Nationalbanken vil have politikerne til at smække statskassen i, når coronakrisen er slut: “Bare fordi man kan låne penge, betyder det ikke, at man skal”

Under coronakrisen har statskassen stået vidt åben. Men på et tidspunkt skal den smække i igen. Ikke fordi, vi ikke har råd til at låne flere penge. Men fordi, der ikke er behov for det.

Det mener Signe Krogstrup, der 1. november tiltræder som ny nationalbankdirektør.

Selvom en ekstraordinær krise som coronakrisen har krævet enorme hjælpepakker, og de lave renter ikke har gjort det svært for staten at låne pengene, er det ikke det samme som, at vi bare skal kaste al mådehold overbord.

“Vi skal sikre os, at det vi har en krise, hvor alle siger det er i orden at bruge penge, ikke leder til, at vi strukturelt bruger mere. Bare fordi man kan låne penge, betyder det ikke, at man skal,” siger hun.

Som ny nationalbankdirektør får Signe Krogstrup ansvaret for Nationalbankens økonomiske analyser og dermed også de anbefalinger til den økonomiske politik, som Nationalbanken løbende giver til politikerne.

“

Der er klart sket et skifte i den økonomiske tankegang

Signe Krogstrup, nationalbankdirektør

Ifølge Finansministeriets seneste vurdering fra 31. august, er der udsigt til et budgetunderskud på knap 4 pct. af bnp i år, og at ØMU-gælden stiger med over 10 pct. af bnp fra 33,3 pct. sidste år til 46,3 pct. af bnp i år.

Vi kan ifølge den nye nationalbankdirektør stort set leve videre som før med et lidt højere gældsniveau “uden at det har større konsekvenser”, selvom der er brugt et stort milliardbeløb på hjælpepakker. Men det kan vi kun, fordi politikerne det seneste årti har ført en meget ansvarlig politik, der har fået gælden til at falde og gennemført reformer, der gør dansk økonomi langtidsholdbar.

“Når vi kommer ud på den anden side, er det rigtig vigtigt, at vi fortsætter den finanspolitiske disciplin, vi har haft i Danmark i rigtig mange år. Det er den disciplin, der gør, at vi er kommet ind i det her med rigtig sunde offentlige finanser og lav gæld, som gør, at det ikke er noget problem at bruge de finanspolitiske instrumenter, når vi skal,” siger Signe Krogstrup.

Det er ikke kun i Danmark, at gælden stiger. Ifølge Den Internationale Valutafond vil verdens regeringer i år samlet set bruge 12 billioner dollar på hjælpepakker, hvilket vil få statsgælden på verdensplan til at nå 100 pct. af det globale bnp i år.

Alligevel bliver både centralbanker og internationale organisationer som IMF ved med at understrege behovet for finanspolitisk hjælp.

“Vi står i en situation, hvor risikoen ved at stramme finanspolitikken for tidligt er større end risikoen ved at stramme for sent,” siger Signe Krogstrup.

Særligt for IMF er rådet om fortsat at lade statskassen stå åben opsigtsvækkende. Efter finanskrisen var deres anbefaling den stik modsatte. Erkendelsen i dag er, at når USA kom bedre ud af finanskrisen end eurozonen, så er en vigtig årsag, at finanspolitikken var ekspansiv i længere tid.

“Der er klart sket et skifte i den økonomiske tankegang. Man genovervejer finanspolitikkens rolle, og hvad der er et holdbart gældsniveau, når vi har meget lave renter,” siger Signe Krogstrup.

Men – gentager den nye nationalbankdirektør – det betyder ikke, at man også bare skal blive ved med bruge penge, når der er en vaccine, og økonomien er ude af coronakrisen. Heller ikke i Danmark.

Det nye paradigme rækker ifølge hende ikke længere end til, hvordan vi håndterer krisen. Når den er slut, skal de danske politikere igen til at bekymre sig om de samme ting, som de har bekymret sig om det seneste årti, mener Signe Krogstrup: Lever vi op til budgetloven og de mellemfristede fremskrivninger, er økonomien holdbar på langt sigt, og er der brug for nye reformer?

“Det er rigtig vigtigt, at vi fortsætter ad den vej, når vi kommer ud på den anden side af krisen,” siger Krogstrup.