Ny direktør i Nationalbanken: Ultralave renter har ikke skabt bobler – endnu

Aktiekurser i rekordniveauer. Huse og lejligheder, der bliver revet af markedet, nærmest før de bliver sat til salg. Midt under coronakrisen.

Er en boble under oppustning?

De lave renter har i snart et årti bekymret økonomer. I otte år har renten i Nationalbanken været under nul. Der var i forvejen ikke udsigt til, at renterne skulle stige foreløbig. Men det er der slet ikke nu.

Økonomi

Ny nationalbankdirektør tog til Schweiz for at studere, men endte med at blive der i næsten tyve år: “Jeg har altid haft ekstrem udlængsel”

Coronakrisen har fået centralbankerne til at sænke renten det sidste, de kunne, og starte nye enorme opkøbsprogrammer. Men ender de lave renter med at løse et problem nu og skabe et større senere? Ender det hele på et tidspunkt i et brag?

“

Lempelig pengepolitik er ekstremt vigtig, i den situation vi er i nu. Skaber det så risici i de finansielle markeder? Det gør lempelig pengepolitik altid

Signe Krogstrup, nationalbankdirektør

I Nationalbanken følger de udviklingen fra første række. Her har renten været negativ længere tid end noget andet sted i verden. Alligevel er de i Nationalbanken ikke særligt bekymrede for de tendenser, de ser:

“Lempelig pengepolitik er ekstremt vigtig, i den situation vi er i nu. Skaber det så risici i de finansielle markeder? Det gør lempelig pengepolitik altid. Det er en del af den måde, lempelig pengepolitik påvirker og stimulerer økonomien ved at få investorer til at løbe lidt mere risiko og ekspandere deres investeringer,” siger Signe Krogstrup, der 1. november starter som nationalbankdirektør og træder ind i Nationalbankens direktion sammen med Per Callesen og Lars Rohde.

Coronakrisen havde knapt fået politikerne til at lukke samfundene ned, før centralbankerne i marts trak den største bazooka op, som de endnu har vist omverdenen.

Den amerikanske centralbank sænkede renten til nul og startede et opkøbsprogram, der var dobbelt så stort som under de værste uger af finanskrisen. I dagene efter fulgte Den Europæiske Centralbank trop.

Selvom økonomer i årene op til coronakrisen havde travlt med at sige, at centralbankerne ikke havde mere ammunition tilbage, fordi renten allerede var i bund, og det næste gang var politikernes tur til at løse krisen, mener Signe Krogstrup, at coronakrisen har bevist, at centralbankerne stadig har en vigtig rolle at spille. Ikke mindst da der i marts var massivt pres på de finansielle markeder og stor bekymring for, hvor coronakrisen ville ende.

“Der var mange, der tænkte, at det er en ny finanskrise, der kommer. Der vil jeg give de store centralbanker meget af æren for at have fået ro på de finansielle markeder med de store tiltag, som de har taget meget hurtigt,” siger Signe Krogstrup.

“Coronakrisen har vist, hvad centralbankerne virkelig kan, og hvor meget ammunition de stadig har. Vi har set, hvor vigtigt et instrument opkøbsprogrammerne er, og at det kan bruges i stor skala,” siger Signe Krogstrup.

Det er ikke alle, der er lige så imponerede over centralbankerne som Signe Krogstrup.

En af dem, der ser mere skeptisk på den lempelige pengepolitik, er Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der frygter, at krisepolitikken kan føre til bobler.

“Vi er ude i et enestående pengepolitisk eksperiment. Det er lidt kejserens nye klæder, hvor centralbankerne skal overbevise de finansielle markeder om, at de kan genskabe stabiliteten. Det bliver ikke ved med at gå godt,” sagdeJesper Berg i Børsen 20. oktober.

Er Signe Krogstrup enig med Jesper Berg?

Ikke synderligt, må konklusionen være, selvom hun ad flere omgange diplomatisk vælger at svare mere udenom end direkte på spørgsmålet om, hvorvidt hun er enig med tilsynsdirektøren.

“Selvfølgelig kan man være bekymret for risikoopbygning. Men det er rigtig vigtigt, når man taler om det her, at tilføje, at der er rigtigt gode grunde til, at pengepolitikken er så lempelig, som den er,” siger hun.

Vi står i et historisk tilbageslag med en inflation langt under centralbankernes mål. Hvis den lave inflation bider sig fast, eller priserne ligefrem begynder at falde, så kan det i sig selv lægge en dæmper på forbrug og investeringer, forklarer Signe Krogstrup.

“Det er i den kontekst, at det er ekstremt vigtigt, at vi har en lempelig pengepolitik i øjeblikket. Jeg vil kalde det et meget farligt pengepolitisk eksperiment i den situation, vi er i nu, at begynde at stramme pengepolitikken,” siger hun.

Er du bekymret for bobletendenser nogle specifikke steder?

“Jeg vil aldrig kunne sige nej til det spørgsmål. Det er vigtigt altid at være bekymret for den finansielle stabilitet. Men jeg ser det ikke i de store makroøkonomiske variable, som vi normalt kigger på, som f.eks. kreditgivning. Det er egentlig overraskende efter ti år med lave til negative renter,” siger Signe Krogstrup.

Økonomi

Selvom smitten stiger eksplosivt i Europa – Nationalbanken nedtoner frygt for ny coronanedtur

“Jeg ser det, som at der efter finanskrisen var mindre ønske om at tage risiko. Der var større ønske om at konsolidere sig.”

Samtidig har der, påpeger Signe Krogstrup, været stort fokus på at styrke den finansielle stabilitet og indføre nye tiltag, der kan tage farten af de finansielle markeder i opgangstider.

“

Coronakrisen har vist, hvad centralbankerne virkelig kan, og hvor meget ammunition de stadig har

Signe Krogstrup, nationalbankdirektør

“Det har nok været ret succesfuldt. Der har været en stramning af kapital- og likviditetskrav. Der har været meget fokus på de her ting, og det er meget sandsynligt, at det har modvirket noget risikoopbygning,” siger Signe Krogstrup.

Men hvis man nu sidder et sted derude og ikke er nationalbankdirektør og hører tilsynsdirektøren sige, at det er et “eksperiment”, “lidt kejserens nye klæder”, og “det bliver ikke ved med at gå godt”, så kan man jo nok godt få lidt rumlen i maven. Har man grund til at have det, som du ser det?

“Jeg vil ikke stå her og sige, at man ikke skal være bekymret, for det er en situation, hvor der er en hel masse usikkerhed, og der sker en hel masse, vi ikke har prøvet før. På den måde skal vi være bekymrede. Og vi skal holde øje med, hvad der sker. Men det er ikke den lempelige pengepolitik i sig selv, som er bekymringen. Det ville være bekymrende, hvis man tog den konsekvens, at man så strammede pengepolitikken. Der er god grund til, at den er så lempelig, som den er.”