Coronakrisen er ikke slut endnu. Derfor er det alt for tidligt bare at begynde at tale om at stramme de skruer i den finansielle regulering, der blev løsnet, da krisen ramte.
Det mener Ulrik Nødgaard, adm. direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark, der næsten ikke kan tro, at Finanstilsynet allerede er begyndt at tænke på at stramme op igen.
“Bare at starte den diskussion nu virker en lille smule surrealistisk for mig. Vi står, så vidt jeg kan se, ikke i en økonomisk optur,” siger Ulrik Nødgaard.
Et af de steder i den danske finansielle regulering, hvor der er blevet løsnet, er den kontracykliske kapitalbuffer, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) 20. marts besluttede at frigive.
mia. kr. i øget udlånskapacitet fik banker og realkreditinstitutter, da den kontracykliske kapitalbuffer blev frigivet i marts
Det øgede penge- og realkreditinstitutternes udlånskapacitet med over 200 mia. kr. med et fingerknips.
På det tidspunkt var bufferen på 1 pct., men skulle være steget til 1,5 pct. i juni og yderligere til 2 pct. i december. Nu er den i stedet 0 pct.
Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School, mener, at bufferen er blevet brugt, som den var tiltænkt:
“Mange i branchen havde inden coronakrisen joket med, at myndighederne nok ikke turde sænke bufferen og derved tillade lavere kapitalpolstring i bankerne midt i en krise. Forårets handlinger viser, at bufferen i hvert tilfælde i denne krise er blevet brugt som tiltænkt. Det er godt,” siger Jesper Rangvid.
Han er tilbageholdende med at sætte tidspunkt på, hvornår han mener, at bufferen skal øges igen.
“Bare at starte den diskussion nu virker en lille smule surrealistisk for mig
Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark
“Når vi ser, at bankerne begynder at låne normalt ud igen, og der kommer pres på de finansielle markeder, kan man overveje at øge bufferen,” siger Jesper Rangvid.
Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken, siger, at coronakrisen viser, at det er vigtigt at have opbygget en kapitalbuffer af “tilstrækkelig størrelse”.
“Genopbygningen af bufferen skal ske tidligt og gradvist, og i takt med at udviklingen i økonomien normaliseres,” siger han.
Karsten Biltoft henviser til, at Det Systemiske Risikoråd, som Jesper Berg er medlem af, og som Nationalbanken er formand for, der formelt indstiller til erhvervsministeren, om kapitalbufferen skal hæves, efter et møde i september konstaterede, at rådet tidligst i 2021 forventer at henstille om en forøgelse af bufferen.
Da der som udgangspunkt går 12 måneder, fra det besluttes at hæve bufferen, til den træder i kraft, betyder det, at banker og realkreditinstitutter efter alt at dømme tidligst i 2022 igen skal begynde at opbygge en ekstra kapitalbuffer.
