Det er et kompliceret område, men vi har styr på det.
Sådan er konklusionen overordnet set fra landets største banker, der har været igennem deres systemer for gældsinddrivelse, efter at det kom frem, at der ikke var ordentligt styr på det i Danske Bank.
“Nordea gennemgår disse sager individuelt, og i det omfang kunder identificeres som økonomisk påvirket, vil Nordea kompensere dem
redegørelse underskrevet af privatkundechef i Nordea i Danmark, Mads Skovlund.
Ifølge Nordea viser de interne undersøgelser, at bankens systemer virker, som de skal “for størstedelen af kunderne”, fremgår det af en redegørelse til Finanstilsynet.
Men banken skriver samtidig, at der er behov for at gennemgå mindre porteføljer af lån, viser en aktindsigt Børsen har fået.
“Ud af en samlet inkassoportefølje på ca. 110.000 kunder kræver mindre end 3500 inkassokunder yderligere individuel gennemgang. Nordea forventer, at denne gennemgang er afsluttet senest den 31. januar 2021,” skriver banken til tilsynet.
Det fremgår yderligere, at banken kan have opkrævet penge fra de under 3500 kunder, fordi man har opkrævet penge for renter, der ellers var blevet forældet, skriver banken.
“Nordea gennemgår disse sager individuelt, og i det omfang kunder identificeres som økonomisk påvirket, vil Nordea kompensere dem,” skriver banken i redegørelsen, der er underskrevet privatkundechef i Nordea i Danmark, Mads Skovlund.
I Nykredit mener man, at man håndterer inkassoforretningen korrekt:
“På grund af Nykredits mangeårige erfaring på området og de aktuelle analyser, vi har foretaget, er det vores vurdering, at Nykredits systemer og processor grundlæggende er betryggende og ikke systematisk giver anledning til, at der sker fejl, eller at der er væsentlig risiko for fejl,” skriver Nykredit i en redegørelse sendt til Finanstilsynet, som Børsen har fået aktindsigt i.
Banken skriver dog samtidig, at man er blevet opmærksomme på enkelt forhold i processerne, der kan være kilde til fejl, og det vil man undersøge og justere.
I kølvandet på Danske Banks gældsskandale badFinanstilsynet de systemisk vigtige institutter(SIFI) om at svare på fire spørgsmål. Nykredit, Spar Nord, Sydbank og Jyske Bank skulle fortælle, hvor mange klager de havde fået over gældsinddrivelsen, og hvordan klagerne var blevet håndteret i løbet af de seneste fem år.
Samtidig blev der spurgt ind til, om bankernes kontrolfunktioner så som compliance eller intern revision havde haft bemærkninger til måden, der blev inddrevet gæld på. Bankerne skulle også svare på, om de overhovedet havde undersøgt det inden for de sidste fem år.
Sidst men ikke mindst, skulle bankerne svare på, om de havde haft problemer med gældsinddrivelsessystemerne, som det var tilfældet i Danske Banks inkassoafdeling.
TV 2 og Berlingske har i en række afsløringer vist, hvordan Danske Bank i flere år har opkrævet for mange penge for kunder, der var endt i bankens inkassoafdeling. Det har banken fået en stribe påbud aftilsynet for.
Danske Bank har selv vurderet, at op mod 106.000 kunder kan være berørt af sagen, og at op mod 15.000 står til at skulle kompenseres. Danske Bank mener, at problemerne kan have stået på siden 2004, da man indførte gældssystemet DCS. De berørte kunder kan have betalt penge, de ikke skylder på grund af forskellige fejl.
Sagerne handler især om forældet gæld, men bankens system har f.eks. også haft svært ved at holde styr på, når der var to medskyldnere. Det kan betyde, at den ene skyldner har betalt gælden, mens den stadig er registreret som ubetalt hos medskyldneren.
