Selvom centralbankerne med store opkøbsprogrammer denne gang fik skabt ro på de finansielle markeder, så coronakrisen ikke ser ud til at ende i en finanskrise, så øger centralbankernes krisepolitik samtidig risikoen for finansielle problemer på længere sigt.
Sådan lyder advarslen fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, der er bekymret for bivirkningerne af centralbankernes aggressive krisepolitik.
“Vi er ude i et enestående pengepolitisk eksperiment. Det er lidt kejserens nye klæder, hvor centralbankerne skal overbevise de finansielle markeder om, at de kan genskabe stabiliteten. Det bliver ikke ved med at gå godt,” siger Jesper Berg, der som tilsynschef har ansvaret for at sikre, at bankerne er forberedt til den dag, det finansielle system måtte sige bang.
“Det er lidt kejserens nye klæder, hvor centralbankerne skal overbevise de finansielle markeder om, at de kan genskabe stabiliteten
Jesper Berg, adm. direktør, Finanstilsynet
Hans bekymring er, at priserne på alt fra ejendomme til aktier bliver “skubbet op på et niveau, hvor vi på et eller andet tidspunkt ikke kan håndtere det mere”. Jesper Berg nævner boligmarkedet som et af de steder, han er bekymret for. Boligpriserne er under coronakrisen steget i de fleste vestlige lande, selvom økonomerne forventede det modsatte.
“Der er ingen, der kan forstå, at når bnp falder, så skal boligpriserne blive ved med at stige. Det spørgsmål er stadig udestående. Hvad er galt her, og er det et midlertidigt fænomen eller en afspejling af, at vi er ude i det her gigantiske pengepolitiske eksperiment med al den risiko, der er, for, at på et tidspunkt stopper det?” siger Jesper Berg.
Advarslen kommer, efter at Finanstilsynet og Nationalbanken i Børsen fredag ellers afblæste risikoen for, at coronakrisen ender i en finanskrise, selvom der i marts var stor uro på de finansielle markeder.
“Det centrale skøn er, at det ikke bliver denne gang, at bankerne lægger økonomien ned,” sagde Jesper Berg i Børsen fredag.
I stedet for at frygte en finanskrise nu og her er Jesper Berg altså i stedet blevet mere bekymret for en finanskrise længere ude i fremtiden.
mia. euro er Den Europæiske Centralbanks balance vokset med siden januar
Heller ikke Ulrik Nødgaard, adm. direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark, tror, at bankerne pga. coronakrisen ender med at være en kilde til bekymring. Men også han er bekymret for, hvad de langsigtede konsekvenser er af centralbankernes aggressive pengepolitik:
“Vi er medicineret med en historisk vildt aggressiv pengepolitik globalt set. Det skjuler muligvis nogle ting. Derfor skal man være forsigtig med at tro, at vi kan klare alt. Det er imponerende, så godt vi har klaret pandemien. Men det er sket med en meget kraftig medicinering,” siger Nødgaard.
Den amerikanske centralbank startede i marts en række nye låne- og likviditetsprogrammer og obligationsopkøb, der har fået Federal Reserves balance til at stige fra 4150 mia. dollar i februar til 7075 mia. dollar i dag. Det er en stigning, der svarer til næsten otte gange den samlede størrelse på dansk økonomi.
I Den Europæiske Centralbank er balancen vokset fra godt 4700 mia. euro i januar til 6725 mia. euro i dag som følge af centralbankens opkøb af obligationer.
På grund af fastkurspolitikken har Nationalbanken ikke et opkøbsprogram som ECB og Federal Reserve. Men de lave renter og den store pengeudpumpning smitter alligevel af på dansk økonomi, f.eks. ved at sende boligrenterne i bund.
“Vi er ude i et enestående pengepolitisk eksperiment
Jesper Berg, adm. direktør, Finanstilsynet
Konsekvensen af centralbankernes krisepolitik, mener Jesper Berg, bør være, at man strammer den finansielle regulering og polstrer sig bedre:
“Den vigtigste læresætning fremadrettet er, at selvom vi klarede det godt denne gang, er det rigtig vigtigt, at vi fortsat er meget opmærksomme på finansielle problemer,” siger Jesper Berg.
I en dansk kontekst betyder det f.eks., at så snart coronakrisen tillader det, skal man begynde at genopbygge den ekstra polstring af bankerne, den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, som blev frigivet, da coronakrisen ramte.
Det er ikke kun det danske finanstilsyn, der er bekymret over bivirkningerne af centralbankernes krisepolitik. Financial Times beskrev lørdag, hvordan flere ledende medlemmer af den amerikanske centralbank presser på for stramninger af den finansielle regulering, for at forhindre at den lempelige politik, som centralbanken selv fører, skaber aktivbobler og overdreven risikotagning.
“Vi kan ikke bare blive ved med at gøre, hvad vi gør,” lød det f.eks. fra Neel Kashkari, centralbankchef for den regionale afdeling i Minneapolis.
“Så snart en risiko rammer, flygter alle, og Federal Reserve er nødt til at træde til for at redde markedet. Det er skørt.”
En af konsekvenserne af centralbankernes store pengeudpumpning er, at aktiekurserne allerede i forsommeren, få måneder efter verden lukkede ned, begyndte at sætte nye rekorder. Selvom man godt kan forklare, at aktiekurserne skal være højere, når renten falder, er det alligevel lidt svært at forstå, at aktierne handler til højere priser end inden coronakrisen, mener Ulrik Nødgaard:
“Det er da noget, man godt kan gå rundt og have lidt maverumlen omkring,” siger han.
“Vi er medicineret med en historisk vildt aggressiv pengepolitik globalt set
Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark
Ulrik Nødgaard forklarer, at hans oplevelse er, at mange i den finansielle sektor “grundlæggende er lidt urolige” ved centralbankernes lempelige politik.
“Der er al mulig grund til, at vi er endt der, nemlig for at modvirke nogle kriser. Men jeg tror, at det for rigtig mange – mig selv inklusive – er en grundlæggende utryghed ved det her. Det skaber nogle tilskyndelser til at lede efter afkast, som potentielt kan være farlige,” siger Ulrik Nødgaard.
Jesper Berg ved godt, at mange sikkert vil anklage ham for at se spøgelser, når han advarer mod en pengepolitik, der allerede har været historisk lempelig i mere end et årti. Men Jesper Berg fastholder, at han har svært ved at se, hvordan det nuværende eksperiment ikke ender i store finansielle problemer.
“Enten sker det, og så bliver jeg betragtet som profetisk, og hvis det ikke sker, bliver jeg betragtet som en, der råbte ulven kommer,” siger han.
