Ny nationalbankdirektør tog til Schweiz for at studere, men endte med at blive der i næsten tyve år: “Jeg har altid haft ekstrem udlængsel”

Det startede med, at Signe Krogstrup bare ville tage et år til Schweiz for at studere som en del af sin økonomiuddannelse på Københavns Universitet. Men det endte med, at hun blev hængende i næsten 20 år.

“Jeg har altid haft en ekstrem udlængsel,” siger Signe Krogstrup, der 1. november tiltræder som nationalbankdirektør, hvor hun afløser Hugo Frey Jensen i den tre mand store direktion.

Det var først under studierne i Schweiz, at Signe Krogstrup blev glad for at læse økonomi. Det blev mere politikorienteret og mindre matematik for matematikkens skyld. Så først færdiggjorde hun sin kandidatgrad, så læste hun en ph.d., og bagefter begyndte hun at undervise på universitetet i Genève.

I 2007 blev Signe Krogstrup ansat i den schweiziske centralbank. Med egne ord var hun ikke specielt interesseret i centralbanker, men hun og hendes schweiziske mand havde lige fået deres første barn, så det var den praktiske løsning. Troede de. For Signe Krogstrup blev ansat i afdelingen for finansiel stabilitet, et helt nyt område for hende. Og så brød finanskrisen ud.

“Jeg blev sat til at kigge på, hvad der var af planer, hvis det gik galt med UBS eller Credit Suisse – de her to kæmpe banker i Schweiz. Imens ramlede hele finansverdenen sammen omkring os. Det var virkelig skræmmende, men også ekstremt spændende,” erindrer Signe Krogstrup.

Efter ni år i den schweiziske centralbank, havde hun igen brug for at se noget nyt og fik lokket sin mand og to børn med til Washington D.C., hvor hun fik en forskerstilling ved tænketanken Peterson Institute.

En dag blev hun inviteret til møde i Den Internationale Valutafond. “Jeg troede, at jeg skulle over og tale om schweizisk pengepolitik. Men der var ikke gået mere end fem minutter, så blev jeg spurgt, om jeg var interesseret i en rådgiverstilling for den daværende cheføkonom Maurice Obstfelt. Det var et drømmejob,” siger Signe Krogstrup.

Det job havde hun i tre år, inden Nationalbanken sidste år fik lokket hende hjem til Danmark og et job som vicedirektør, der nu altså bliver byttet ud med den fineste titel, man kan få i den danske centralbank: nationalbankdirektør.