en granskning af en afgift på selve varen.
Den nye fødevareminister Jacob Jensen (V) beskriver det som “afgørende, at afgiften udformes på en måde, så erhvervet understøttes, og vi fastholder de mange vigtige job på danske hænder. Dansk landbrug skal udvikles – og ikke afvikles”.
Risikoen for en samlet dyrere grøn omstilling, fordi SVM tøver med at gå til landbruget, er bestemt til stede.
